search

Kongerige i knæ

Historien om Lisbeth Knudsens afgang som nyhedsdirektør i DR har to sider. Efter sin afsked er hun blevet hyldet som et journalistisk fyrtårn og et bolværk mod politisk indflydelse.

Historien om Lisbeth Knudsens afgang som nyhedsdirektør i DR har to sider. Efter sin afsked er hun blevet hyldet som et journalistisk fyrtårn og et bolværk mod politisk indflydelse. Men Lisbeth Knudsen efterlader også en afdeling, der er i krise på grund af hendes enerådige ledelsesstil.

AFSKED. Mødelokalet i TV-Byen var proppet med mennesker torsdag den 5. oktober. Der var ikke siddepladser til alle, så DR Nyheders medarbejdere stod langs væggene, mens de hørte cheferne fortælle om de organisationsændringer, generaldirektør Kenneth Plummer havde bebudet ugen før.

Da nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen rejste sig for at give sit oplæg, snuppede en af de stående tilhørere hendes stol. Straks efter vendte hun sig og udbrød: »Hvor blev min stol nu af?« Latterbrølet fra alle i lokalet var enormt.

En måned senere blev møblementet i DRs direktion også flyttet rundt, og manøvren endte på samme måde. Denne gang kunne Knudsen bare ikke få stolen tilbage. Dermed stod DR Nyheder uden chef blot 11 dage før relanceringen af flagskibet TV-Avisen.

Mens en del ansatte allerede i oktober forstod, at organisationsændringerne i DR kunne koste Lisbeth Knudsens job, overraskede hendes afgang offentligheden. Ikke kun fordi rokaden kom lige oven i flytningen til det gigantiske nye mediehus i Ørestaden og arbejdet med at få TV-Avisen til at fungere i nye rammer. Men også fordi Lisbeth Knudsen nød stor respekt for sin utrættelige arbejdsindsats, journalistiske tæft og evnen til at være et solidt bolværk mod de politikere, der ønsker at trække DR i en bestemt retning.

Kun få er uenige i, at Lisbeth Knudsen var et journalistisk fyrtårn. Men på de interne linjer lød der også kritik af hendes ledelse. For TV-Avisen har længe været i krise. Det er ifølge en række interne kritikere resultatet af en række problemer ved Lisbeth Knudsens ledelsesstil.

– Nyhedsafdelingen er blevet tynget af et utal af projekter – 'projektbulimi' – som fjernede fokus fra journalistikken.

– Lisbeth Knudsen koncentrerede magten hos sig selv, hvilket førte til, at de øvrige chefer fremstod som svage.

– DR Nyheder havde udviklet sig til en stat i staten med eksempelvis hemmelige budgetter.

Hvis Kenneth Plummer ville opfylde sit mål om at skabe ét samlet DR, var han nødt til at slå hul på Knudsens kongedømme, lød kritikernes analyse.

Seertallene for TV-Avisens 21-udsendelse ligger mellem 100.000 og 200.000 lavere end tallene for TV2 Nyhederne klokken 19, og der er lige så markante forskelle på de øvrige nyhedsudsendelser.

En af forklaringerne på TV-Avisens problemer er ifølge de ansatte, at bemandingen er for lille. Ifølge Journalistens oplysninger viser beregninger foretaget af DR Nyheder selv, at TV 2 har omkring 20 medarbejdere flere beskæftiget med sine store aftenudsendelser end DR. Den forskel er bestemt en del af forklaringen på TV-Avisens problemer med at konkurrere, siger TV-Avisens nyhedschef, Henrik Keith Hansen.

»Når vores største konkurrent har flere folk til at lave aftenudsendelserne, kan de tage flere chancer. De kan sætte flere reportere til at arbejde med historierne og producere bedre og flottere. Men det her er ikke kun et spørgsmål om ressourcer. For at kunne konkurrere fuldt ud har vi stadig brug for at udvikle os, når det gælder den gode tv-fortælling. Her skal vi blive bedre.«

I forbindelse med chefrokaden meddelte DR, at morgennyhedsfladen bliver lukket til nytår efter katastrofalt lave seertal på omkring 30.000. En beslutning, som har mødt modstand i nyhedsbrevet DRåben, hvor flere medarbejdere udtrykker stor utilfredshed med, at DR overgiver morgenfladen til hovedkonkurrenten, netop som
TV2 News åbner.

De penge, DR sparer ved at fjerne morgenfladen, kommer aftenudgaverne af TV-Avisen til gode. Og det er på høje tid, at DR Nyheder sætter fokus på netop at lave stærke nyhedsudsendelser, siger flere ansatte og peger på, at afdelingen de seneste år har brugt for mange kræfter på andre ting end den daglige journalistik. Eksempelvis er medarbejderne blevet lært op i selv at redigere deres indslag, ligesom bimedialiteten har betydet, at tv-journalister skal kunne arbejde med radio og omvendt. Begge dele har været besværlige processer.

»Samtidig har vi været handlingshæmmede af debatten om strukturændringer. Det har spærret udsynet for den vigtige diskussion om, hvilket indhold vi gerne vil levere,« siger tillidsrepræsentant Jørgen Laurvig.

Lidt firkantet sagt glemte DR Nyheder simpelthen, at det vigtigste var at lave nyheder, og endte i stedet i en tilstand, en tidligere chef har betegnet som 'projektbulimi'. Med Lisbeth Knudsen ved roret satte afdelingen det ene interne projekt i søen efter det andet – og kun meget sjældent gav de en synlig effekt. Resultaterne nåede ganske enkelt aldrig at blive implementeret, inden det næste projekt var i gang. Eksempelvis lavede Knudsen i starten af 2005 en selvstændig kvalitetskampagne for DR Nyheder, samtidig med at der blev sat et andet lignende projekt i gang for hele organisationen. Det eneste varige resultat blev, at det blev umuligt for de ansatte at diskutere kvalitet ud fra de begreber, som resten af DR-medarbejderne benyttede.

De fleste store projekter har været helt nødvendige for TV-Avisen, påpeger Henrik Keith Hansen.

»Som et eksempel måtte overgangen fra analog til digital ske på et tidspunkt. Det har kostet mange kræfter undervejs, men på det felt er vi nu nogle år foran TV 2, der skal i gang med at skifte inden længe.«

Det er heller ikke kun DR Nyheder, der har et problem med at have mange projekter kørende på én gang, mener indlandschef Ralf Andersson.

»I hele DR er vi bedre til at søsætte end til at afslutte projekter, og det er ikke godt. For så starter man nye tiltag uden at have fået udbytte af de forrige. Får man ikke forklaret et nyt tiltag ordentligt, bliver det bare endnu et projekt, som medarbejderne ikke forstår.«

Selv om han mener, at det er gået godt med at få tv- og radiojournalister til at arbejde på andre medier, erkender Ralf Andersson, at den proces i nogle tilfælde er gået for stærkt.

»Det tager tid at lære et nyt medie at kende, og der har været eksempler på, at vi for hurtigt har kastet folk ud af reden. Nu laver vi uddannelsesplaner for folk for at sikre, at de får en grundig indføring i det medie, de skal arbejde med,« siger han.

DR Nyheder er organiseret sådan, at journalisterne ikke hører til bestemte programmer, men til stofområder på tværs af medierne. Men til den nye 21-udsendelse, der fik premiere den 19. november, er der blevet nedsat en lukket redaktion, der kun arbejder med denne udsendelse.

»Det kræver en veludviklet sans for form og fortællemåder at lave indslag til 21'eren, og det er ikke alle vores bimediale medarbejdere, der har oparbejdet den endnu. Derfor har vi valgt at lave en lille gruppe, der arbejder fast med den udsendelse og kan finde frem til den gode form,« forklarer Henrik Keith Hansen.

Indkøringsproblemerne med bimedialiteten har blandt andet skyldtes, at radio- og tv-journalisterne ikke boede samme sted. Det gør de nu i DR Byen. Arbejdet med at få flytningen til at glide var et af de mange projekter, Lisbeth Knudsen selv var meget involveret i.

»I stedet for at bruge sin tid på det journalistiske, som er hendes store styrke, har Lisbeth brugt tid på strategiske manøvrer som flytningen eller i sin tid sammenlægningen af nyhedsproduktionen hos tv, radio og online. Hun har brugt for meget tid på direktørgangen,« siger tillidsrepræsentant Jørgen Laurvig.

Ifølge kritikere i og uden for DR Nyheder er dette et tegn på, at Lisbeth Knudsen ønskede at deltage i alt, der skete i og omkring afdelingen – og helst styre det hele. Hun samlede således al magt i afdelingen hos sig selv.

Flere kritiske ansatte fra DR Nyheder bruger begrebet 'en stat i staten' som et billede på nyhedsafdelingens position i forhold til resten af DR. Udtrykket refererer til, at DR Nyheder under Lisbeth Knudsens ledelse i praksis fungerede som en autonom enhed. DRs øverste chefredaktion kunne eksempelvis ikke få indsigt i budgettet for nyhedsafdelingen. Selv chefer i afdelingen kendte ikke deres egne budgetter. Men 'en stat i staten'-billedet bruges også til at beskrive DR Nyheders struktur – en model, som minder om DRs overordnede organisering. På den ene side er der chefer med ansvar for produktionen af journalistisk indhold, og på den anden side sidder chefer med ansvar for de programmer, der bliver sendt ud til modtagerne. Det eneste sted, hvor trådene blev samlet, var hos nyhedsdirektøren. Den konstruktion har ifølge kritikerne afholdt selvstændige og handlekraftige chefer fra at søge til DR Nyheder af frygt for hele tiden at blive åndet i nakken.

Jørgen Laurvig mener dog, at det især er organisationsstrukturen, der er problemet:

»Det er svært for cheferne at skulle leve op til opgaven nu, fordi Lisbeth Knudsen har fyldt så meget. Hun fordelte kompetencerne på mange forskellige chefer og har selv siddet alene med den overordnede styring. Dermed efterlader hun et stort tomrum, for i hendes chefstruktur er der ikke en af de tilbageværende chefer, der naturligt er nummer to og har kompetence over de andre.«

Laurvig pointerer, at manglen på en overordnet chef for hele nyhedsafdelingen kommer på et uheldigt tidspunkt midt i den storstilede relancering af TV-Avisen, der er det synlige resultat af DR Nyheders flytning til Ørestaden. En relancering, som hele afdelingen forventer sig meget af.

Alt fra det grafiske design over studiets udformning til prioriteringen af nyhederne er blevet forandret markant. Ændringerne er ifølge Henrik Keith Hansen et stort spring fremad for TV-Avisen.

»Det skulle gerne være langt klarere for seerne, at der er forskel på vores udsendelser. 18.30-udsendelsen giver et hurtigt overblik med sans for det nære, gerne fortalt og præsenteret underholdende, mens vi gør 21'eren mere analytisk og perspektiverende, blandt andet ved hver dag at have en topprioriteret hovedhistorie, som vi går helt i dybden med.«

Relanceringen skulle have været kronen på værket i det store arbejde, Lisbeth Knudsen havde lagt i flytningen. Men hendes stol forsvandt, og den nye chef for DR Nyheder kommer ikke til at sidde med ved direktionsbordet. Hvis det betyder, at den nye chef kan koncentrere sig om, at afdelingen får lavet nyheder, kan det være en god ting, mener Jørgen Laurvig.

»Lisbeth var et journalistisk fyrtårn, og ledelsen er nødt til at finde en leder af samme format, som kan skærpe DRs journalistiske profil. For at undgå alle mulige interne magtkampe, myter og intriger er det vigtigt, at man finder den person uden for DR. Og så skal de lade være med at fedte vedkommende ind i alt muligt andet end journalistik.«

 

Hverken Lisbeth Knudsen eller Kenneth Plummer har ønsket at kommentere artiklen.

Læs også: Ny DR-plan kan give blodig magtkamp

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen