search

Koncertsal koster medarbejdere jobbet

Den netop afsluttede fyringsrunde i DR skyldes det økonomiske rod, DR Byen har efterladt den licensbetalte kanal i. Og faren er ikke drevet over. KONSEKVENSER.

Den netop afsluttede fyringsrunde i DR skyldes det økonomiske rod, DR Byen har efterladt den licensbetalte kanal i. Og faren er ikke drevet over.

KONSEKVENSER. 'Nissens Mausoleum', 'Licenspaladset' og 'DR Palæet' lyder øgenavnene. Men på marken i Ørestaden er der langt til de svulstige ord: DR Byen er hverken stor eller pompøst – rent faktisk er de nye bygninger 20 procent mindre end det areal, DR råder over i dag.

Alligevel har byggeriet allerede fra første spadestik været præget af stor økonomisk usikkerhed. I sidste uge kostede den usikkerhed 27 DR-medarbejdere en fyreseddel, mens mellem 50 og 60 medarbejdere forlod deres job med en fratrædelsesordning. En sparerunde til 95 millioner kroner, som DRs generaldirektør, Kenneth Plummer, direkte har kædet sammen med den dårlige økonomi i DR Byen.

Spørgsmålet, der nu runger blandt DR-medarbejderne, er: Var dette her nok, eller kommer de atter en regning der skal betales?

Svaret er: Måske. Der er i hvert fald stadig en række ukendte faktorer omkring byggeriet, der kan føre til yderligere nedskæringer i DR.

Den største og væsentligste af disse ubekendte er den franske stjernearkitekt Jean Nouvels koncerthus, der langsomt er ved at rejse sig fra jorden på sine tre ben. De skal bære den enorme koncertsal med plads til 1.800 publikummer, der kommer til at svæve i 15 meters højde.

Alvorlige problemer med grunden under koncertsalen betød sidste år, at hele fundamentet skulle udvides voldsomt. Prisen for dette er endnu ikke gjort op, og det kan ende i en voldgiftssag mellem DR og entreprenør-selskabet MT Højgaard.

De to parter sidder i øjeblikket ved forhandlingsbordet og ønsker ikke at fortælle, hvor stor ekstraregningen kan blive. Eller hvem der kommer til at hænge på den. Men i en periode, hvor priserne på jern og stål er steget til næsten det dobbelte på grund af den økonomiske vækst i Sydøstasien, har det ikke været billigt at skulle udvide funderingen betragteligt. Centrale kilder i byggebranchen taler om en ekstraregning på mellem 200 og 300 millioner kroner. Et beløb, som ressourcedirektør i DR Bent Fjord kalder voldsomt overdrevent, uden at han dog vil fortælle, hvilket prisleje han så forventer, sagen ender i.

»Vi sidder i en forhandlingssituation, og jeg vil overhovedet ikke kommentere den sag,« siger Bent Fjord.

Bent Fjord pointerer, at koncertsalen er et meget komplekst og vanskeligt byggeri, men tilføjer:

»Det er ikke nogen undskyldning, og jeg er ærgerlig over, at den er blevet dyrere end projekteret.«

»Koncertsalen er et fuldstændig unikt byggeri. En koncertsal der svæver oppe i luften og kun bliver båret af tre ben, det er der jo ingen, der har prøvet at bygge før, og derfor er det jo et uforudsigeligt byggeri på mange måder,« siger han.

Ud over den tikkende bombe under byggeriet af koncertsalen er der på det seneste overført en lang række udgifter fra anlægsbudgettet til budgettet for den daglige drift af DR. Udgifter, der i sidste ende kan koste medarbejdere eller forringe kvaliteten af DRs programflade.

For eksempel er der ifølge Bent Fjord flyttet en udgift på mellem 70 og 100 millioner til et elværk, som nu bliver leaset frem for ejet, hvilket kommer til at betyde en belastning på mellem syv og otte millioner kroner på DRs årlige budget.

Derudover er der optaget et lån på 71 millioner kroner til opkøb af en grund ved siden af DR Byen, hvor der skal etableres parkeringspladser – penge, der også skal tages fra driftsbudgettet.

Derudover er der lavet andre udskydelser for omkring 45 millioner kroner, oplyser Bent Fjord.

Oven i dette kommer en lang række udgifter, der ikke er en del af selve byggeriet. Det gælder blandt andet flytteomkostninger for lige knap 40 millioner kroner, dobbeltdrift i tiden omkring flytningen, hvilket beløber sig til cirka 80 millioner kroner, og endelig en huslejegaranti til de nye ejere af DRs gamle bygninger – en udgift på 70 millioner kroner. Alt sammen penge, der i de kommende år skal tages ud af den cigarkasse, der står på Kenneth Plummers kontor, og som skal dække den daglige drift af DR.

Mærsk kunne have hjulpet DR

TILBUD. Den altoverskyggende årsag til det økonomiske rod i DR Byen er den franske arkitekt Jean Nouvels koncertsal. Et enestående byggeri, der kommer til at fremstå som en af de smukkeste koncertsale i Europa, når salen slår dørene op i januar 2008, men som samtidig er skyld i en stor del af de budgetoverskridelser i DR Byen, som i sidste uge kostede knap 100 DR-medarbejdere jobbet.

I starten af år 2000 tog daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) kontakt til DRs ledelse for at høre, om DR var interesseret i et samarbejde med Mærsk McKinney Møller om byggeriet af et stort samlet koncerthus på Dokøen.

»Jeg frygtede dengang, at de økonomiske ender ikke ville kunne nå sammen, så jeg ringede til DRs bestyrelsesformand, Finn Aaberg, og foreslog et samarbejde om et samlet koncerthus. Men det afviste DR blankt,« siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Finn Aaberg drøftede forslaget med DRs daværende generalsekretær, Christian Nissen, men der skulle ikke megen betænkningstid til, før DR skrottede idéen om et samarbejde.

»Grunden til, at vi afviste det, var, at det var en forudsætning, at det ikke skulle ligge sammen med de øvrige DR-bygninger, men løsrevet i en bygning for sig,« lyder Christian Nissens forklaring på, at DR blankt afviste et forslag, der måske kunne have sparet den licensfinansierede kanal for en stor del af de aktuelle lommesmerter.

DR Byen har fået sparekniven

BESPARELSER. Allerede i slutningen af 2001 var man nødt til at skrue voldsomt ned for ambitionerne om DR Byens størrelse. I praksis satte man kvadratmeter-antallet per medarbejder ned med ti procent – fra 13 kvadratmeter til 11,7.

Der bliver altså væsentligt mindre albuerum for DR-medarbejderne, når de flytter ind i DR Byen, der er 20 procent mindre end de lokaler, DR råder over i dag.

Siden da er der løbende foretaget besparelser for at holde budgettet nede. Besparelserne betyder blandt andet, at der bliver længere mellem stikkontakterne, færre vinduer, der kan åbnes, billigere gulve, billigere beklædning på væggene, gårdhaver, hvor der ikke er råd til planter, VIP-rum i koncertsalen er droppet, billigere belægning på udendørsarealerne og meget andet.

»I alle større byggerier er man nødt til at lave sparerunder, fordi både brugerne og bygherren hele tiden pumper behovene op. Alle, der har prøvet at bygge et hus, ved, at det gør man hele tiden,« siger DRs ressourcedirektør, Bent Fjord, om besparelserne.

Den økonomiske bombe under DR

Maj 1998 DR-generaldirektør Christian Nissen lufter for første gang tanken om et nyt fælles nyhedshus. Prisniveauet er ifølge generaldirektøren 200-300 millioner kroner.

Marts 1999 Regeringens økonomiudvalg beslutter at stille lånegaranti til at opføre et nyt DR-hus i Ørestad. Prisniveau: Tre milliarder kroner.

Maj 1999 DRs bestyrelse beslutter at satse alt på et samlet nyhedshus i Ørestaden. Huset ventes at stå færdigt i 2003.

Juni 1999 DRs bestyrelse beder regeringen om enten et lån eller en garanti på 2,3 milliarder kroner.

September 1999 Medarbejderne i DR er i oprør over byggeplanerne, som de frygter vil give mindre og dårligere tv. Venstres mediepolitiske ordfører, Jens Rohde, siger, at 'der er efterhånden så mange alarmklokker, der ringer, at jeg ikke kan forstå, at nogen politiker tør tage ansvaret for sådan en beslutning'. Trods usikkerheden og protesterne beslutter Folketingets finansudvalg at give DR lov til at optage byggelån på 2,3 milliarder kroner med den danske stat som garant. De resterende cirka 700 millioner kroner til byggeriet skal hentes ved salg af TV-Byen og Radiohuset.

Februar 2000 Fire ud af DR-bestyrelsens 11 medlemmer vender tommelfingeren nedad for projektet, der dog fortsætter.

Marts 2000 Folketingets kulturudvalg kalder kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) i samråd om økonomisk rod i DR-projektet.

September 2000 Arkitektfirmaet Wilhelm Lauritzen vinder opgaven med at skabe rammen for DR Byen.

Juni 2002 Første spadestik i Ørestadsjorden markerer byggeriets start.

Januar 2003 Rigsrevisionen giver DR en næse for mangelfuld rapportering om byggeriet.

September 2003 Støbefejl forsinker DR-byggeriet med op til tre måneder.

December 2003 Danmarks Radio oplyser i en rapport til finansudvalget og Rigsrevisionen, at alt går efter planen, og at budgettet på tre milliarder kroner holder.

April 2004 Problemer i undergrunden under koncertsalen betyder ekstra omkostninger til fundering. Hvor store omkostninger dette kommer til at indebære for DR, forhandler DR og MT Højgaard stadig om.

Maj 2004 DRs bestyrelse orienteres om, at økonomien i DR Byen er under pres. En undersøgelse af økonomien sættes i værk.

September 2004 DR oplyser i en pressemeddelelse, at budgettet er skredet, og at den samlede pris nu ventes at blive 200-300 millioner kroner dyrere. Yderligere budgetoverskridelser truer i form af nye udgifter til blandt andet parkeringsanlæg, dobbeltomkostninger i forbindelse med flytning og koncertsalens forsinkelse. DRs bestyrelsesformand, Jørgen Kleener, siger, at han 'ser med stor alvor på den opståede situation'.

Oktober 2004 Generaldirektør Christian Nissen bliver fyret af DRs bestyrelse, blandt andet som en reaktion på det økonomiske rod i forbindelse med byggeriet. Kort efter går bestyrelsesformand Jørgen Kleener af.

August 2005 DRs nye generaldirektør, Kenneth Plummer, udtaler allerede før sin til-træden, at det økonomiske rod i byggeriet af DR Byen kommer til at betyde besparelser.

November 2005 DR effektuerer en sparerunde, der skal skære 95 millioner kroner af budgettet. Besparelserne giver 27 medarbejdere en fyreseddel, mens der i tiden op til sparerunden er indgået mellem 50 og 60 frivillige fratrædelsesordninger. »Folk har haft ryggen mod muren. Nogle få har reddet en kollega ved at indgå en aftale, men mange var blevet fyret, hvis de ikke havde indgået aftalen,« udtaler formanden for DRs kontaktudvalg, Stig Paulsen, om de mange 'frivillige' fratrædelsesordninger.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen