Kommunikationsmagasin fortsætter

Magasin K får forlænget forsøgsperioden i et år med forhøjet budget. Det vedtog Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse her til formiddag.

Magasin K får forlænget forsøgsperioden i et år med forhøjet budget. Det vedtog Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse her til formiddag.

Efter positive læserreaktioner og tilfredshed fra politikerne i Dansk Journalistforbund valgte hovedbestyrelsen i går at lade Magasin K fortsætte i en forsøgsperiode på endnu et år.
Bladet udkommer fire gange om året sammen med fagbladet Journalisten.
Samtidig blev budgettet hævet fra 840.000 til maksimalt 1.100.000 kroner. Blandt andet forhøjes freelancebudgettet med en målsætning om at lave flere dagsordensættende historier.

Hovedbestyrelsen diskuterede blandt andet, om Magasin K stadig skulle udgives direkte af Dansk Journalistforbund med Mogens Blicher Bjerregård som ansvarshavende redaktør, eller om bladet i stedet skulle udgives i regi af Journalisten med redaktionel uafhængighed.

Der var dog bred enighed om, at det skulle være en såkaldt strategisk udgivelse udgivet direkte af DJ.
»Målet har været, at magasinet skulle være med til at folde kommunikationsområdet ud i DJ-regi, hvor DJ er i konkurrence/samarbejde med en række andre organisationer,« lød det i sagsfremstillingen.

Karin Sloth fortsætter som freelanceansat redaktør af magasinet.

1 Kommentar

Michael Bjørnbak Martensen
23. OKTOBER 2008
Re: Kommunikationsmagasin fortsætter
Blot et stort tillykke til redaktør og skribenter - I har leveret et gedigent håndværk, hvor den manglende frihed ikke synes at være et problem.