Arbejdsmarkedet går i øjeblikket én vej: Fra journalistik til kommunikation. Den trend vil fortsætte de næste mange år, lyder det fra DJ.
Et ganske uvidenskabeligt kig ned over Navnenyt på Journalisten.dk giver et klart billede. I et ellers stillestående jobmarked er omkring otte journalister skiftet til kommunikationsstillinger de sidste to måneder, mens kun to er gået den anden vej. Derudover har otte kommunikationsfolk skiftet til et nyt kommunikationsjob.
Faglig konsulent i Dansk Journalistforbund Mads Løkke Rasmussen genkender billedet.
»Alene kommunikationsuddannelsen på RUC sender omkring 100 nye kommunikatører ud hvert semester, oven i det kommer de journalister, der skifter til kommunikationsbranchen. Utroligt nok kan arbejdsmarkedet blive ved med at opsuge alle de her folk,« siger han til Journalisten.dk.
Når Dansk Journalistforbund (DJ) kan fremvise ledighedsprocenter, der ligger under gennemsnittet, er det i høj grad kommunikationsjobs, der driver værket. Selv om det langsomt er blevet bedre, er mediebranchen stadig ramt af den krise, der kom sammen med faldet i annonceindtægterne.
»Vi nåede et nulpunkt for de journalistiske jobopslag – i september 2009 var der reelt ingen danske medier, der søgte journalister. Krisen ramte også virksomheder og organisationer, men selv om det hele var hårdt, ville man gerne kommunikere sig ud af det, og der var meget få kommunikationsfolk, der blev fyret,« siger Mads Løkke Rasmussen.
»Når man kigger længere frem, vil arbejdsmarkedet for DJ-medlemmer blive ved med at vokse. Vi regner med, at beskæftigelsen i medierne vil stige svagt, men antallet af kommunikationsjobs vil blive ved med at stige mærkbart, også når vi skriver 2020,« fortæller han.
Væksten i kommunikationsjobs er over en bred kam – både det offentlige, organisationer og virksomheder opruster på området. I år er det blevet heftigt debatteret, om kommunikatører og journalister overhovedet hørte til i samme forbund. Men arbejdsmarkedet bliver bedre til at acceptere, at folk både arbejder som journalist og kommunikatør.
»For nogle år siden hørte vi fra medlemmerne, at når man først var besudlet af kommunikationsverdenen, kunne man ikke komme tilbage til den almindelige journalistik. Vi prøvede at finde eksempler på det, men vi kunne ikke finde et repræsentativt klynkekor. Der var simpelthen ikke mange, der gerne ville tilbage til journalistikken efter at have været i kommunikationsbranchen, derfor kunne vi ikke undersøge, om påstanden var rigtig,« siger Mads Løkke Rasmussen.
Han tror dog på, at arbejdsmarkedet langsomt er ved at blive bredere. I fremtiden bliver det ikke noget problem at skifte mellem de to roller, mener han.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jyllands Posten havde torsdag en historie med rubrikken: "Skoleleder alarmerede de sociale myndigheder" og da jeg har beskæftiget med med børneområdet om lige netop incest/overgreb kontaktede jeg kilden i historien, tidligere skoleleder Find Hartmann. Jeg ville gerne høre hans forklaring på at han kom med personfølsomme oplysninger - hvilket man jo ikke må.
Vi fik os så en snak om journalistik, hvor han kritiserede journalisterne for at dreje vinklen. Han mente ikke han udtrykte kritik mod systemet.
Efter et par spørgsmål, kunne han godt se, at han han ikke vdste så meget om journalistik. Og samtalen sluttede da også med ordene: "Det er første gang jeg har været i de landsdækkende medier - så jeg lærer en helt masse."
Spørgsmål og svar følger her:
mener, at historien er så vigtig, at han har bekymret sig mindre for om han fik en sag på halsen for at fortælle om personfølsomme oplysninger, hvilket man altså ikke må - hverken som ansat eller når man er gået på pension.
- Er du blevet behandlet fair af de journalister, der har henvendt sig?
"Ja, det synes jeg. Men jeg er noget utilfreds med, at de alle vinkler historierne, så jeg kritiserer systemet - for jeg kritiserer mig selv, fordi jeg ikke har gjort nok."
- Du har lavet en underretning om, at børnene har haft for meget fravær - og det er vel det du skal gøre?
"Det kan du jo godt have ret i - det er jo det, jeg skal. Så skal socialforvaltningen reagere ud fra det - det har du jo helt ret i."
- Mener du så stadig, at historierne er blevet drejet på en urimelig måde?
"Nej, det kan jeg jo godt se. Det er nok mig, der ikke er helt med på hvad journalistik er."
Når jeg tager eksemplet frem, er det fordi at Find Hartmann har haft ansvaret for den eksterne kommunikation på sin skole som skoleleder - og at ganske mange lærere og skoleledere i dag er borgmestre og ledere i offentlige forvaltninger.
Og det er altså dem, der i dag styrer kommunikationsmedarbejderne, der i al deres loyalitet gør det, som chefen siger. Her kunne det jo være rart, hvis man som kommunikationsmedarbejder havde en lille grønspættebog indeholdende den faglige ABC.
Tillykke, så er den der igen! "Kommunikation slår journalistik". Underforstået - og understreget i hele artiklen: Job i kommunikationsbranchen er ikke rigtig journalistik. Man er enten eller: Kommunikatør eller journalist, og man må ligesom vælge hvilken side af hegnet, man vil være på. Alle kommunikationsfolk er gået over på den mørke side og bliver betalt for at forføre deres tidligere kolleger med løgnehistorier og veltilrettelagte og uigennemskuelige kampagnebudskaber på vegne af deres arbejdsgivere. Derfor kan de heller aldrig vende hjem igen. Samtidig med at ingen journalister - altså RIGTIGE journalister - altså dem der arbejder på TV, radio og dagblade - overhovedet er afhængige eller lader sig styre den mindste smule af nogen som helst form for interesser, hverken fra deres egne arbejdsgivere eller andre.
Som en der i 25 år skiftevis har været freelancer, kommunikatør og dagbladsjournalist undrer jeg mig over denne skarpe skelnen, som nærmest sprogligt bliver sanktioneret, undrer mig over at man ikke kan se fordelene ved at ansætte journalister i mange organisationer, styrelser og firmaer, undrer mig over at man ikke kan have en ordentlig debat om tillid, grænser, kildekritik, professionalisme - eller mangel på samme.
Hvis fordommene stadig får lov at florere i vores eget forbund og vi betragter hinanden så sort og hvidt, så ser det skidt ud for vores stand og det fremtidige samarbejde mellem JOURNALISTER ansat i kommunikationsjob og JOURNALISTER ansat andre steder.