Siden Lene Espersen overtog Udenrigsministeriet den 23. februar, har hun gået fra krise til krise. En række kommunikationseksperter undrer sig nu over, hvordan det kunne gå så galt. Og så så mange gange.
Først var der det berømte afbud til Artic Five i begyndelsen af marts, hvor hun skulle på ferie med familien til Mallorca. Tre måneder senere modtager Lene Espersen så en opsigelse fra sin spindoktor, Morten Langager. Det sker blot få dage efter Lene Espersens første offentlige undskyldning. Han afviser dog, at opsigelsen har noget med Espersens modvind at gøre. Den 4. juni lyder rubrikken i Jyllands-Posten dog: "Branden, der ikke vil slukkes".
Men selv om der nu i månedvis har været fokus på de mange kommunikationsproblemer, så stopper sagerne ikke her. Den 26. juli melder Lene Espersen afbud til EU's udenrigsministermøde i Italien. På grund af ferie, som det hedder. Og efterfølgende i august fortsætter kritikken. På partiets sommergruppemøde meddeler partiet, at man nu skal have en frisk start.
Det lykkes dog ikke, for i denne måned går det atter galt. Denne gang i den højspændte sag om overbetaling til privathospitaler, hvor Lene Espersen i går måtte indrømme, at hun ikke svarede fyldestgørende på spørgsmål i Folketingsalen. En sag, som i dag har fået Ekstra Bladet til at skrive: "Lene er sendt til tælling".
Og nu begynder en række kommunikationseksperter da også at undre sig: Hvordan kunne det overhovedet gå så galt, spørger de i det seneste nummer af "Magasin K", som er på gaden i dag.
Bladet er gået bag om den konservative krisekommunikation og konkluderer i artiklen "Ministeren, der ikke vil lytte", at krisen måske slet ikke kan kommunikeres væk. Problemet er ikke kun "fejl på fejl". Det handler også om, at man skal have en klar identitet, hvis man skal sælge partiet til offentligheden, hedder det.
Og ifølge Peter Sterup, der i seks år var generalsekretær for de Konservative, og som nu er direktør i Prime Time, så handler det muligvis om manglende selverkendelse hos Lene Espersen:
"Hvis det har været Lene Espersens indstilling, at hun ikke har gjort noget galt, så kunne ti vilde rådgivere ikke have ændret hendes opfattelse. Så må hun jo så selv tage tæskene for det," siger Peter Sterup til Magasin K.
Kommunikationskrisen hos de Konservative startede for syv måneder siden. Og det var sagen om Lene Espersens afbud til Artic Five, som lagde hele grundstenen til krisen. Ikke mindst, at der skulle gå hele to måneder, før hun sagde undskyld første gang.
Men ifølge Magsin K forsøgte den tidligere spindoktor, Morten Langager, rent faktisk at få Lene Espersen til at håndtere problemerne stik modsat af, hvad hun endte med at gøre. Hun skulle sige undskyld i en fart, var meldingen fra ham og resten af kommunikationsmedarbejderne.
Ifølge Peter Goll, der er direktør i kommunikationsfirmaet Geelmuyden.Kiese, kommer undskyldningen da også så sent, at den fremstår, som om hun ikke mener det.
"Lene Espersen skal forstå, at hun skal arbejde med sig selv. Det er hendes ansvar, og hvis hun indser, at det er hendes skyld, så kan hun begynde at kommunikere," siger Peter Goll til Magasin K.
Han foreslår samtidig, at partiet forfølger en helt ny kommunikationsstrategi:
"De har brug for at være lidt mindre synlige. De skal i stedet gå ned i tempo."
Hele gennemgangen af den konservative kommunikationskrise kan læses her.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Så er det blevet tirsdag og der gøres endnu et ihærdigt forsøg på at henlede opmærksomheden på den kommende indskrænkning af offentlighedsloven.
Som Christian Jensen, chefredaktør på Information, i dag skriver, så er det påfaldende så lidt opmærksomhed de markante ændringer af retten til aktindsigt påkalder sig i den danske presse. Han kunne med succes også have nævnt, at sagen desværre heller ikke påkalder sig nævneværdig opmærksomhed i journalisternes eget fagblad Journalisten.dk.
Og hvorfor mon? Lad os kigge på de mest læste artikler på fagbladets hjemmeside:
- Nobels Fredpris: Når journalister tier
- Kurt Strand: »Vi har ikke en ansvarlig presse i Danmark«
- Tidligere Cavling-vinder kritiserer nominering af B.T.
- Mediejurist: Pressenævnet tager fejl i Løkke Rasmussens Facebook-sag
- Sidney Lee: »Jo mere jeg er i medierne, jo flere penge tjener jeg«
- Ekstra Bladet kritiseres for Facebook-citater fra Løkkes bror
- Statsministerens bror: »Ekstra Bladet brød reglerne med vilje«
- Dækningen af minearbejderne i Chile maser nyhedsbilledet
Listen er i hvert fald meget dækkende for den aktuelle debat. Men de forholdsvis få forsøg på at sætte mere principielle diskussioner på dagsordenen munder desværre ud i småperfide sager om den ene eller den andens juvenile indlæg på Facebook eller omhandler manglen på ytringsfrihed i udlandet (langt væk fra lille Danmark...og heldigvis da for det...).
Der er bestemt ingen journalister, der skal klinket noget herhjemme. Så hellere leve med indskrænkninger i pressefriheden, så længe 'de' bare ikke fjerner de gratis armbånd til Roskilde Festival eller muligheden for at gøre sine (spindoktor)hoser grønne hos politikerne. Og så er der jo alle praktikanterne, der skal have lidt 'positiv opmærksomhed' fra de garvede...suk, for en ynkelig klub at være medlem af.
I dag har Jakob Elkjær paradoksalt nok et udmærket blogindlæg om gravegrupper og andetsteds her i online-magasinet kan man læse om de store nyhedsmediers satsning på samme. Men intetsteds diskuteres det, hvad i alverden vi dog skal med gravegrupper, hvis journalisterne alligevel bliver forment adgang til at kigge magten i kortene. Hvor skal man så grave...i naboens have?
God efterårsferie.
Og mens blomsten af det danske journalistkorps har travlt med at diskutere Knud Løkke Rasmussens indlæg på Facebook og hvorvidt Borgen giver et retvisende billede af Folketingets arbejde, så er de danske poltikere i ro og mag, ja faktisk ganske uforstyrret, i færd med at afmontere pressens rolle som den fjerde statsmagt:
http://www.information.dk/247956
Ærlig talt. Gør lige jer selv en tjeneste. Når nu I er færdige med at rive hovedet af hinanden på grund facebook-udsagn om skrigeskinker og andre ugebladspoltikere, så tag lige at løft jeres røst og markér jeres holdning til den nye offentlighedslov. Spørgsmålet er, hvad Dansk Journalistforbund kan stille op, når først loven er vedtaget i sin nuværende form. Se dét er da en debat værd!
Og ellers, så nøjes bare med at klappe jer selv på ryggen og forsæt den 'principielle' diskussion med stakkels Knud...
Personligt kan jeg godt undvære denne omsiggribende tendens (Et krav ? Og i så fald fra hvem ?) at politikere skal sige undskyld for både dette og hint. Er det ikke nok, at de indrømmer at have fejlet?
Helt bortset fra det, har det nu altid undret mig, at de Konservative var så ivrige efter at gøre Lene Espersen til formand. Med al respekt.
Kære Karen Mette
Tak for et grundigt og særdeles oplysende svar. Det kunne være interessant at høre fra de mange journalister i forbundet, hvad de mener om udsigten til at få deres muligheder for at søge aktindsigt kraftigt beskåret.
Når man tager den aktuelle sag i betragtning, så håber jeg sørme det står lysende klart for alle medlemmer af Dansk Journalistforbund, at medmindre de gør anskrig, så er den kritiske journalistik i den form, som vi kender den i dag, fortid i dagspressen. Så hjælper hverken gravergrupper eller andre progressive tiltag.
Endnu engang tak for din klare præcisering, som jeg håber kan bidrage til at aktualisere og opkvalificere debatten om den nye offentlighedslov.
Mvh. Mikkel
Kære Mikkel Munck
Tak for din kommentar.
Du har fuldstændig ret i, at et flertal i Hovedbestyrelsen ikke blankt afviste paragrafferne om ministerbetjening. Derfor var det heller ikke en del af DJs høringssvar til lovudkastet, at disse paragraffer burde udgå af den kommende lov.
Jeg tilhørte og tilhører det mindretal i HB, som kræver paragrafferne 23-25 helt fjernet, og den kamp fortsætter jeg og andre, så længe loven ikke er vedtaget.
Jeg har netop erfaret til min store gru, at der ikke bliver nogen høring om selve lovforslaget, og at regeringen fremsætter det oprindelige lovudkast stort set uændret - på trods af masser af kritik, bl.a. fra DJ og embedsmændenes fagforeninger.
Derfor er det vigtigt at holde fast i modstanden, og blandt andet derfor udkommer der en hvidbog i oktober måned, som illustrerer hvor galt det kan gå, hvis paragrafferne om ministerbetjening ikke bliver fjernet. Det, som den aktuelle sag om Lene E. også illustrerer.
Med venlig hilsen
Karin Mette.
Flere