Omtalen af Nyhedsavisen har fra starten været overvejende negativ i de konkurrerende medier. Det viser nye tal i en analyse på Kommunikationsforum.dk. (opdateres.)

Samtidig har Nyhedsavisens egen kommunikation været for svag til, at avisen for alvor har kunnet bide fra sig.
En sammentælling af artikler om Nyhedsavisen fra august 2006 til nu viser, at der ikke alene er blevet skrevet uhørt meget om den nye avis i forhold til andre virksomheder af samme størrelse, men også at journalister på konkurrerende medier har vinklet udpræget negativt.
»Det er nærliggende at mistænke dem for – bevidst eller ubevidst – at have bedrevet tendens-journalistik til ulempe for Nyhedsavisen. I så fald har arbejdsstedet haft for stor indflydelse på journalistikken, der bør være uafhængig,« siger kommunikationskonsulent Troels Johannesen.

Ud af 76 længere artikler, der helt eller delvist omhandler Nyhedsavisen og gratisaviskrigen – og som derfor har indflydelse på virksomhedens omdømme, er Nyhedsavisen ifølge optællingen blevet vinklet negativt i 42 tilfælde, mens kun 20 artikler kan siges at have en positiv vinkel på Nyhedsavisen eller selskabet bag. 14 artikler kan rubriceres som neutrale.

Allerede da Nyhedsavisen første gang ramte de københavnske gader den 6. oktober 2006, havde avisen i måneden op til været udsat for massiv beskydning fra medieforskere, mediebureauer og kommentatorer i konkurrerende medier, skriver Troels Johannesen.
Pengene skulle vise sig at blive et tilbagevendende problembarn. Historierne om manglende likviditet, down sizing og røde tal på bundlinjen har forfulgt avisen i hele dens levetid, og har – sammen med andre faktorer – skabt negativ omtale.

De første læsertal skabte igen negativ presse for Nyhedsavisen, ligesom problemer med distributionen blev genstand for negative historier. Heller ikke Nyhedsavisens manglende annoncører gik ubemærket forbi de konkurrerende morgenaviser. Berlingske kunne i starten af december 2006 berette om, at "Annoncører siger nej til gratisaviser", hvor Nyhedsavisen sammen med de andre gratisaviser blev talt ned under gulvet af flere direktører fra de magtfulde mediebureauer, som direkte opfordrer annoncørerne til at holde sig fra gratisaviser.

Omtalen af det første årsregnskab trækker også negativ omtale. I Berlingskes "Nyhedsavisen hårdt presset på omdeling" er det den livsvigtige logistik, der får én over snuden i februar 2007. Samme måned trækker Nyhedsavisens lukning af den prestigefyldte Christansborg-redaktion negativ presse i både Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten.

Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, afviser blankt konklusionerne.

»Denne såkaldte analyse er udtryk for en typisk kulturrelativistisk tankegang, som desværre breder sig hos de nyuddannede fra universiteterne. Man finder en såkaldt diskurs – en slags fortælling med gode og skurke, og så fabulerer man ironisk hen over den. Det er jo helt faktuelle dårlige nyheder, vi har dækket. For eksempel store underskud. Det er jo svært at gøre til en positiv historie, så analysen dokumenterer intet. Den eneste undtagelse fra de faktuelt dokumenterede historier var spekulationerne om de russiske milliarder, og det var vist ikke os,« siger Tøger Seidenfaden.

Nyhedsavisen kan delvist takke sig selv for den negative omtale, skriver Troels Johannesen.

»Man var hurtig til at sige, at man ville revolutionere dagbladsmarkedet. Det var selvfølgelig hård kost for avisbestyrelser, chefredaktører og journalister at skulle høre fra en ny dreng i klassen, og det har bestemt ikke hjulpet på avisens goodwill,« skriver Troels Johannesen.

Nyhedsavisens direktør, Morten Nissen Nielsen, er enig i analysens hovedkonklusion.

»Vi tager det roligt, for det har skabt en fantastisk korpsånd internt, og det har været med til at øge kendskabet til os, men det ser da ikke så pænt ud, at man bruger spalterne som en del af en kommerciel krig på specielt Politiken og Jyllands-Posten.«

I analysen kritiseres Morten Nissen Nielsen for selv at være medskyldig i Nyhedsavisens kommunikationsproblemer:

»Nyhedsavisens propagandaminister, Morten Nissen Nielsen, har skudt på alt, hvad der har rørt sig af negative historier om avisen. Flere journalister, der dækker medier og erhverv, har oplevet en rødglødende Nissen Nielsen skælde ud over negative vinkler eller forsøge sig med at afsætte tvivlsomme positive historier, der kunne indhente noget af det tabte på omdømmekontoen – og blive rasende, hvis journalisterne ikke bed på. Nissen Nielsens fremfærd over for journalister har ikke hjulpet Nyhedsavisen i dens første to år i de danske medier.«

Til den kritik svarer Morten Nissen Nielsen:

»Det er en lidt løsthængende påstand. Men nogle gange har der været lavet så useriøs og usaglig journalistik, at det selvfølgelig har tændt os af.«

Også fagbladet Journalisten får et rap over fingrene i analysen:

»Således er der sjældent lavet så meget research på udenlandsk investorkapital som flere danske medier (heriblandt fagbladet Journalisten) har gjort i tilfældet Nyhedsavisen. Enhver sten er blevet vendt, og der har endda været rygter fremme om, at Nyhedsavisens penge skulle være finansieret af mystiske russiske oliemillioner (bl.a. i Journalisten juni 2006). Og så kan det jo være svært at få startet et troværdigt virksomhedsomdømme op.«

Troels Johannesen er kommunikationskonsulent i Dansk Journalistforbund, men han understreger, at konklusionerne er udtryk for hans egne holdninger.