Fra sommeren 2002 kan studerende på Danmarks Journalisthøjskole (DJH) få undervisning i informations-journalistik.
Dermed har DJH indset, at mange af de nye job bliver skabt inden for kommunikationsområdet.
"Journalister fra DJH bliver i forvejen meget brugt i de stillinger. Derfor skal de studerende klædes bedre på," siger DJHs informationsmedarbejder, Pernille Dehn.
Kommunikationsundervisningen bliver placeret det sidste år på journalistuddannelsen. På 7. semester vil de studerende få tilbudt et 14 ugers mediespeciale, der er målrettet de typer medier, som især bruges i virksomheders interne og eksterne kommunikation.
På 8. semester kan de studerende vælge fagspecialet kommunikationsteori. Specialet rummer emner som retorik, organisation, ledelse og strategisk kommunikation.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.