search

Konkurrent: Tanten misbruger kildebeskyttelsen

Berlingske vil ikke indrømme, at de har publiceret et fake-interview, lyder kritikken fra Politikens Bo Maltesen.

Berlingske vil ikke indrømme, at de har publiceret et fake-interview, lyder kritikken fra Politikens Bo Maltesen.

RETSSAG. Højesteret skal afgøre, om journalisten Morten Frich har ret til ikke at fortælle, om et interview med et rocker-vidne byggede på et rigtigt interview eller ej.

Men at sagen overhovedet bringes til højesteret, er plat og misbrug af kildebeskyttelses-begrebet, mener Politiken-journalisten Bo Maltesen.
»Kildebeskyttelse er en vigtig forudsætning for journalisters arbejde, men vi skal vælge vores kampe med omhu, og her mener jeg, Berlingskes krav om kildebeskyttelse i virkeligheden dækker over, at de har et etisk problem med deres artikel,« siger Bo Maltesen.

Søndag den 4. april bragte Berlingske Tidende en artikel om AK 81-medlemmet Kenneth, der er hovedvidne i en drabssag mod Hells Angels. I artiklen fortæller Kenneth – direkte citeret – om sit liv, om drabet, og hvad der efterfølgende er sket. Men da Kenneth i retssagen blev konfronteret med oplysningerne, benægtede han flere af dem og sagde, at han aldrig har talt med Berlingske.

For at få lys over sagen indkaldtes journalisten Morten Frich for at fortælle, om det er Kenneth, der står bag oplysningerne i artiklen. Frich nægtede at svare under henvisning til kildebeskyttelsen og blev idømt en bøde på 5.000 kroner.

Det skabte stor fortørnelse på Berlingske Tidende. Chefredaktør Lisbeth Knudsen kaldte den 'ødelæggende', og hendes kollega Christian Jensen – der også er leder af gravergruppen, hvor Frich er tilknyttet – talte om 'et angreb' på Berlingskes undersøgende journalistik. Også DJ's formand, Mogens Blicher Bjerregård, skældte offentligt ud på dommen.

I kendelsen siger dommeren, at oplysningerne fremstilles som Kenneths egen beretning. Derfor bør avisen ifølge dommeren kunne fortælle, om oplysningerne kommer fra Kenneth, uden at det indebærer "risiko for at afsløre identiteten på en kilde ud over, hvad der allerede ligger i artiklens offentliggørelse".

Og det er DJH's mediejurist, Oluf Jørgensen, fuldstændig enig i.
»Det her har ikke noget med kildebeskyttelse at gøre. Der er ikke tale om kildebeskyttelse i forhold til Kenneth – så har journalisten i hvert fald selv brudt den – og der bliver ikke spurgt om, hvem en eventuel tredje person er,« siger Oluf Jørgensen.

Christian Jensen slår fast, at artiklen fremstiller Kenneths beretning. Nærmere vil han ikke komme det, hverken over for dommer eller Journalisten.
»Dommeren anerkender ikke, at oplysninger kan være tilvejebragt på forskellige vis. Hvis vi skal forklare, hvordan vores historie er tilvejebragt, vil vi kunne komme til at demaskere vores kilder. Så vi holder fast i vores kodeks, som er, at vi beskytter vores kilder,« siger Christian Jensen.

– Kan man fremstille en artikel som interview, hvis man ikke har interviewet personen?
»Man må i hver enkelt sag vurdere oplysningernes væsentlighed, og så i hver enkelt sag bedømme, om det er tilstrækkeligt med den varedeklaration, artiklen har. Og det har vi her vurderet, at det er.«

Bo Maltesen føler sig ret sikker på, at Kenneth ikke står bag de direkte citater i Berlingske-artiklen.
Man bringer et interview, der ikke er et interview. Og hvis mit gætværk er rigtigt, og det er en anden indsat, der har formidlet det, så er det stærkt betænkeligt. Spørgsmålet er, om den artikel overhovedet skulle være trykt. Som minimum burde man fortælle sine læsere, hvordan den blev til,« siger han.

Maltesen har selv dækket sagen for Politiken og har længe arbejdet på at få et interview med Kenneth. Han indrømmer, at han i første omgang var ærgerlig over at være blevet overhalet. Men Berlingskes kæring til højesteret har provokeret ham.
»Man skal ikke bruge kildebeskyttelsen til at dække over etiske problemer. Vi risikerer, at det slår tilbage, når vi virkelig har brug for kildebeskyttelsen,« siger han.

Men Oluf Jørgensen mener ligesom Maltesen, at Berlingske misbruger begrebet ved at gøre sagen til et spørgsmål om kildebeskyttelse.
»Der er en tendens blandt danske journalister til, at hvis man ikke har lyst til at svare på et spørgsmål, siger man 'kildebeskyttelse'. Og den tilgang holder altså ikke,« siger han.

Christian Jensen fortryder ikke artiklen.
»Nej – vi kender grundlaget for artiklen, men vi kan ikke gå ind i en debat om vores kilder. Og jeg synes ikke, det er en smuk journalistisk disciplin at jagte hinandens kilder, især ikke når man selv beskæftiger sig med samme sag,« siger han om Maltesens kritik.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen