search

Kommunikationen går hurtigere end fornuften

"Når du bare ved at sende en besked på Twitter eller Blackberry kan samle 30-40 af dine venner på et minut, går det stærkt".

"Når du bare ved at sende en besked på Twitter eller Blackberry kan samle 30-40 af dine venner på et minut, går det stærkt". Det siger den 19-årige Tall Johnny fra London-forstaden Tottenham i et interview i dag om hvordan urolighederne lynhurtigt bredte sig i England i ugens løb.

Opstande, som dem vi i Egypten og andre nordafrikanske og mellemøstlige lande kalder "forår", var blevet en realitet i Europa, hvor ungdomsarbejdsløsheden og nøden i områder ikke er anderledes end på kontinenter længere borte. I udemokratiske samfund som de mellemøstlige diktaturer, sympatiserer vi med opstandene og kalder dem et råb om demokrati. Sker de i vores egen baghave, er forståelsen mindre. Vi har jo demokrati. Ja, men ikke alle borgere i et demokrati er rustede til at gøre brug af demokratiet. Mange har ingen uddannelse og i hvert fald intet arbejde, som kan give dem brød på bordet, selvrespekt og værdighed. De føler sig ikke som en del af samfundet. De har rettigheder, men ingen pligter. Ingen behøver dem. De tager ikke ansvar.

Kommunikationskanalernes hurtighed og udbredelse gør det muligt ikke bare for demokratisk sindede bloggere og aktivister, men også for voldelige, agressive, afmægtige og forvirrede unge, at mobilisere på et splitsekund. Kommunikationen er blevet så hurtig, at den overhaler fornuften. Der er ingen tid til eftertanke. Mobiliseringen foregår ofte med hjertet, ikke med hjernen. Såvel når hjertet er fuldt af heltedåd – som når det er fyldt af had, afmagt og hensynsløshed.

Med ungdomsarbejdsløshedsprocenter på omkring 20 og mange andre sociale spændinger må vi se i øjnene at de sociale medier både er en demokratisk mulighed for masserne, men også en reel trussel mod samfundenes stabilitet, også i Europa. Ingen nation kan sikre sig mod denne risiko, med mindre man indfører militære undtagelsestilstande. Og det ønsker vi næppe.

Vi står i Europa over for en generation, som er dårligere uddannet end deres forældre. Efter at vi i 70'erne, 80'erne og 90'erne havde stigende uddannelsesniveau, længere levetid og bedre sundhed år for år, er Europa nu inde i en recession – økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt. Det historiske opsving i 00'erne blev ikke brugt til at bringe os i front på det globale uddannelses- og vidensmarked. Europa sakkede bagud. Med gældskrisen, det globale marked som vi mister arbejdspladser til og den skæve demografi vil velfærden også de næste mange årtier være trængt. Her hos os.

Med de sociale medier er de sociale spændinger blevet særligt farlige. Derfor er ansvaret for at uddanne, inddrage og ansvarliggøre de unge større end nogen sinde.

Findes der noget mere ansvarsfuldt og vigtigt job end at gøre dette?

 

 

 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen