search

Kongen og knægten

 

 

Jyllands-Posten har de seneste to år mistet hver fjerde redaktionelle medarbejder. Men alligevel skal der skrives lige mange linjer og laves den samme avis. Jørgen Ejbøl står fast på sit mantra: Vi laver en god avis. Det er blevet for meget for en lang række profiler. Til sidst kunne chefredaktør Ulrik Haagerup heller ikke holde det ud.

"Jyllands-Posten A/S meddeler: Journalistisk chefredaktør Ulrik Haagerup er onsdag fratrådt sin stilling på Jyllands-Posten. Årsagen er uoverensstemmelser om mål og midler."

Denne knappe nyhed bragte Jyllands-_Posten torsdag den 13. december. Årsagen til, at Ulrik Haagerup pludselig havde fået en fyreseddel blev efterfølgende tolket vidt. Både internt i huset og i landets andre medier.

Men i virkeligheden var den tørre formulering "uoverensstemmelser om mål og midler" meget præcis.

Jyllands-Postens ubestridte leder og general, Jørgen Ejbøl, og avisens journalistiske redaktør og gulddreng, Ulrik Haagerup, var rygende uenige om "mål og midler".

Modsætningen mellem de to chefer er vokset gennem mange måneder, tonen er gradvist blevet dårligere, og til sidst var der ikke plads til begge.

I over to år har der i praksis været ansættelsesstop på Jyllands-Posten. I samme periode har 65 redaktionelle medarbejdere forladt avisen, heriblandt en række profiler. I dag er der 190 redaktionelle medarbejdere tilbage.
Haagerup mente, at det store frafald gjorde det nødvendigt at diskutere avisens indhold og opbygning. Men allerhelst ville han hente nye folk ind.

Ejbøl fejede derimod alle forslag af bordet med to argumenter: "Der skal ikke bruges flere penge" og "Jyllands-Posten er en god avis".

Avisgeneralen koncentrerede sig i stedet om at få avisen igennem en af de største kriser i nyere tids dagbladshistorie.

Han har tænkt økonomi. Haagerup har tænkt journalistik.

Oven i denne modsætning skal så lægges, at Haagerup er blevet mere og mere træt af Ejbøls enerådende og barske ledelsesstil.

Fredag den 30. november fik forholdet endnu to knæk.

 

En klassisk uenighed
Om formiddagen sagde Jakob Høyer op. Lederen af avisens kulturredaktion i København havde fået job som pressechef i Kulturmini-steriet. Men da han personligt mødte Ulrik Haagerup i Viby, lagde han ikke skjul på, at der også var en anden grund. Han følte, at avisens udvikling var gået i stå – især på kulturredaktionen. Han syntes også, at der manglede en samlet debat om avisens indhold.

Samme eftermiddag var turen kommet til lederen af Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion. Ulla Østergaard skulle være pressechef for den nye sundheds- og indenrigsminister.

Haagerup måtte sige farvel til endnu to nøglemedarbejdere, og dagen efter klokken 14 orienterede han samtlige redaktionelle medarbejdere om aftrædelserne. Han sluttede mailen med at skrive:

"Jørgen Ejbøl har endnu ikke taget stilling til den fremtidige bemanding på kulturen og på Christiansborg.

Venlig hilsen Ulrik."

Medarbejdere, som JOURNALISTEN har talt med, beskriver beskeden som en helt tydelig provokation.

"Normalt ville man underskrive med "chefredaktionen" eller lignende. Man skal ikke kunne læse meget indenad for at se, at Ulrik tager afstand fra Ejbøl. Det er blevet gradvist mere tydeligt over de sidste par år," siger en journalist.
De to opsigelser udløste en klassisk uenighed mellem Haagerup og Ejbøl.

Haagerup så helst, at der blev hentet forstærkning ind udefra. Men i det mindste ønskede han en diskussion om, hvad man skal med Christiansborg-redaktionen og kulturredaktionen, hvor andre medarbejdere også er stoppet.

Ejbøl mente derimod ikke, at det var nødvendigt at snakke. Der var opstået et hul, og det skulle lappes med eksisterende JP-medarbejdere. Avisen er inde i en hård periode, og der skal ikke ansættes nye medarbejdere.
Og sådan blev det.

 

11 fatale sider
Ulrik Haagerup har af flere grunde fået nok her i starten af december. På et tidspunkt mellem lørdag den 1. december og onsdag den 5. december tager den journalistiske redaktør en fatal beslutning. Han sætter sig ned og skriver et 11 sider langt brev til bestyrelsen af Jyllands-Posten A/S.

JOURNALISTEN har ikke brevet, men kender i hovedtræk indholdet. Ulrik Haagerup kritiserer i konkrete og generelle vendinger Ejbøl. For det første er han uenig i Ejbøls avis-strategi. Haagerup mener, at Ejbøl langsomt er ved at tage livet af avisen, fordi han, ifølge Haagerup, end ikke vil diskutere avisens indhold og opbygning. Haagerup vil i stedet udvikle avisen og afstemme den med det reelle antal medarbejdere.

Den tidligere kronprins beskriver blandt andet i brevet, hvordan han selv og andre chefer havde lovet medarbejderne, at der skulle tages en overordnet debat om avisens indhold og opbygning i det nye år. Cheferne havde flere idéer, men endnu ingen konkrete planer.

Da Ejbøl i november vendte tilbage efter et par måneders sygdom, reagerede han imidlertid med at afvise al snak om udvik-lingsplaner.

I brevet kritiserer Haagerup også de store samarbejdsproblemer, der omgiver Ejbøl. Blandt andet kritiserer han Ejbøls menneskesyn.

Endelig leverer den nu forhenværende journalistiske redaktør to konkrete beskyldninger.

For det første beskriver Haagerup, hvordan Ejbøl havde bedt ham om at være mindre kritisk over for Venstre i valgkampen. Samtalen skulle have fundet sted halvanden uge inde i valgkampen. Haagerup udfører ikke ordren fra Ejbøl. I stedet lader han historien om Ejbøls redaktionelle indblanding gå videre til forskellige medarbejdere.

Ejbøl har senere pure afvist beskyldningen.

Den anden påstand vedrører historien "Det store asyl-fup", som Jyllands-Posten bragte kort før valget. Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen har medarbejdere på JP fortalt Venstre, hvornår historien skulle bringes, og hvad indholdet var.

Ulrik Haagerup kaster i sit brev mistanken på Jørgen Ejbøl.

Det har Ejbøl også pure afvist.

Det lange brev bliver ikke bare sendt til bestyrelsesformanden, men til hele bestyrelsen, som har det med posten torsdag den 6. december. De har hele weekenden til at kunne læse det i ro og mag.

Da bestyrelsen mødtes onsdag den 13. december havde de i realiteten ikke noget valg.

 

Ingen helt
Hvis Ejbøl vitterligt havde tippet en hi-storie til Venstre, eller hvis han vitterligt havde bedt Ulrik Haagerup om at være mindre kritisk over for Venstre, så var det noget andet. Men Haagerup havde ingen dokumentation. Det stod som en påstand. En påstand, som Ejbøl blankt afviste.

At Ejbøl leder avisen med meget hård hånd og på mange måder ligner sit idol, den amerikanske general Patton, er ikke noget nyt for bestyrelsen.

Haagerups kritik af Ejbøls avisstrategi var sandsynligvis heller ikke svær for bestyrelsen at afvise. At Ejbøl tænker mere på penge end på udvikling af avisen, er ikke nødvendigvis et dårligt skudsmål i en økonomisk krisetid.
Bestyrelsen havde med andre ord ikke noget reelt valg.

Samme aften i TV-Avisen kunne man se Ulrik Haagerup forlade bladhuset i Viby. Han formulerede ordet "uoverensstemmelser", som tydeligvis var det eneste, han havde fået mandat til at sige, for ikke at miste sin aftrædelsesordning. Derefter falder følgende ordveksling mellem TV-Avisens reporter og Haagerup, som er blevet endevendt utallige gange:

"Hvilken rolle spiller Jørgen Ejbøls angivelige indblanding i den politiske dækning under valgkampen?"

"Det har jeg ingen kommentarer til."

"Er det den reelle grund?"

"Det har jeg ingen kommentarer til. Men jeg kan bare sige, at det er vigtigt at kunne se sig selv i spejlet om morgenen – og det vil jeg gerne kunne."

Det har Haagerup så fået masser af tid til i dag.

Ulrik Haagerup er en respekteret mand blandt mange medarbejdere. Men syv år som redaktør har også kostet.

Enkelte medarbejdere tog initiativ til at formulere en slags støtteerklæring til Haagerup. Men det viste sig hurtigt, at selv om Haagerup er betydelig mere human end Ejbøl, så nyder han ingen heltestatus på avisen. Det blev ikke til nogen støtteerklæring.

I dag ønsker Ulrik Haagerup kun at gentage, at "årsagen til fratrædelsen er uoverensstemmelse med Jørgen Ejbøl om personaleledelse og journalistik".

 

"Jeg er tilfreds …"
Jørgen Ejbøl vil heller ikke kommentere det konkrete forløb. Han "har passeret flere bjergkæder siden den sag", siger han.

Men han vil gerne forklare, hvordan Jyllands-Posten kan lave den samme avis med 65 færre medarbejdere.

"Virkeligheden er langt mere kompliceret end som så. Hvordan kan bilfabrikkerne lave biler med færre og færre mennesker og samtidig gøre det hurtigere og hurtigere? Det er vel ikke fordi, bilerne mangler hjul, vel?"

– Vi har talt med en række mennesker, som har sagt op på Jyllands-Posten. Det er en holdning hos mange, at avisen er gået i stå, og at man ikke kan diskutere udvikling. Hvad siger du til det?

"Jeg føler ikke, JP er gået i stå."

– Men er det rigtigt, at du har brugt dine kræfter på den økonomiske del de seneste to år?

"Nej. Vi laver den avis, vi gerne vil lave. Jeg er fuldt ud tilfreds med avisen. Det, der er den helt afgørende produktudvikling, er den daglige, løbende produktudvikling af den enkelte artikel. Det, du kunne kalde artiklens indre kvalitet.

Der er ikke noget produktudvikling i at ligge og pløje siderne frem og tilbage og skære sektionerne på nye måder. Dertil kommer, at der sker masser af udvikling på Jyllands-Posten."

– Hvad tænker du på?

"Der er udvikling i andre afdelinger. Udvikling i vores internetdel. Udvikling i vores datterselskaber og så videre. Det er en alt for enkel måde at kigge på tingene på, om der er a, b, eller c antal journalister," siger Ejbøl.

Hvem, der skal efterfølge Ulrik Haagerup, var ved redaktionens deadline ikke klart.

Læs også Mandefald

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen