search

Kommunikatørernes største udfordring: Kommunikation skal forvandle ”en lort” til ”en Ferrari”

Urealistiske forventninger til, hvilke problemer kommunikation kan løse, og nye arbejdsopgaver, som skyder op på stribe. Det er kommunikatørernes største udfordringer, viser rundspørge

Hvad er egentlig det sværeste ved at arbejde i kommunikation?

To ting lader det til: For det første, at ledere og kolleger har urealistiske forventninger til, hvad kommunikation kan løse. Og derudover at faget udvikler sig så hurtigt, at det er svært at følge med.

Det viser en spørgeundersøgelse, Journalisten har lavet blandt kommunikatørerne.

Det er et billede, rådgiver i DJ Mads Løkke Rasmussen sagtens kan genkende.

Problemet opstår især, når topledelsen i organisationer uden om kommunikatørerne beslutter at gå ud med et budskab, fortæller han.

”Kommunikatørerne vil gerne stille spørgsmål til, hvorfor der skal laves en Facebook-kampagne. Eller om budskabet overhovedet skal kommunikeres. Men nogle steder bliver kommunikatøren bare set som en hammer, organisationen kan bruge til at bygge det, ledelsen ønsker,” siger Mads Løkke Rasmussen.

Bliver tænkt ind til sidst

I undersøgelsen lyder tre af svarene på, hvad kommunikatørernes største udfordring er for eksempel:

”At den øverste ledelse ikke forstår værdien af kommunikation og manglende indsigt i kommunikationsprocessen (hvornår man involverer kommunikationsafdelingen i et projekt/opgave).”

”At vi er så få til at udføre et stykke arbejde, som burde fylde meget mere – fordi behovet virkelig er der …”

”At kommunikation ikke tænkes ind som vigtigt element i projekter før til sidst.”

Mads Løkke Rasmussen taler ofte med kommunikatører, som fortæller, at de bliver inddraget for sent i processerne.

”Pludselig er der truffet en strategisk beslutning, og den bliver så kastet i favnen på alt-mulig-kommunikatørerne. Værsgo, her er en lort, du skal forvandle til en Ferrari,” siger Mads Løkke Rasmussen.

Hele tiden mestre nyt

Kommunikatørernes anden store udfordring er, at kommunikation er et fag under konstant udvikling, hvor der hele tiden opstår nye teknologier og nye typer opgaver. Tre af svarene i spørgeundersøgelsen lyder for eksempel:

”At jeg forventes at have styr på fotografi og film, hvilket er nye medier for mig, som har arbejdet med tekst i mange år. At folk (= kolleger) kommer og spørger: Kan du ikke lige …? Kan du ikke lige redigere en film?”

”At holde mig ajour med den digitale udvikling, at kunne betjene og kende teknologien, at mangle sparring i dagligdagen.”

”Ofte store behov/forventninger i forhold til, hvor mange (få) kommunikationskonsulenter vi er. At få tilstrækkelig træning/erfaring med nye discipliner/værktøjer i faget.”

Men her er der ingen kære lille mor ifølge Mads Løkke Rasmussen, selv om han udmærket forstår kommunikatørernes udfordring ved at skulle være specialister i mange ting lynhurtigt.

”Men det skal du på et eller andet niveau også være. Og det er egentlig også cool nok,” siger han og opfordrer kommunikatørerne til selv at tage tyren ved hornene og opsøge efteruddannelse i de nye teknologier.

”Det er klart, at det er udfordrende. Men du skal ikke være den bedste i verden til det. Du skal bare være god nok til, at du kan lave det nogenlunde,” siger han.

Kommentarer
1
Paul Metelmann
20.02.20 12:08
Det er en meget interessant problemstilling, som er blevet undersøgt videnskabeligt, men som ikke rigtig bliver diskuteret i branchen. Jeg har ofte oplevet at mine masterstuderende fra kommunikationsbranchen, slet ikke har tænkt i de baner som er nævnt i artiklen. I det her citat fra en bog om kommunikation, jeg har været med til at skrive har vi taget fat i problematikken:"Mange kampagner og andre informationsindsatser fejler ofte, fordi de forsøger at løse et problem som fx spritkørsel kun ved hjælp af kommunikation, uden at afsenderen har undersøgt, om der kunne være
andre løsninger såsom lovgivning, teknologi eller andre tiltag. Bogens
grundlæggende tilgang er, at kommunikationen skal opfylde et formål,
nemlig at få modtageren af budskabet til at ændre adfærd. Det
gælder, uanset om vi taler om reklame for et nyt ølmærke eller om at
få bilister til at bruge selen. Der bruges ofte mange ressourcer på at
kommunikere over for en målgruppe, uden at det har nogen effekt.
Årsagen er, at mange ofte bruger kommunikation til at løse et problem,
som slet ikke er eller kun delvist er et kommunikationsproblem" (Lungholt og Metelmann, Fra Skranke til Facebook(2017)
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen