Kommunikations-eksperter: V-kampagne skal stresse de andre partier

Den massive kampagne, Venstre søsatte sidste uge, handler ikke bare om at fortælle midtervælgerne, at partiet er god til velfærd. Den skal også presse Christiansborgs øvrige partier til at bruge af kampagnebudgetterne, siger kommunikationseksperter. Venstre afviser
  • Venstre
12.09.2018 · 08:52

”240 km/t når uheldet er ude. Det er velfærd.”

Sådan står der med fede typer hen over et billede af statsminister Lars Løkke Rasmussen og en akuthelikopter i en af de annoncer, som statsministerpartiet Venstre søsatte med en massiv kampagne sidste uge.

I alle kampagnens annoncer er statsministeren på samme måde parret med forskellige velfærds-tiltag under overskriften ”75 mia. kr. ekstra til velfærd. Hvert år.”

Spørgsmålet er så, hvorfor kampagnen kommer netop nu – om det betyder, at næste folketingsvalg er lige rundt om hjørnet, som der er blevet spekuleret i.

Men det tror to kommunikationseksperter, Journalisten har talt med, ikke. Statsministeren sagde da også selv på Venstres sommergruppemøde, at der ikke bliver valg før nytår. Derimod er kampagnen en vigtig brik i spillet frem mod næste folketingsvalg. Den skal mere end appellere til midtervælgere med budskabet om, at Venstre er lige så god til kernevelfærd som partierne i rød blok:

”Venstre prøver at lokke de andre partier til at bruge nogle penge, for så har de færre til valgkampen,” vurderer Henrik Kjerrumgaard, direktør i kommunikationsbureauet White Cloud og tidligere pressechef i Radikale Venstre.

En stor og dyr kampagne

Henrik Kjerrumgaard husker lignende kampagner frem mod valgkampen i 2011.

”Venstre har været meget klar i spyttet om, at det her er en meget stor og dyr kampagne. Det kan godt være, det får Socialdemokratiet og de andre partier til lige at kigge ned i deres valgkampagnebudget og sige: Skal vi alligevel lige booke noget outdoor og køre noget kampagne? Så det er et spil, der handler om at lokke de andre ud af busken og få dem til at bruge nogle penge, som de så ikke kan bruge i valgkampen,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Et mega pres på de andre partier

Også kommunikationsekspert og tidligere særlig rådgiver Rasmus Jønsson hæfter sig ved, at Venstres kampagne er massiv og ”lækkert foldet ud”. Han kalder kampagnen ”en magtdemonstration”.

”Kampagnen lægger et mega pres på de andre partier. De ved jo lige så lidt som os andre, hvornår Løkke udskriver valg. Det kan sagtens være et formål med kampagnen, at den skal skabe stress hos de andre partier, så de også overvejer: Skal vi også komme med noget?” siger Rasmus Jønsson.

Venstre selv afviser, at kampagnen har til formål at presse de andre partier til at bruge af deres kampagnebudgetter.

”Venstre har ikke nogen forhåbninger om at kunne tømme den socialdemokratiske partikasse, som har en uudtømmelig pengetank hos fagbevægelsen,” skriver partisekretær Claus Richter i en mail.

Næste folketingsvalg skal holdes inden 17. juni.

Kommentar

Seneste jobopslag

Odense Sport & Event søger kommunikationskonsulent

Odense Sport & Event
Ansøgningsfrist: 13.02

Kommunikationschef til Nature Energy

NGF Nature Energy Biogas A/S
Ansøgningsfrist: 06.02

Velskrivende kommunikationsmedarbejder, der kan sætte rettigheder på dagsordenen

Patent- og Varemærkestyrelsen
Ansøgningsfrist: 06.02

Rådgiver søges til Dansk Journalistforbund – Individuel Rådgivning

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 19.02

BARSELSVIKAR: Journalist/ kommunikationsmedarbejder

MCH A/S
Ansøgningsfrist: 31.01

Redaktør til TV Avisen

DR
Ansøgningsfrist: 24.01

Danwatch søger Ansvarshavende Chefredaktør

Danwatch
Ansøgningsfrist: 17.02

Dansk Psykolog Forening søger en psykologfaglig redaktør

Dansk Psykolog Forening
Ansøgningsfrist: 12.02

Erfaren kommunikationskonsulent til Tandlægeforeningen

Tandlægeforeningen
Ansøgningsfrist: 30.01

Vikar til lokalredaktionen i Svendborg

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 28.01

Digital redaktør med stærkt udviklingsgen

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Grave-reporter til Flensborg Avis

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Kommunikationskonsulent

Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist: 17.02

Web-reporter til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 25.01

Pressekonsulent, der kan sætte sikkerhed på dagsordenen

Sikkerhedsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.02

Kommunikationsmedarbejder til intern og ekstern kommunikation

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 25.01

DIIS søger kommunikationsmedarbejder (barselsvikariat)

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 24.01

DANMARKS VILDESTE REDAKTØR TIL JAGTMAGASINER

Recreation Media ApS
Ansøgningsfrist: 31.01