»Egentlig var det en fuldstændig sindssyg idé,« lyder det fra Mathias Lund Schjøtz.

Han er i dag ansvarshavende chefredaktør for det uafhængige netmedie Brain Food, hvis ambition er at lave samfundsrelevant og konstruktiv journalistik til den yngre generation.

Idéen opstod for tre år siden, da Mathias Lund Schjøtz havde påbegyndt danskstudiet på Københavns Universitet. Ved siden af læsningen engagerede han sig som mange andre studerende i universitetsradioen.

[[nid:35385]]

»Jeg var med på et lidt fjollet program, men jeg lavede også nogle interviews, hvilket øgede min interesse for at lave journalistik med perspektiv i. Så jeg startede mit eget radioprogram, Einfach, og fik en redaktion,« forklarer han om det indledende tilløb.

[[nid:35386]]

Vil gøre det sexet at vide noget om verden

I dag er omkring 25 personer tilknyttet på løs basis – freelancejournalister, akademikere og studerende – og Brain Food består nu af tre faste formater, som alle publiceres på bfood.dk: Einfach, en podcast om samfund, kultur og politik, Eutropolis, en podcast om europæisk politik, og Mediemagasinet, et onlinemagasin om medier.

I løbet af 2016 vil et fjerde format, kulturmagasinet FELT, blive lanceret.

Kigger man ud over det danske medielandskab, er Brain Food langt fra det eneste medie med disse emner på tapetet. Så hvordan er det, at man vil skille sig ud fra mængden?

»Der mangler samfundsrelevant vidensformidling om disse temaer til de unge, primært de 17 til 27-årige, som er vores kernemålgruppe,« siger chefredaktøren.

Han mener, at Brain Food kan spille en rolle som alternativ til ungdomsmedier som den statsstøttede public service-kanal DR3 og den amerikansk-ejede gavflab VICE, der for nylig har udvidet redaktionen i Danmark.

»Vi vil gerne gøre det sexet at vide noget om verden, også som ung,« tilføjer han.

I 2015 modtog Brain Food 100.000 kroner fra Kulturstyrelsens innovationspulje til at lave en markedsundersøgelse. Ifølge Mathias Lund Schjøtz understregede den vigtigheden af et samfundsrelevant medie målrettet den yngre generations mediebevidste og kritiske forbrugere.

»Vi er nødt til at tage de unge meget alvorligt, fordi de står på tærsklen til at blive samfundsborgere. Det er dem, der står med nøglerne til Christiansborg og de administrative stillinger i fremtiden,« siger han.

Han mener, de unge skal have noget konkret indhold at hænge deres nyhedsforbrug op på.

»Hvis ikke man har holdt avis i 20 år, så kan det være svært at vide, med hvilken autoritet en fagforeningsboss taler, og dermed hvilken politisk betydning melding x, y eller z har i en artikel løsrevet fra konteksten,« konstaterer Mathias Lund Schjøtz.

Brain Food har blandt andet beskæftiget sig med, hvad krigsførelse vil sige, når man ikke kæmper mod andre stater, men mod et abstrakt begreb som terrorisme, ligesom Eutropolis i en podcast-serie tog fat i betydningen af retsforbeholdet under titlen ’Ret og vrang’.

Kulturstyrelsens innovationspulje har de seneste to år uddelt støtte til ”etablering af nye medier og til udvikling af eksisterende medier”. Journalisten har optalt 43 projekter, der har fået del i støtten. Føljeton, Zetland og Altinget fik mest. Se den fulde liste her.

Kommunikation skal finansiere journalistikken

Mathias Lund Schjøtz bruger konsekvent udtrykket medievirksomhed – med tryk på den sidste del af ordet. At skabe en bæredygtig forretning er nemlig mindst lige så vigtigt som produktionen af journalistisk indhold, understreger han.

Sideløbende med netmediet Brain Food kører Mathias Lund Schjøtz og de to medstiftere derfor kommunikationsbureauet CreAgency og læringsprojektet LEARN, som blandt andet har produceret branded content samt undervisningsmateriale for en række organisationer, heriblandt Erhvervsstyrelsen og Danish Venture Capital. Både Brain Food, CreAgency og LEARN er en del af den overordnede medievirksomhed Brain Gain Group.

[[nid:35383]]

»Vi vidste jo godt fra dag 1, at oplagene falder, og at ingen har knækket koden til at opnå økonomisk bæredygtighed udelukkende ved at sælge journalistisk indhold på nettet. Så samtidig med at vi har udviklet vores journalistiske produkt Brain Food, har vi oparbejdet kompetencer inden for to andre forretningsenheder – kommunikation og undervisning – hvorfra overskuddet investeres i mediet,« forklarer Mathias Lund Schjøtz og nævner, at advertorials også kan blive en del af bfood.dk fremover.

Hvordan kan du balancere mellem rollen som journalistisk redaktør på den ene side og på den anden side rollen som direktør, der skal ud og sælge produkter?

»Jeg er meget bevidst om, at det kan være lidt betændt med sådan en dobbeltrolle. Vi er afhængige af vores etiske dømmekraft, og vi har for nylig vedtaget en journalistisk linje, som skal være med til at sikre vores uafhængighed. Men vi er en startup, og derfor er vores roller lidt flydende endnu,« forklarer han.

Rigest på human kapital

Sidste år tjente CreAgency og LEARN omtrent 50.000 kroner på eksterne, ikke-journalistiske opgaver. Brain Food modtog foruden innovationsstøtten yderligere 130.000 kroner fra Europa-Nævnet, så den samlede omsætning for hele medievirksomheden rundede 280.000 kroner.

Pengene er blandt andet gået til husleje til kontoret på Vesterbro, udgifter til radioudstyr og redigeringssoftware samt løn til medarbejderne for enkelte produktioner. For det meste er arbejdet dog udført frivilligt.

»Når vi har en afgrænset opgave, for eksempel podcast-serien om retsforbeholdet, så udbetaler vi løn. Men vi er også afhængige af, at vores dygtige folk vil lege med. Vi tager ikke kreativt arbejde for givet, men det er en proces, og lige nu er den kapital, vi er rigest på, human kapital,« påpeger chefredaktøren med henvisning til, at både Brain Food og de frivillige medarbejdere får styrket deres profiler som følge af samarbejdet.

EKSPERTERNES VURDERING:

Peter From Jacobsen, fagmedarbejder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har fulgt Brain Food og giver denne vurdering:

»Det er en fornuftig tilgang at have et afgrænset segment for mediet, i dette tilfælde yngre studerende, som godt kan lide at dykke ned i nogle emner. Men selv om man afgrænser sig, er der stadig mange fisk at kæmpe med i havet, og min anke er, at udvælgelsen af historier virker lidt tilfældig – sådan hvad skribenten synes virker interessant. Historierne er meget enkeltstående, og det kan føles lidt som at komme ind til en lukket fest, at sammenhængen ikke præsenteres tydeligere. Men det skinner klart igennem, at indholdet er lavet af folk, der ved noget om det, de fortæller om.«

Ernst Poulsen, freelancejournalist og konsulent for nye netmedier, har ligeledes fulgt Brain Foods arbejde:

»Med hensyn til forretningsmodellen kan journalistikken blive lidt en slags fritidshobby, når de har tjent pengene på kommunikation. Det er en fin altruisme, men spørgsmålet er, om det er en holdbar model på lang sigt. Hvis der ikke knytter sig indtjening direkte til det journalistiske produkt, risikerer man, at det fader ud. Så det kræver disciplin at have begge både i søen på én gang.«