Ulrik Wilbek er blandt de bedste til at håndtere medierne. Den evne får han også brug for, når EM-slutrunden for mænd gør ham til en af nationens mest brugte mediepersoner.

SPORTSSPIN: Nu står han der igen. Med blussende kinder, blank sved på panden og en ophidset dirren i stemmen. Et EM-opgør er lige afgjort, og den rettighedshavende tv-station, TV 2, skal allerførst have sit: Et flash-interview fra sidelinien, mens adrenalinen pumper, og glæden ved sejren – eller ærgrelsen ved nederlaget – stadig fylder Ulrik Wilbeks krop.

 »Sådan er vilkårene. Det er en af de ting, man skal som landtræner: Stille op og være tilgængelig – så længe det ikke drejer sig om en masse privat, men om sporten. Er man ikke er villig til dén del af jobbet, er der noget, man har misforstået. Og i sidste ende kan alle jo få gavn af, at eksempelvis jeg stiller op: tv-stationen og håndboldsporten og forbundet og spillerne.«

– Og måske også dig selv?
»Ja, også det, selvfølgelig. Hvis jeg ellers siger noget fornuftigt.«

ULRIK WILBEK betegnes af mange som noget af det dygtigste, idræts-Danmark kan fremvise indenfor effektiv håndtering – og i nogle tilfælde styring – af medierne.

»I Danmark har Wilbek kun én ligemand. Det er DBU's Lars Berendt, og han er så også ansat til lige præcis det at håndtere medier. Men de er begge enormt kompetente og kører spillet benhårdt,« lyder således karakteristikken fra journalisten, bloggeren og forfatteren Kurt Lassen, som i forbindelse med bl.a. sine ansættelser på Berlingske Tidende og DR-Sporten har haft praktisk erfaring med håndboldlandstræneren.

Med syv år som kvindelandstræner og foreløbig fem som mande-ditto – samt nogle år som klubtræner og byrådspolitiker i Viborg ind imellem – har Wilbek i tæt ved 20 år været en hyppig gæst på avissider og i programflader. Undervejs har han også været ansat som håndboldekspert på TV 2. Han kan koderne og kender mekanismerne – både indefra og udefra.

»Eksempelvis ved han, at det er lettest at lancere nyheder fra mandag til torsdag, og at fredag efter middag og hele lørdagen og søndagen ikke er optimale tidspunkter, hvis man skal ud med en stor historie,« siger Kurt Lassen og tilføjer:
»Wilbek er enormt dygtig til at knytte bånd i medierne og at skabe en fortrolighed – f.eks. ved at drikke en øl og lave væddemål om nogle kampe med journalisterne. Man kan ikke kalde journalisterne hans håndgangne mænd, for de kan af og til godt optræde kritisk over for ham, men jeg tror godt, man kan sige, at han rundt omkring i medielandskabet har folk, han er tæt på,« siger Kurt Lassen.

DEN ENDNU urutinerede Ulrik Wilbek fik en lærerig forskrækkelse, da han og stjernen Anja Andersen i efterspillet til kvindelandsholdets folkelige gennembrud – VM-slutrunden i Norge i 1993 – endte i et verbalt slagsmål, som af alle de forkerte årsager overtog dagsordenen i medierne i en uges tid.

»Den sag klarede vi dårligt. Især mig. Det var utrolig klodset, men vi lærte af det, og har aldrig gentaget de fejl – i hvert fald ikke i nær samme omfang,« siger Wilbek og konkretiserer:

»Der skete det dengang, at der kom en journalist og sagde til mig: "Anja siger sådan-og-sådan om dig. Hva' siger du til det?" Det svarede jeg på, fordi jeg stadig var grøn i det spil, og så kogte det hele op. I dag ville jeg ganske enkelt ikke have svaret direkte på den slags spørgsmål, for de rummer ofte halve sandheder og ting, der er taget ud af en sammenhæng. Får jeg samme type spørgsmål nu, siger jeg ganske enkelt, at jeg først lige hører vedkommende sige det til mig selv, før jeg kommenterer noget som helst,« forklarer Ulrik Wilbek

VI SIDDER I Idrættens Hus i Brøndby en dag i december. Der er julelys på bordene i Dansk Håndbold-Forbunds lokaler og stadig en håndfuld uger til, at sæsonens kulmination for det mandlige landshold – EM-slutrunden i Østrig – med sikkerhed gør Ulrik Wilbek til en af januar måneds mest eksponerede mænd i medierne.

Minimum én gang om året sker det samme: Han ved det, han venter det og han ville ærlig talt savne det, hvis det udeblev.

»Det giver et kick, som man godt kan blive afhængig af. Det kan godt være, at berømmelsen i sig selv var en drivkraft for mig i begyndelsen, men kick'et hænger ikke længere så meget sammen med den offentlige eksponering som dét at lykkes med noget. På den anden side vil jeg jo også gerne have, at alle skal vide, at det er gået godt, så derfor er eksponeringen nødvendig. Og når vi hjemmefra hører, at "de sidder alle sammen og ser det", er det sgu da en tilfredsstillelse.

Trangen til at få dét kick var helt sikkert en af årsagerne til, at jeg blev landstræner igen. Og jeg tror, det samme gælder for [kvindelandsholdstræner] Jan Pytlick. Så jo, jeg prioriterer medierne højt, fordi de i en vis forstand er forudsætningen,« siger Wilbek.

Folk, som følger hans mediehåndtering, mener, at han i årene som træner for det mandlige landshold kun har begået få fejl. En af dem var i 2005 at tillade et DR-hold at lave dokumentar-udsendelsen "Wilbek Forfra" om forberedelserne til en EM-slutrunde. Programmet indeholdt bl.a. nogle personlige evalueringssamtaler mellem Wilbek og en række spillere – deriblandt en tydeligt utilpas Claus Møller Jacobsen. Godt tv, ifølge den gængse definition, men måske også en overskridelse af visse spilleres personlige grænser.

Noget af det første, Ulrik Wilbek gjorde, da han tiltrådte som herre-landstræner var at fjerne spillernes medieforskrækkelse. På det tidspunkt opfattede mange af dem nærmest medierne som modparter, men Wilbek opfordrede til, at de i stedet så dem som samarbejdspartnere – til og med samarbejdspartnere, som kunne øge deres egen værdi, for uden eksponeringen i medierne ville de ikke kunne få så gode kontrakter ude i klubberne.

»Dokumentaren var et bevidst led i vores åbne medie-strategi, og jeg mener grundlæggende ikke, den overskred grænser. Alle spillere havde lov til at sige fra både før og efter optagelserne, og der var flere tilfælde, hvor vi meddelte DR, at vi ikke ønskede, at de brugte forskellige optagelser.
Men det er rigtigt, at der bagefter var en diskussion mellem Claus Møller Jacobsen og hende, der havde lavet programmet, om en scene. Claus mente, han havde sagt, den ikke skulle med, men det mente tilrettelæggeren ikke, at han havde, og nærmere kom de vist aldrig,« siger Wilbek.

LANDSTRÆNEREN AFVISER også kritik af hans medie-optræden under sidste års lønkonflikt mellem Dansk Håndbold-Forbund og den samlede spillertrup. Ved den lejlighed kom Wilbek til at erobre mange mediers håndbold-dagsorden, da han som en konsekvens af konflikten truede med at sige sit job op. Bliver-han-eller-bliver-han-ikke blev pludselig den weekends vigtigste spørgsmål.

Men mente han det virkelig, eller ville han bare lige markere, at han altså også var der?
»Det var ikke en tom trussel – jeg overvejede faktisk at stoppe. Men noget andet er så, at den del af det kom til at fylde ganske meget i nogle dage, hvilket ikke var min skyld. På det tidspunkt havde jeg faktisk meddelt både forbundet og spillerne, at jeg fortsatte i jobbet, så de eneste, der ikke vidste noget, var medierne,« siger Wilbek, som forklarer, at han aldrig ringer til journalister. Til gengæld ringer de ofte til ham:

»Og når de så gør det, sker det da, at jeg siger til dem. "Dét emne er da ikke så interessant. Du skulle da meget hellere skrive om det-og-det." Og nogle gange gør de det så, andre gange gør de det ikke. Men jeg synes ikke, man derfor kan sige, at jeg styrer dækningen. Jeg peger bare på alternativer.«

Beder man om et konkret eksempel på, at Wilbek er lykkedes med at forme en medie-dagsorden, tøver han ikke:
»EM 2008. Dengang jeg på forhånd sagde, at vi kunne vinde guld. Vi havde aftalt på holdet, at det her går vi ud med, og det kom til at dominere det hele. Alle skrev og talte og spurgte om det, så jo – det satte dagsorden. Det gode var så også, at vi jo rent faktisk vandt de guldmedaljer – det forstærkede troværdigheden,« smiler Wilbek.

VED SIDEN AF sit job som landstræner har Wilbek udgivet en række bøger om bl.a. coaching og personlig udvikling – og yderligere én er under arbejdelse – samtidig med, at han har en driftig og økonomisk særdeles indbringende side-gesjæft med foredrag til især erhvervslivet. Ifølge Berlingske Tidende gav foredragsvirksomheden alene i 2007 en indtægt på godt 960.000 kroner.

»Mange af de ting, jeg bliver tilbudt, siger jeg nej til. 95 procent af underholdningsprogrammerne i tv for eksempel, og under det seneste OL tilbød et dagblad mig en uforholdsmæssig stor mængde penge for at skrive kommentarer og blogs, men det takkede jeg nej til, fordi vi var til OL for at præstere inden for håndbold og ikke noget andet. Det andet kan jeg så skrive om i en bog eller bruge i et foredrag engang,« siger Ulrik Wilbek.

Og nu, når dette læses, står han igen og skriger "skridt, dommer" og alt muligt andet på en sidelinje i Østrig. Efter hver scoring klipper produceren pr. automatik til træneren, hvis reaktion skal dokumenteres. Er Wilbek glad? Er Wilbek sur? Er Wilbek vild? Dét vil afhænge af situationen. Men vær sikker på, at han minimum et minut efter matchen står klar ved kameratet for at forklare forløbet.

GODE OG DÅRLIGE DANSKE MEDIEJOCKEYS – ifølge Ulrik Wilbek:

Den gode: Tennisspilleren Caroline Wozniacki
»Jeg synes, hun er fuldstændig fantastisk til det, i betragtning af, at
hun kun er 19 år. Den måde, hun altid får betonet det positive på, er
jeg imponeret af.«

De dårlige: Fodboldlandsholdsspillere
»De har åbenbart fået en opdragelse, som siger, at de konstant skal komme med en række utroværdige fraser, klicheer og almindeligheder. Jeg har det svært med de tilfælde, hvor de har tabt 1-0 og spillet dårligt, men alligevel insisterer på, at de faktisk spillede bedst og burde have vundet, selvom alle lige har set, at det ikke var tilfældet. Faktisk plejer jeg altid at slukke for tv'et i det øjeblik, en landskamp er færdig, for jeg gider ikke de der intetsigende interviews.«

KOMMENTATOREN OM ULRIK WILBEK
Rasmus Bech, håndboldreporter og kommentator på Politiken, der har skrevet om Ulrik Wilbek siden 1987.

»Jeg har skrevet om ham lige siden, han kom frem, og det er tydeligt, at han er blevet bedre og bedre til at håndtere medierne i takt med, at han også har fået politisk erfaring og ledelseserfaring. Han er dygtig , han er meget dygtig til det. Inden for dansk idræt er der ikke nogen, der er bedre.«

»Han ved godt, hvordan man skal plante budskaber. Og han ved også, hvornår han skal holde kæft. Engang imellem sender han hilsener ud, som man skal være dygtig til at afkode. Det, der umiddelbart fremstår som en generel kritik kan godt være en helt specifik kritik – f.eks. af en spiller. Men han har en god, jovial måde at tackle medierne på – og så er han næsten altid tilgængelig.«

»I et par andre sammenhænge har der været tilfælde, hvor jeg ikke alene har følt mig brugt, men også misbrugt af kilder. Det har jeg aldrig gjort med Ulrik Wilbek.«