Mette-Marie Davidsen skelner ikke mellem informationsarbejde og journalistik. "Det er redskaber i den samme værktøjskasse," siger hun.

Mette-Marie Davidsen lavede engang en kampagne om 40-årige hjertepatienter. Hun skrev pressemeddelelser, producerede slogans og lavede journalistiske artikler om emnet til forskellige medier. En rigtig pærevælling af informationsarbejde og journali-stik.

"Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, hjertepatienterne interesserede sig for, hvem afsenderen var – om der var byline eller ej. Det er noget, vi journalister går så forfærdeligt højt op i."
43-årige Mette-Marie Davidsen er selv holdt op med at skelne mellem journalistik og informationsarbejde for længe siden.

"Jeg har en værktøjskasse, hvor der både er nogle traditionelle journalistiske værktøjer og nogle værktøjer til informations- og kommunikationsarbejde. Jeg tager det op, som jeg har brug for. Journalistik og informationsarbejde handler nemlig om det samme: Information mellem mennesker," siger hun.

Det er kontroversiel snak. Det ved Mette-Marie Davidsen alt for godt. Hun har hørt sangen om journalistisk uafhængighed, pressen som den fjerde statsmagt, klar adskillelse af journalistik og reklame og alle de andre vers. Det er også grunden til, at hun tager imod JOURNALISTEN.

"Jeg synes ikke, de traditionelle journalister respekterer det, jeg laver," siger hun.

"Så mange myter"
Mette-Marie Davidsen er egentlig uddannet sygeplejerske. Sideløbende med sit arbejde læste hun dansk på universitetet. Det bragte hende ind på fagbladet Sygeplejersken, hvor hun lavede traditionel journalistik.
Mette-Marie Davidsen opnåede at få Bordingprisen for en serie om forholdene for varetægtsfængslede. Hun blev endda indstillet til en Cavlingpris. Så fik hun børn, blev freelancer, og i midten af 1990erne kom kampagne- og presseopgaver snigende.

"Jeg opfatter det som en fuldstændig problemfri udvidelse af mit arbejdsområde. Det er lige så meningsfuldt for mig som journalist at være med til at ændre forholdene i danske fængsler – som det er for mig som informationsmedarbejder at få indført rygeforbud i de danske skoler."

I 2000 var hun med til at stifte virksomheden Azygos, som er specialiseret i sundhedskommunikation. I dag trækker Mette-Marie Davidsen på et netværk af grafikere, journalister og fotografer. Ifølge hjemmesiden kan Azygos det meste:

Journalistiske artikler, foldere, rapporter, nyhedsbreve, årsberetninger, kommunikationsrådgivning og pressetræning.

Mette-Marie Davidsen støder derfor ind i de samme firmaer i forskellige sammenhænge. For eksempel medicinalfirmaer, der både er kunder og kilder.

"Jeg oplever ikke den store forskel på, om vi laver information for et medicinalfirma eller skriver artikler om dets produkter. Hvis den videnskabelige dokumentation er i orden, er der jo tale om nyttig forbrugeroplysning. Vi skriver jo stadig artikler ud fra de journalistiske grundprincipper," siger hun.

– Får læserne af tidsskrifter og magasiner at vide, at du også arbejder for medicinalfirmaet, som du skriver om?

"Nej."

"De blade, Azygos har afsat artikler til, er højtspecialiserede fagblade som Farmaceuten og Ugeskrift for Læger, hvor læserne sagtens kan læse indenad. Hvis vi begyndte at gå i byen med ting, der ikke var rigtige, eller med armene vredet om i en bestemt sags tjeneste, så ville Azygos meget hurtigt have et stort problem," forklarer hun.

– Kan du være kritisk over for et firma i en artikel, selv om du samtidig arbejder for firmaet?

"Ja, hvis der er en grund til at være kritisk. Men jeg har aldrig stået i det dilemma. Måske fordi sundhedsområdet ikke er så kontroversielt, som andre stofområder kan være," siger Mette-Marie Davidsen og fortsætter:

"Der er så mange myter om, hvor slemt det her er. Jeg ville aldrig være med til noget, som ikke holdt vand. Troværdighed er lige så vigtigt, når man laver informationsarbejde. Man sælger jo ikke ud af sin troværdighed og etik, bare fordi man er informationsarbejder," siger hun.

En ny race
Mette-Marie Davidsen har man-ge journalister i sin omgangs-kreds, og hun mener dybest set, at de er ligeså afhængige af økonomiske interesser som hun.

"Journalisterne på formiddagsblade og magasiner er også afhængige af, at deres arbejdsgiver har penge i kassen. De skal sælge aviser og blade, derfor smider de et saftigt billede på forsiden. Ikke fordi det er det, der er vigtigst, men fordi det sælger. Det er jo nøjagtig den slags afhængighed, journalister anklager informationsjournalister for at ligge under for," siger hun.

Mette-Marie Davidsen mener, hendes arbejdsområde fortjener større respekt. Særligt fordi hun tilhører en voksende skare.

"Kan vi ikke en gang for alle tage det opgør og stemme om, hvem der skal høre hjemme i Journalistforbundet? Skulle afstemningen vise, at de traditionelle journalister ønsker at rendyrke deres uddøende race, så fint for mig. Så må vi andre finde andre veje. Men hvis de gerne vil have vores kontingent, så må diskussionen forstumme, så vi kan begynde at følge med det kommunikationssamfund, vi lever i."

En ting vil Mette-Marie Davidsen dog gerne medgive. Ordet journalist er ikke helt rammende for hendes race.

"Jeg mangler det rigtige ord," siger hun og tænker sig om.

"Måske … kommunikatist."

LÆS OGSÅ: Journalister er til salg, Et sidespring på ni måneder og "Medierne har problemet"