search

Kommunikatører om journalist-register: Alle gør det

Det er normal praksis i kommunikationsbranchen at registrere og vurdere journalister, som Primetime har gjort på omdiskuteret liste. Det vurderer to brancheorganisationer. Men de advarer om, at spillereglerne er ændret fundamentalt med GDPR

Kommunikationsbureauet Primetime har for Sundhedsstyrelsen lavet en såkaldt medieliste, hvor 180 navngivne journalister farvekodes enten rød, gul eller grøn baseret på deres dækning og/eller personlige holdning til HPV-vaccine.

Listen fik i går skarp kritik af to af journalisterne, som er markeret med rød.

”Jeg er en smule rystet over, at man på den måde overvåger journalisters arbejde og kategoriserer os på den måde. Jeg er bekymret over, hvad man kan bruge sådan en liste til,” sagde journalist Jeppe Findalen, som ifølge listen har en ”negativ indstilling over for vaccinen”.

Men der er ikke noget usædvanligt i at lave den slags medielister, hvor man både har kontaktoplysninger og personlige vurderinger af de enkelte journalister på et stofområde.

Det siger to interesseorganisationer for kommunikatører, som Journalisten har spurgt.

”Det ligner en helt normal fremgangsmåde. Man kan gøre det på mange måder og i stor eller lille målestok, men i min optik ville det være dårlig rådgivning i et stort projekt, hvis man ikke havde undersøgt medielandskabet for sin kunde,” siger Per Roholt, formand for DJ Kommunikation, kommunikatørernes specialgruppe i Dansk Journalistforbund.

”At lave medieovervågning, herunder lister over artikler og journalister, er et helt almindeligt redskab. Det gør alle, og det har de gjort i årevis. Jeg kender ingen virksomheder eller organisationer, som ikke gør brug af det instrument,” siger Tine Aurvig-Huggenberger, direktør i brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation.

Normalt og nødvendigt”

Ifølge Per Roholt er det en naturlig del af det at undersøge medielandskabet, at man laver en interessentanalyse, også af journalisterne.

”Nogle vil kalde det primære og sekundære kilder, nogle vil kalde det modstandere og tilhængere, nogle vil måske måle entusiasmen hos interessenterne, og her har man valgt at bruge farverne grøn, gul og rød. Men det er normalt og nødvendigt for at finde frem til, hvilke journalister man vil kontakte, og hvordan de skal kontaktes,” siger han.

For Per Roholt er det afgørende, hvordan listen bruges. Hvis de seks navngivne journalister, som i listen er markeret med rød, er blevet negativt forskelsbehandlet eller blacklistet, så er det et problem, understreger han.

”Det etisk kritisable sker, hvis man anvender en sådan liste til at blackliste bestemte journalister. Det er ikke listen, det handler om, men hvad man bruger den til. Den gode kommunikationsrådgivning vil indebære, at man også har en plan for, hvordan man går i konstruktiv dialog med de journalister, som er kritiske over for emnet.”

Tine Aurvig-Huggenberger ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, og derfor vil hun heller ikke forholde sig til, om Primetimes metode med røde, gule og grønne markeringer samt vurderingen af journalisternes dækning/holdning er okay.

Hvordan farvekoderne konkret er blevet brugt, har Journalisten endnu ikke fået svar på. Sundhedsstyrelsen henviser til Primetime. I går afviste direktør og partner Thomas Juul-Dam at udtale sig, men Journalisten forsøger fortsat at få et interview.

Kan blive afgørende for kommunikationsbranchen

To eksperter i persondata har over for Journalisten vurderet, at listen er i strid med lovgivningen, medmindre alle de registrerede journalister kontaktes og orienteres om, at de er registreret, samt hvad formålet med listen er. Det har hverken Primetime eller Sundhedsstyrelsen gjort.

”Som minimum kan man forvente, at der sker oplysning til de registrerede. Altså at man oplyser de registrerede journalister om, at de optræder på denne liste. Og det er det mindste, man kan forvente,” sagde Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed, til Journalisten i går.

Og dermed kan Primetime-listen blive afgørende for kommunikationsbranchen, siger Per Roholt. For sagen viser, at en udbredt metode kan være ulovlig.

”Når en ekspert som Henning Mortensen rejser spørgsmålet, om dette er lovligt eller ej, så må vi revurdere, hvordan man gør. Hvis det er ulovligt, så er det ulovligt. På den måde er det et godt eksempel på, at vi må gøre tingene på en anden måde nu, hvor der er kommet skærpet fokus på persondata. Og det er et godt eksempel på, at vi savner klarhed over, hvor grænserne går,” siger Per Roholt.

En tid før og en tid efter GDPR

Reglerne for håndtering af persondata blev strammet i maj i år, da EU's nye regler for persondatasikkerhed, GDPR, trådte i kraft.

Tine Aurvig-Huggenberger er enig med eksperterne i, at hvis man registrerer en række journalisters dækning og opstiller det i en liste, så skal journalisterne orienteres om det, for at GDPR er overholdt.

”Der er en tid før GDPR og en tid efter GDPR. Det påvirker stort set alle dele af forretningen for vores medlemsbureauer. GDPR betyder blandt andet, at når man laver medieovervågning, så skal man orientere dem, der optræder i den,” siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Hun tilføjer, at kommunikatører skal være opmærksomme på, at der gælder skrappere regler for dem end for journalister, da journalistik har en række undtagelser i GDPR.

”Jeg synes selv, at vi har gjort et enormt stykke arbejde for at orientere vores medlemmer om, at der nu gælder andre vilkår, end vi er vant til,” siger hun.

Gør GDPR det sværere at lave kommunikation i fremtiden, hvis man fx skal orientere journalisterne, som vurderes til sådan en medieliste?

”Jeg vil ikke sige, at GDPR gør det sværere, men der er nogle processer, som bliver anderledes. Man skal grundlæggende sætte sig ind i, hvad GDPR betyder, for ellers kan man få nogle meget store bøder. Det er ikke umuligt, men man skal kende reglerne,” siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Per Roholt siger også, at GDPR kræver, at kommunikationsafdelinger og -bureauer tænker anderledes. Og det kan blive tidskrævende.

”Det kan vise sig at blive besværligt. Da GDPR trådte i kraft, måtte vi alle i gang med at indsamle tilladelser til fortsat at sende mails til folk. Det her er et andet eksempel, hvor vi måske skal tænke meget anderledes i fremtiden. Det afhænger også af, hvor nidkært, Datatilsynet ender med at regulere området,” siger Per Roholt.

Styrelsen undersøger sagen 

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Sigrid Paulsen forklarede i går til Journalisten, at man nu er i gang med at undersøge, om der er sket brud på persondatalovgivningen.

”Vi tager det seriøst, at nogen sætter spørgsmålstegn ved, om vi lever op til lovgivningen. Men der er nogle gråzoner, som vi er ved at afklare, eksempelvis hvad der er vores forpligtelse, og hvad der er Primetimes,” forklarede Sigrid Paulsen.

Primetimes direktør og partner, Thomas Juul-Dam, skrev i en mail til Journalisten i går, at Primetime er ”fuldt ud bekendt med den nye persondataforordning”, men ønskede ikke at udtale sig yderligere.

 

Tilføjelse 15/11: Efter denne artikel er publiceret, har Primetime skiftet mening og alligevel stillet op til interview om sagen. Du kan læse interview med Primetimes direktør Thomas Juul-Dam her.

Kommentarer
2
Troels Gadegaard Frølich
14.11.18 22:27
Der er meget stor forskel på
Der er meget stor forskel på at kortlægge relevante journalister inden for et givent stofområde og på at kategorisere dem ud fra antagelser om deres holdninger. Det ville være rart, hvis man gjorde sig den forskel bevidst, inden man konkluderede, at "alle gør det". For nej, det gør alle ikke.

Og så kunne man i øvrigt også bestræbe sig på at være lidt mere præcis med, hvem "alle" skal forestille at dække over, så man ikke risikerer at stemple en hel faggruppe med katastrofale overgeneraliseringer.
Fremhævet af Journalisten
Finn Arne Hansen
15.11.18 12:50
Gode svar, Per Roholt. Og en
Gode svar, Per Roholt. Og en velafbalanceret artikel, i øvrigt.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen