I over en uge havde B.T.’s chefredaktør, Michael Dyrby, fået kritik for ikke at stille op til interviews om B.T.’s MeToo-sag, som Journalisten afdækkede forrige uge. Også i sidste uges episode af ’Budskab’.

Søndag sagde han så endelig ord. Det skete i ’Presselogen’ på TV 2 News, hvor både Politikens chefredaktør Anne Mette Svane og Ekstra Bladets chefredaktør Kristoffer Eriksen spurgte ind til Dyrbys håndtering af sagen: Otte studentermedhjælpere og deres beretninger om krænkende adfærd fra en redaktør.

Men selv om Dyrbys tilløb til interview altså havde været langt, mundede det ikke ud i god kommunikation – tværtimod. Det er eksperterne i ’Budskab’ enige om.

”Han kom meget, meget uheldigt fra det,” siger Asbjørn Haugstrup, direktør og partner i Radius Cph., som mener, at Dyrby var i et ’svært rum’ blandt de andre mediechefer i ’Presselogen’.

”Det her er et eksempel på, hvad der sker, hvis man ikke forbereder sig til et kritisk interview,” siger Karne Lykkebo, managing partner i Geelmuyden Kiese.

Hun hæfter sig blandt andet ved, at Michael Dyrby lod til at blive overrasket over, at han kunne få kritiske spørgsmål om eksempelvis sin egen fortid på TV 2. Den manglende forberedelse er en klassisk fejltype for folk fra mediebranchen, mener hun.

”Jeg har også en gang imellem trænet folk med journalistisk baggrund eller andre, der arbejder i mediebranchen. Og der er nogle gange, hvor folk tænker: ’Jeg er selv journalist. Jeg behøver ikke at forberede mig’,” fortæller hun.

”Men det er jo første regel: Du skal ind i noget meget, meget kritisk, så du skal virkelig have trænet og forberedt dig til tænderne og trænet alle de scenarier, de kan spørge om,” siger hun.

Nedsmeltning for rullende kamera

Michael Dyrby har takket nej til at give interview til ’Budskab’ om sin kommunikation. Men efter at have været med i ’Presselogen’ skrev han selv en mail til B.T.’s medarbejdere, hvor han også kritiserede sin kommunikation.

”Jeg så det samme som jer i søndagens presseloge – eller rettere, jeg oplevede det fra første parket. Det var en katastrofe – en nedsmeltning – en chefredaktør, der blev udstillet, så det gjorde ondt,” lød det i mailen.

Både Karne Lykkebo og Asbjørn Haugstrup mener, det var en god idé fra Dyrby at sende mailen til medarbejderne.

”De er de vigtigste stakeholders, han har,” siger Karne Lykkebo.

Men de er ikke imponerede over, hvad Dyrby så rent faktisk skriver til sine medarbejdere.

”Det eneste han siger er, at ’jeg vågnede op og tog et bad, og så gik jeg direkte på, uden at have tænkt over, hvad jeg ville opnå, og hvad jeg ville sige’,” siger Karne Lykkebo.

Ikke forstået MeToo

Asbjørn Haugstrup sammenligner Dyrbys mail med det pressemøde, Københavns tidligere overborgmester Frank Jensen holdt, da han meldte sin afgang som overborgmester på grund af MeToo – men talte om metro og børnefamilier i kommunen.

Han hæfter sig blandt andet ved formuleringer i mailen om, at det var en ’ringe fremtræden’, og at Dyrby ikke var den bedste udgave af sig selv.

”Han signalerer det forkerte i ’Presselogen’. Det prøver han så at rette op på, og det synes jeg er al ære værd,” siger Asbjørn Haugstrup.

”Men han er stadig ikke der, hvor man kan mærke, at han synes saftsuseme, at det var synd for de praktikanter, og at han vil gøre alt, hvad der står i hans magt for, at det ikke sker igen. Det er jo ikke det indtryk, man har, når man har læst hans mail.”

Asbjørn Haugstrup mener, at Dyrbys kommunikation også er blevet et problem for B.T.

”Hvilket ungt talent har lyst til at arbejde med sådan en chef, som tydeligvis ikke har fanget, hvad det her MeToo gik ud på? Det er et problem i et bredere perspektiv, når man kommunikerer så dårligt,” siger Asbjørn Haugstrup.