Kongen af tomgang

1. Det er en stille marts-morgen i Gentofte. Solen skinner, og luften er frostklar. Fagbladet Journalisten ligger på lur uden for Danmarks nydeligste sladderkonges millionvilla i Gentofte. Vi venter på Gregers Wedell-Wedellsborg, den øverste chef for TV2 Net og dermed TV2 Gossip. Manden med ansvaret for, at den statsejede public service-kanal TV 2 ukritisk viderebringer paparazzibilleder fra Hollywood.  (Se foto her)

2. Klokken 7.43 viser Gregers Wedell-Wedellsborg sig endelig. Han går direkte til sin flotte Volvo S60 2.4, tænder motoren og går ind i villaen igen. Isen smelter langsomt på ruderne af den fem-cylindrede benzinsluger, i takt med at varmen spreder sig. 18 minutter efter, klokken 8.01, sætter Gregers Wedell-Wedellsborg sig ind i den lune Volvo sammen med sin datter og kører mod en ny adresse. Tomgangs-Gregers ville nok ikke få en miljøpris. (se foto her)

3. Men Wedell-Wedellsborg er tilsyneladende også en flinker fyr. Gossip-bossen samler nemlig endnu et barn op i Hellerup, inden han sætter kursen mod Østerbro, hvor han afleverer poderne på det behagelige klokkeslæt 8.36 på kongehusets foretrukne privatskole, Krebs Skole. Her går prins Nikolai, ligesom kronprins Frederik og prins Joachim i sin tid frekventerede samme ping- og pragtskole. De riges børn får 'et solidt bogligt fundament' og høstede eksempelvis 10 i snit ved den seneste afgangsprøve i 'matematiske færdigheder'. (se foto her)

4. Lidt i direktørtid klokken 9.01 ankommer Gregers Wedell-Wedellsborg til TV 2 i Sydhavnen i København. Han har tilsyneladende ingen anelse om, at han har en Journalisten-paparazzi i hælene. Men det har han. (se foto her)

Se de 4 billeder her.

Læs baggrundsartiklen Tomgang om de pæne mediers øgede dækning af sladderstoffet. Her finder du også Gregers Wedell-Wedellsborgs reaktion på paparazzibillederne. 

1 Kommentar

John Peters, journalist
23. MARTS 2008
Re: Kongen af tomgang

Og?????