Kønskamp & mandehørm

Fronterne mellem unge kvinder og gamle mænd har været trukket hårdt op i Journalistforbundets hovedbestyrelse. Mændene har afvist at blive båndoptaget og analyseret af konsulenter. »Vi skal ikke i psykoanalyse,« siger de.

Fronterne mellem unge kvinder og gamle mænd har været trukket hårdt op i Journalistforbundets hovedbestyrelse. Mændene har afvist at blive båndoptaget og analyseret af konsulenter. »Vi skal ikke i psykoanalyse,« siger de.

M/K. Ligestilling og kønskamp har aldrig fyldt mere i Journalistforbundets hovedbestyrelse end de seneste to år. Udadtil har man blandt andet besluttet, at alle beslutninger skal testes for kønsdiskrimination. Men indadtil – på møderne – har der parallelt kørt en dramatisk kønskamp mellem nogle af de ældre mænd og de yngre kvinder, som blev stemt ind med høje stemmetal og klapsalver ved delegeretmødet for to år siden.
En af de kvinder, der har oplevet den hårde tone, er Signe Terkelsen, 32 år. Før hun kom ind i hovedbestyrelsen, var ligestilling ikke en af hendes mærkesager. Men det blev det hurtigt.
»Jeg har aldrig oplevet skellet mellem gamle mænd og unge kvinder så stort,« siger hun.
Kvinderne synes, at mændene er lidt for glade for at høre sig selv tale, og de bryder sig ikke om den rå og ofte patroniserende måde, møderne bliver afviklet på.
»Den her tone ville også skræmme nogle mænd væk,« siger Didde Elnif, 28 år.
En af “de gamle mænd”, Morten Uhrenholdt, 58 år, mener, at det er unfair, at måden at tale til hinanden blev gjort til et spørgsmål om køn.
»De unge kvinder har jamret over tonen og benyttet uroen til at gøre det til en kønskamp,« siger han.
I 2007 blev der valgt fire unge kvinder ind i hovedbestyrelsen med en gennemsnitsalder på under 30 år. Det blev dengang tolket som et frisk pust og fremskridt for ligestillingen.
René Simmel, 51 år, mener, at sagen viser, at de unge kvinder ikke var parate til at begå sig i hovedbestyrelsesarbejdet.
»Ligestillingsfascisterne tog tøserne som gidsler, og det kan de ikke være bekendt,« siger han.

KONFRONTATIONEN MELLEM de to fløje blussede op i lys lue på et møde i september 2007, hvor et af de nye medlemmer i HB, Signe Terkelsen, var dirigent. Hun bad de ældre mænd i bestyrelsen om at fatte sig i korthed, så mødet ikke trak ud. Det fik mændene op af stolene. Tydeligt irriterede gav de hende besked om, at hun ikke skulle bestemme, hvor længe de talte.
Bleg og rystet blev hun trøstet af næstformand Fred Jacobsen, før den erfarne Villy Dall overtog ordstyrerrollen.
I dag siger Signe Terkelsen, at hun havde en for kort lunte den dag.
»Og det var ikke så smart at begynde at tude.«
En af dem, Signe Terkelsen bad om at begrænse sig, var Morten Uhrenholdt.
»Vi ønskede ikke at mobbe hende, men vi gamle mænd oplevede, at hun skar debatten af. Det dur ikke, når der er vigtige og principielle emner på dagsordenen,« siger han.
I dag siger Signe Terkelsen, at hun godt kan se, at hun ikke var opmærksom på især de ældre mandlige HB-medlemmers behov for at sætte fingeraftryk i debatten.
»Jeg forstod ikke, at selv om alt i mine øjne var sagt, havde nogle stadig behov for at kommer til orde. Også selv om jeg mente, det var gentagelser.«

TILBAGE I FORÅRET 2007 VAR kvinderne de store stemmeslugere på delegeretmødet – et pænt stykke foran flertallet af gamle mænd. Den fagligt mest erfarne, Didde Elnif, var dengang 26 år og havde allerede to års hovedbestyrelseserfaring. Sisse Sejr-Nørgaard (24 år), Antoinette Kordic (35 år) og Signe Terkelsen (30 år) var nye i hovedbestyrelsen.
Selv med fire kvindelige medlemmer var den nye hovedbestyrelse stadig langt fra at afspejle kønssammensætningen blandt medlemmerne i DJ, hvor 42 procent er kvinder. Og på møderne var det stadig de 50-60-årige mænd med sammenlagt årtiers faglig erfaring, der fyldte mest.
Det første møde var et kulturchok.
»I begyndelsen var jeg blæst, når jeg kom hjem fra et HB-møde,« siger Signe Terkelsen.
De nye kvinder undrede sig over, at mændene følte behov for at tale så længe, når de havde så lidt nyt at tilføje.
»Et par af kvinderne talte om, at vi nok lyttede mest, mens mændene brugte meget tid på at gentage det, de andre havde sagt,« siger Sisse Sejr-Nørgaard.
Ifølge Villy Dall er de mange gentagelser udtryk for hovedbestyrelsens måde at nå til enighed på.
»Vi stemmer sjældent om tingene. Derfor er der mange gentagelser, så ordstyreren kan få en fornemmelse af, om folk er for eller imod et forslag,« forklarer han.

JOURNALISTEN HAR LAVET en optælling af, hvem der ifølge referaterne har blandet sig mest i debatten ved 14 HB-møder siden sidste delegeretmøde. Det er i høj grad de ældre erfarne mænd. Signe Terkelsen er den af de nye kvinder, der har sagt mest.
»Når mændene stiller spørgsmål, er det ofte “Jeg vil gerne have bekræftet min holdning”-spørgsmål, mens vi nok stiller flere opklarende spørgsmål, der kan blive opfattet som “dumme”,« siger hun.
Hun mener, at arbejdet i hovedbestyrelsen ville være mere konstruktivt, hvis flere stillede opklarende spørgsmål.
Sisse Sejr-Nørgaard har mest været irriteret over længden af indlæggene ved møderne. På et tidspunkt sagde hun til Morten Uhrenholdt, at hvis han talte mindre, ville møderne blive halvt så lange.
Morten Uhrenholdt erkender, at hans indlæg kan være ret lange, men det er for at belyse alle sider.
»Til gengæld sker det, at jeg får de andre til at se sager fra nye vinkler og i andre sammenhænge. Det er faktisk noget, jeg tit får ros for.«
Morten Uhrenholdt mener ikke, at tonen ved møderne har været hård, slet ikke sammenlignet med DJ’s tidligere hovedbestyrelser.
»Vi har en ramsaltet tone, som jeg var med til at indføre for nogle år siden, fordi der var meget hårde kampe mellem dele af hovedbestyrelsen og Mogens Blicher Bjerregård. Det er en humor, som åbenbart får de unge og uskyldige kvinder til at opfatte os som gamle mandschauvinistiske svin,« siger han.
Sisse Sejr-Nørgaard erkender, at det er hendes egen skyld, at hun kun er refereret for at have sagt noget fire gange. Men hun anede ikke, hvad hun skulle mene om gruppelivsforsikring, barsel for freelancere og fyringer i DR.
»Jeg var 24 år, da jeg kom ind, og jeg vidste alt for lidt om det, vi talte om. Jeg blev paf over alle de ting, jeg skulle tage stilling til,« fortæller hun.

ET HALVT ÅR INDE I hovedbestyrelsens arbejdsperiode foreslog HB’s ligestillingsudvalg, at man lavede en konsulentundersøgelse af tonen i hovedbestyrelsen og problemerne med at rekruttere unge medlemmer til det faglige arbejde. Undersøgelsen skulle blandt andet afdække “hvorfor ikke mindst kvinder har problemer med at blive motiveret til fagligt arbejde – og holde fast i det, når man er kommet i gang”, som det hed i indstillingen. Samlet pris: 100.000 kroner. Konsulenterne skulle blandt andet undersøge om mødernes længde var en barriere for unge med familieliv og egen karriere.
Peter Thornvig var modstander:
»Vi havde en meget følelsesmæssig diskussion af, hvordan man opfører sig i hovedbestyrelsen. Vi afviste at blive udsat for psykoanalyse. Der var et forslag om, at vi både skulle båndoptages og analyseres. Ja, undskyld jeg griner!« siger Peter Thornvig.
Problemet med rekruttering af kvinder er, at selv om 43 procent af tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne er kvinder, stiller de ikke op. Ved det kommende delegeretmøde er der fremsat et forslag om kønskvotering til hovedbestyrelsen, så mindst seks ud af 15 medlemmer skal være kvinder. Det skal fremme en positiv spiral, hvor flere kvinder får lyst til at stille op, siger Villy Dall fra ligestillingsudvalget.
»Hvis en masse kvinder stod derude og ville have del i magten, havde vi ikke noget problem. Men det gør de ikke nu, og som organisation har vi en forpligtelse til at repræsentere bredden blandt medlemmerne,« siger han.
Didde Elnif stemte for undersøgelsen, selv om det forekom hende, at 100.000 kroner var mange penge.
»Det kunne have givet os nogle arbejdsredskaber, så vi ikke havde stået i den her situation i dag, hvor kønskvotering er blevet den eneste løsning. Det er ikke optimalt.«

RENÉ SIMMELS MORALE efter de to seneste år i HB, er, at man gjorde de unge kvinder en bjørnetjeneste ved at stemme dem ind i en forsamling, de ikke var klædt på til. Medlemmernes personlige stil bliver svær at ændre fra dag til dag.
»Vi er nogle, der er for gamle til, at vi kan lave om på os selv. Jeg skelner ikke på alder mellem, hvem jeg vælger at svine til,« forklarer han.
Morten Uhrenholdt synes, at tonen mellem de nye og gamle HB-medlemmer er bedre i dag.
»De unge aggressive piger har fået større respekt for os med tiden. Jeg oplever HB som et sted med gensidig respekt. Det manglede dengang.«
Villy Dall glæder sig over, at de
fire kvinder trods alt valgte at sidde i hele perioden, og at tre af dem nu genopstiller.
»Tidligere har kvinderne forladt hovedbestyrelsen midt i perioden.«
Signe Terkelsen siger, at tonen er blevet bedre, men den er stadig ikke optimal.
»Måske har jeg bare vænnet mig til den.«
Desuden er der kommet en større aldersspredning blandt kvinderne, efter at Jette Hvidtfeldt, 59 år, trådte ind.
Sisse Sejr-Nørgaard foreslår, at man bliver bedre til at optage nye medlemmer i fremtiden. Hun stopper efter kun to år, men afviser ikke at vende tilbage.
»Jeg overlader det til de 50-årige stortænkende mænd, men kommer tilbage, når jeg har fået mere erfaring fra den virkelige verden.« •

 

Kønskvotering
Er der for meget mandehørm i DJs hovedbestyrelse?
Se web-tv-indslag på Journalisten.dk.

 


DE GAMLE MÆND HAR TALT

Villy, Mogens, Fred og Peter. De ældre, erfarne mænd fylder mest i
hovedbestyrelsens debatter. Optællingen omfatter alle referater
fra 14 møder de seneste to år.

Navn
Alder
Antal kommentarer

Villy Dall
54
44

Mogens Blicher Bjerregård
51
44

Fred Jacobsen
52
43

Peter Thornvig
57
41

René Simmel
51
38

Per Roholt Pedersen
48
29

Lars Lindskov
51
28

Didde Elnif
28
21

Signe Terkelsen
32
19

Morten Uhrenholdt
58
17

Lars Stadsholt
44
14

Jens Rossen
50
12

Jette Hvidtfeldt
59
11

Antoinette Kordic
37
5

Sisse Sejr-Nørgaard
26
4

 

Sisse Sejr-Nørgaard havde orlov i første halvdel af 2008 på grund af uddannelse i USA.
Jette Hvidtfeldt blev medlem i april 2008. Jens Rossen har været medlem i første halvdel
af 2008 og siden januar 2009

 

 

2 Kommentarer

Ejvind Koch Pedersen
18. APRIL 2009
Re: Kønskamp & mandehørm
Helt ærligt? Er det her en aprilsnar?
Luci Smith
17. APRIL 2009
Re: Kønskamp og hormoner
Jeg har siddet i Kreds 1's bestyrelse tidligere som suppleant og ogsaa sad i ferieforenings bestyrelse. Begge gange med Rene Simmel, der har en rigtig god menneskesyn og var Kreds 1's formand dengang.
Det er svaert for mig at forstaa, at nogen foeler sig mobbet, men naar der er mange, der har siddet laenge og udviklet en kultur laenge, er der nogen gang brug for nye medlemmer og nye skikke. Det kan vaere svaert for de nye, naar der er mange sager, som man skal saette sig ind i. Og den form for oral kultur, hvor man naar til enighed gennem lange moeder er en mandeform, der ikke altid duer til os kvinder.

Det var en interessant artikel, hvor jeg foelte mig enige med begge sider. Jeg har meget tillid til Rene Simmel, som jeg nyder stor respekt for og ofte savner som en rigtig dygtig Kreds 1 formand. Og jeg forstaar yngre kvinder, der ikke orker at bide skeer. Livet er kort og hormonerne goer, at man nogen dage ikke egner sig til lange moeder.