Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right

Kommunikationsbureau udvider ejerkreds

Kommunikationsbureau udvider ejerkreds

Emilia Therese

Kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting udvider ejerkredsen med fire nye partnere.

Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

De nye ejere tæller Cathrina Dybdahl, Bastian Schneider, Britta Bremerstent og Andreas Thyrring.

I første omgang har de købt en minoritetsandel i firmaet, som førhen alene var ejet af de to grundlæggere, Michael Børsting og Michael Ulveman.

Udvidelsen kommer på baggrund af, at firmaet har oplevet en række år med ”uafbrudt vækst”. Det seneste år ventes at blive ”et rekordår på både omsætning og indtjening”, lyder det endvidere i pressemeddelelsen.

Michael Børsting og Michael Ulveman har en fortid som særlige rådgivere for henholdsvis Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. De nye ejere har tidligere arbejdet for Danske Bank, Venstre, LEO Pharma og McKinsey & Company.

SENESTE NYT

Flere nyheder