Undersøgelse viser, at journalister føler sig hjemme i DJ, mens en gruppe kommunikatører føler sig holdt udenfor. Journalisten spiller en hovedrolle.
"Hvor journalisterne oplever, at DJ er med til at opbygge og bekræfte deres faglige identitet – de føler sig genkendt – så føler kommunikatørerne sig overset."

Sådan lyder en af sammenfatningerne i en undersøgelse gennemført af Dansk Journalistforbund, der blev præsenteret på hovedbestyrelsens møde i dag.

Undersøgelsen er sat i værk fordi DJ ønsker at vokse med 3 procent flere medlemmer om året – og samtidig vil bevare og styrke den fælles identitet mellem medlemmerne.

Undersøgelsen skal give indikationer på medlemmernes syn på deres faglige identitet og hvordan medlemmerne oplever, at DJ understøtter/kan understøtte deres faglige identitet og udvikling.

På den ene side viser undersøgelsen at medlemsskab af DJ er en vigtig identitetsfaktor for alle medlemmer:

"Jeg er stolt over at være det, jeg er. Det handler om integritet. Faglig identitet handler om faglig troværdighed, det at have en faglig profil og have respekt for det, man laver," lyder det fra en 57-årig mand i undersøgelsen.

Men undersøgelsen viser også, at der går et markant skel mellem journalister og kommunikatører i Dansk Journalistforbund.

Kommunikatørerne har ikke samme sikre faglige identitet som journalisterne:

"Det synes at være vanskeligere for dem at definere, hvad deres faglige identitet er. Det kan skyldes, at der er større variation i deres uddannelsesmæssige baggrund, eller at de arbejder med noget andet, end de er uddannet til – de har ikke en på forhånd givet faglig identitet," lyder det i undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at fagbladet Journalisten spiller en hovedrolle for medlemmernes oplevelse af fælles identitet.

"Særligt gennem Journalisten oplever jeg DJ som et fagligt fællesskab. Der kan man bestemt hente noget og orientere sig om faget og branchen," lyder det fra en journalist.

Konklusionen i undersøgelsen lyder:

»Journalisterne føler sig også godt orienteret og 'holdt i hånd' gennem fagbladet 'Journalisten', og de skelner i den forbindelse ikke mellem DJ og fagbladet – det er en styrke for DJ's dannelse af fagligt fællesskab hos vore medlemmer (med journalist-baggrund) at vi har et fagblad som 'Journalisten'.«

Men der lyder kritiske svar fra nogle af kommunikatørerne i undersøgelsen:

"Jeg kan ikke mærke i DJ, og slet ikke i Journalisten, at gruppen af kommunikationsmedlemmer i DJ er så stor. Jeg ville da hellere spare 100 kroner om måneden ved at vælge bladet fra – der er intet for mig. Det er præget af sådan en fuldstændig absurd trang til at være et frivilligt organ og løsrevet fra ledelsen."

Der lyder også direkte kritik af DJs overordnede mission om at favne både kommunikatører og journalister:

"Det er et kæmpe problem at blande journalister og kommunikationsfolk sammen. Jeg er bange for, at det undergraver DJ's troværdighed."

Og:

"Jeg tror, at man i DJ kender alle disciplinerne inden for journalistik, men ikke inden for kommunikation. Jeg synes da også, at det er problematisk, at mit fagblad hedder 'Journalisten', det er da ikke at tage kommunikatørerne alvorligt. Magasin K lykkedes ikke. Journalister bliver behandlet som vigtigere medlemmer end mig."
 
Undersøgelsen er baseret på en kvalitativ interviewundersøgelse, hvor 22 DJ-medlemmer har deltaget. Det er med andre ord ikke en statistisk repræsentativ undersøgelse.

Spørgsmålet om identitet skal drøftes på Fagligt Forum 19. og 20. april.