Kommunikations-koks er det eneste, der kan redde Løkke

"Helle Thorning-Schmidt (S) taget for tyveri." Eller hvad med: "Sort arbejde hos Villy Søvndal". Det er mediehistorier i den kaliber, der skal til, hvis Lars Løkke skal gøre sig større håb om at fortsætte som statsminister.

Sådan lyder i hvert fald vurderingen i dagens udgave af dagbladet Børsen, hvor 61 pct. erklærer sig utilfredse med statsministerens håndtering af jobbet, mens kun 29 pct. er tilfredse.

Samtidig tror bare 14 pct. af vælgerne, at Løkke kan fortsætte, viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen.

Og helt grundlæggende handler det om, at der skal andre boller på kommunikations-suppen.

Seniorrådgiver og ledende partner i kommunikationsbureuaet Geelmuyden Kiese Peter Goll siger således til avisen: 

"De forsøger med den økonomiske dagsorden, men det slår ikke an, for det fylder mere, at regeringen virker slidt, og at der er så meget intern uro i blå blok. Hvis det skal vende, skal S og SF dumme sig, eller der skal ske noget dramatisk i samfundet."

PS: Peter Goll har arbejdet professionelt som kommunikationsrådgiver i mere end 10 år og har tidligere været ansat som pressesekretær for SF på Christiansborg. 

0 Kommentarer