Det er næppe verdens sjoveste job at rydde op efter budgetfantasterne Per Mikael Jensen og Anders Kronborg på TV 2. Derfor kan man vælge at rose Merete Eldrup for, at hun med dygtigt lobbyarbejde har sikret hovedkanalen brugerbetaling fra 2012. Det holder en hånd under journalistikken.
Men lykønskningen sætter sig hurtigt galt i halsen, for den gælder kun, hvis man synes, at målet helliger midlet. Den politiske aftale om TV 2 stinker i demokratisk forstand. Der er en hårfin grænse, hvor lobbyisme glider over i manipulation, og hvor lukkethed muligvis dækker over politisk inkompetence. Journalisten har bedt chefredaktøren på Økonomisk Ugebrev, cand. polit. Morten W. Langer, om at analysere de tilgængelige regnskabstal for TV 2. Hans konklusion er klar. Det enorme underskud i 2007 skyldes engangsudgifter og afskrivninger. Den grundlæggende drift i koncernen er sund, og kanalen har endda udsigt til god fremtidig indtjening på betalingskanalerne. Ledelsen giver samlet set et "fordrejet" billede af TV 2's stilling i ledelsesberetningen, skriver Morten W. Langer i et notat.

TV 2's ledelse forudså et underskud på 120-140 millioner i 2008, men endte med et overskud på 20 millioner. Alene på grund af dette gigantiske fejlskud må TV 2 finde sig i nærgående spørgsmål: Har TV 2 overdrevet afskrivningerne for at tegne et grimt billede af den tidligere ledelse og fremhæve egne evner? Talte man om et forventet gigantisk underskud for at få politikerne til at sluge den bitre pille og åbne brugernes tegnebøger? Ville bankerne også have smækket kassen i for et statsejet selskab, som forventede overskud?
Som Journalistens afdækning i dette nummer viser, kunne TV 2 med overvejende sandsynlighed have fortalt offentligheden, at der var et overskud på vej allerede i midten af november. Men nej, det blev først offentliggjort, efter at den politiske aftale var på plads i januar. At Kulturministeriet i detaljer blev orienteret om TV 2's økonomi uden at give centrale oplysninger videre til de menige politikere, får heller ikke en duft af roser til at sprede sig omkring forligslokalet.

Hvis lovgivningen gik for sig, som vi lærte i skolen og læste i grundloven, ville lovforslaget om brugerbetaling være genstand for en åben behandling i kulturudvalget og folketingssalen. Men det vigtigste forhandlede kulturministeren på plads bag lukkede døre med de seks partier, der er med i medieaftalen 2007-2010. Det skriver mediejurist Oluf Jørgensen i analysen "Lovgivning for lukkede døre" i Politiken. Når Kulturministeriet så giver aktindsigt i beslutningsgrundlaget, sender det en revisorundersøgelse videre, hvor alle de afgørende tal om TV 2's indtjening nu og i fremtiden er streget over. Grundlaget for den beslutning, der er truffet bag lukkede døre, er altså hemmeligt. Det siger sig selv, at lukketheden øger risikoen for studehandler og lovsjusk samt kortslutter den politiske debat.

Politikerne siger, at det var de hemmelige prognoser fra PricewaterhouseCoopers, der var den centrale begrundelse for at indføre brugerbetaling. Når man nærlæser de ikke udstregede ord i undersøgelsen, kan man imidlertid se, at TV 2-koncernen faktisk har udsigt til overskud i 2009, 2010 og 2011. Først i 2012 er der underskud, som følge af de yderst usikre forudsætninger. Alligevel begrundede politikerne aftalen med udsigten til en snarlig konkurs.
Nu venter vi på Rigsrevisionens undersøgelse af TV 2's økonomi. Den er desværre kun fokuseret på Per Mikael Jensens ledelsesperiode. Det kunne være interessant, hvis politikerne også bad Rigsrevisionen kaste lys over, hvordan TV 2 kunne tage så grueligt fejl af sin økonomi op til en så skelsættende politisk beslutning.

Det er næppe verdens sjoveste job at rydde op efter budgetfantasterne Per Mikael Jensen og Anders Kronborg på TV 2. Derfor kan man vælge at rose Merete Eldrup for, at hun med dygtigt lobbyarbejde har sikret hovedkanalen brugerbetaling fra 2012. Det holder en hånd under journalistikken.
Men lykønskningen sætter sig hurtigt galt i halsen, for den gælder kun, hvis man synes, at målet helliger midlet. Den politiske aftale om TV 2 stinker i demokratisk forstand. Der er en hårfin grænse, hvor lobbyisme glider over i manipulation, og hvor lukkethed muligvis dækker over politisk inkompetence. Journalisten har bedt chefredaktøren på Økonomisk Ugebrev, cand. polit. Morten W. Langer, om at analysere de tilgængelige regnskabstal for TV 2. Hans konklusion er klar. Det enorme underskud i 2007 skyldes engangsudgifter og afskrivninger. Den grundlæggende drift i koncernen er sund, og kanalen har endda udsigt til god fremtidig indtjening på betalingskanalerne. Ledelsen giver samlet set et "fordrejet" billede af TV 2's stilling i ledelsesberetningen, skriver Morten W. Langer i et notat.

TV 2's ledelse forudså et underskud på 120-140 millioner i 2008, men endte med et overskud på 20 millioner. Alene på grund af dette gigantiske fejlskud må TV 2 finde sig i nærgående spørgsmål: Har TV 2 overdrevet afskrivningerne for at tegne et grimt billede af den tidligere ledelse og fremhæve egne evner? Talte man om et forventet gigantisk underskud for at få politikerne til at sluge den bitre pille og åbne brugernes tegnebøger? Ville bankerne også have smækket kassen i for et statsejet selskab, som forventede overskud?
Som Journalistens afdækning i dette nummer viser, kunne TV 2 med overvejende sandsynlighed have fortalt offentligheden, at der var et overskud på vej allerede i midten af november. Men nej, det blev først offentliggjort, efter at den politiske aftale var på plads i januar. At Kulturministeriet i detaljer blev orienteret om TV 2's økonomi uden at give centrale oplysninger videre til de menige politikere, får heller ikke en duft af roser til at sprede sig omkring forligslokalet.

Hvis lovgivningen gik for sig, som vi lærte i skolen og læste i grundloven, ville lovforslaget om brugerbetaling være genstand for en åben behandling i kulturudvalget og folketingssalen. Men det vigtigste forhandlede kulturministeren på plads bag lukkede døre med de seks partier, der er med i medieaftalen 2007-2010. Det skriver mediejurist Oluf Jørgensen i analysen "Lovgivning for lukkede døre" i Politiken. Når Kulturministeriet så giver aktindsigt i beslutningsgrundlaget, sender det en revisorundersøgelse videre, hvor alle de afgørende tal om TV 2's indtjening nu og i fremtiden er streget over. Grundlaget for den beslutning, der er truffet bag lukkede døre, er altså hemmeligt. Det siger sig selv, at lukketheden øger risikoen for studehandler og lovsjusk samt kortslutter den politiske debat.

Politikerne siger, at det var de hemmelige prognoser fra PricewaterhouseCoopers, der var den centrale begrundelse for at indføre brugerbetaling. Når man nærlæser de ikke udstregede ord i undersøgelsen, kan man imidlertid se, at TV 2-koncernen faktisk har udsigt til overskud i 2009, 2010 og 2011. Først i 2012 er der underskud, som følge af de yderst usikre forudsætninger. Alligevel begrundede politikerne aftalen med udsigten til en snarlig konkurs.
Nu venter vi på Rigsrevisionens undersøgelse af TV 2's økonomi. Den er desværre kun fokuseret på Per Mikael Jensens ledelsesperiode. Det kunne være interessant, hvis politikerne også bad Rigsrevisionen kaste lys over, hvordan TV 2 kunne tage så grueligt fejl af sin økonomi op til en så skelsættende politisk beslutning.