Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:23 28.04.2021 Lucas Carn

Konkurrenceankenævnet stadfæster kritik af FK Distribution

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet kritikken af FK Distribution for misbrug af deres markedsposition og konkurrenceforvridende adfærd. Det skriver Konkurrenceankenævnet i en pressemeddelelse. FK Distribution blev kritiseret af Konkurrencerådet i juni 2020, og det er den afgørelse, der nu er stadfæstet.

Nævnet fandt, at FK Distribution i perioden januar 2018 til oktober 2019 misbrugte sin dominans på markedet for adresseløse forsendelser. Specifikt krævede FK Distribution af nye kunder, at de også annoncerede digitalt på virksomhedens hjemmeside minetilbud.dk, hvis de ville benytte adresseløse forsendelser.

Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Bitten Thorgaard Sørensen, fortæller i pressemeddelelsen at:

”Virksomheden har brugt sin magt på markedet for adresseløse forsendelser til at opnå en uretmæssig konkurrencefordel på det relativt nye, men voksende marked for digitale platforme for tilbudsaviser i Danmark.”

Konkurrencerådet valgte også i forbindelse med afgørelsen at melde FK Distribution til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

SENESTE NYT

Flere nyheder