Ordvalget
Af Ole Meisner
Redaktion: Peder Skyum-Nielsen
Syddansk Universitetsforlag.
36 sider. 79 kroner

Er man til en sproglig døgenigt, hjemfalden til rædderlig verbalfusk, kan man som en hedspore kaste sig over Meisners Trakasserier. 

Anmeldelse: Kirstine Baloti, DJs repræsentant i Dansk Sprognævn

Der er masser af mere eller mindre glemte gloser at gå på opdagelse i bagest i »Ordvalget«.

I det hele taget får mediesproget en kærlig tur med støvkosten i det andet af syv hæfter om noget så vanskeligt som 'godt dansk'. Ole Meisner kommer trods hæftets lidenhed vidt omkring i sin gennemgang af både lumske pendulord, politiske faldgruber, godt talesprog og glemte gloser. Der gives anvisninger i den sproglige linedans, som journalister og andre i medielandskabet dagligt må træde for at blive forstået af de brede masser på tværs af generationerne. Ikke alle afsnit er dog lige konstruktive, og eksemplerne på den sprogligt svære politiske korrekthed står svagest. Det er nemt at skyde 'anden etnisk baggrund' og 'nydansker' ned. Men hvor blev alternativerne af? Hvorfor er det ofte benyttede 'etnisk minoritetsbaggrund' slet ikke nævnt?

Selv om hæftet med sine afsnit om talesprog og oplæsning mest henvender sig til radio- og tv-journalister, kan det anbefales til alle, der har sproget som arbejdsredskab og trænger til at hvæsse den verbale ragekniv.