Klassiske journalistdyder kvalificerer til jobbet som informationsmedarbejder. Men de fleste journalister har en række svage punkter, der kan spænde ben for den endelige ansættelse.

Kommunikationsbranchen er tidens helt store vækstområde. Inden for de seneste to år er antallet af journalister ansat i et informationsjob steget med 57 procent. Og mens antallet af job i den traditionelle medie-verden er stagneret, og boomet af netstillinger er udeblevet, ser den positive udvikling i kommunikationsbranchen ud til at fortsætte.

"Jeg tror, der vil være behov for endnu flere informationsmedarbejdere fremover. I takt med, at dagbladene får færre læsere, øges behovet for at informere. Både i det offentlige og inden for det private erhvervsliv," siger Karin Sloth, formand for KommunikationsGruppen.

Journalister har gode muligheder for at sætte sig på mange af info-stillingerne. Klassiske journalistdyder går nemlig rent ind hos kommunikationsbranchen – uanset om arbejdspladsen er det offentlige, det private erhvervsliv eller en humanitær organisation.

I Århus Amt for eksempel er alle informationsmedarbejdere journalister, også selv om de var i konkurrence med andre faggrupper, da deres stillinger skulle besættes.

"Vores informationsmedarbejdere skal grundlæggende kunne det journalistiske håndværk; research, sproglige færdigheder, interviewteknik og deadlineforståelse. Desuden er kendskab til pressens arbejde en kvalifikation, vi kan bruge, fordi informationsmedarbejderen skal være med til at bringe borgervinklen på banen og desuden være sparringspartner for ledelsen," siger informationschef i Århus Amt, Birgitte Thingholm.

I kommunikationsafdelin-gen på Danfoss er holdningen til journalister den samme.

"De klassiske journalistdyder er absolut nødvendige i jobbet som informationsmedarbejder," siger kommunikationsdirektør Ole Daubjerg. De journalistiske dyder er også i høj kurs i humanitære organisationer.

"Vi sætter stor pris på journalisters evne til at gå ind på mange forskellige områder og kommunikere på en måde, som er forståelig," siger kommunikationschef i Dansk Røde Kors, Claes Amundsen.

 

Indstillingen er vigtig
Alligevel skal journalister, der ønsker et job som informationsmedarbejder, indstille sig på konkurrence fra andre faggrupper. For selv om journali-ster som udgangspunkt står godt til jobbet, slæber de også rundt på en række svagheder i forhold til folk fra andre kommunikationsuddannelser – i nogle tilfælde også handelshøjskolerne.

"Den største svaghed er nok journalisternes indstilling til jobbet. Som informationsmedarbejder skal man være indstillet på at komme af med sin kommercielle forskrækkelse. Indse at arbejdet også handler om at tjene penge. Og det kan være svært for mange journalister," siger Ole Daubjerg.

En anden svaghed er journalisters ofte manglende evne til at tænke strategisk.

"Der skal være sammenhæng i kommunikationen, internet, eksternt, over for pressen og i markedsføringen. En informationsmedarbejder er også nødt til at tænke over, at det, han eller hun skriver, har nogle konsekvenser for virksomheden eller organisationen," siger Ole Daubjerg.

Desuden kræver informationsjobbet i langt højere grad end et traditionelt mediejob, at man kan gå ind for den virksomhed eller organisation, man er ansat i.

"Som informationsmedarbejder skal man virkelig brænde for sagen. Det er jo ikke et job, hvor man bliver profileret med sin by-line, sit navn eller sit ansigt. Så det er vigtigt, at man kan træde i baggrunden og lade sagen træde i stedet," siger Claes Amundsen fra Dansk Røde Kors.

Ifølge Birgitte Thingholm fra Århus Amt er det ikke det samme som at lægge sin kritiske sans på hylden.

"Som informationsmedarbejder vælger man selvfølgelig side, når man bliver ansat i en virksomhed eller organisation. Man arbejder for en sag, en ledelse, en direktion, og den er man jo ikke ansat til at undergrave. Derfor skal man vælge sin arbejdsplads med omhu. Men vi har bestemt også brug for den kritiske sans som modspil til ledelsen," siger hun.

 

Weberfaring tæller
Hvilken journalistisk baggrund, der tæller mest i forhold til informationsjobbet, afhænger meget af den enkelte arbejdsplads. Weberfaring er dog et kvalifikationskrav, der går igen stort set alle steder. I forhold til det private erhvervsliv kan en baggrund som erhvervsjournalist des-uden medvirke til, at man trækker fra det øvrige ansøgerfelt.

"Erhvervsjournalister har den nødvendige viden om erhvervslivet. Har man sat sig ind i virksomhedsforhold, kan vi dog sagtens bruge journali-ster med en helt anden baggrund," siger Ole Daubjerg, som til gengæld tror, det vil være hårdt at gå fra et job som traditionel nyhedsjournalist til et job som informationsmedarbejder.

"De historier, vi skriver, skal som regel tænkes ind i et større perspektiv end den daglige nyhedsdækning. Spørgsmålet er, om det passer til en decideret nyhedsjæger," siger Ole Daubjerg.

I Dansk Røde Kors kan det være en fordel, hvis man i hø-jere grad ser sig som formidler end som journalist.

"Det er vigtigere at have lyst til at gøre komplicerede budskaber enkle og forståelige fremfor at ville være dybdeborende og bide sig fast i en borgmesters haser," siger Claes Amundsen.

Og i Århus Amt er det en stor fordel at have erfaring som dagbladsjournalist.

"Her hos os er en dagbladsbaggrund en rigtig god kvalifikation. Men det betyder ikke, at vi ikke kan bruge folk fra andre dele af medieverdenen. For det kan vi helt bestemt," siger Birgitte Thingholm.

Læs også: I sagens tjeneste og Akut behov for efteruddannelse