search

Kommunestof frem på forsiderne

NÆRHED. Den tid er forbi, hvor kommunalpolitik var en parentes i den landsdækkende presse. Både forskere og mediechefer forventer, at strukturreformen medfører en mere omfattende og kritisk dækning af det lokale demokrati.

NÆRHED. Den tid er forbi, hvor kommunalpolitik var en parentes i den landsdækkende presse. Både forskere og mediechefer forventer, at strukturreformen medfører en mere omfattende og kritisk dækning af det lokale demokrati.

NÆRHED. Kommunestof var førhen dårligt stof for medierne – hvad der skete i Gundsø var kun interessant for borgere i Gundsø. Det bliver fremover nemmere at overskue kommunerne for både journalister og borgere,« siger Ulrik Kjær, kommunalforsker ved Syddansk Universitet.

271 kommuner bliver til 98 ved årsskiftet, og de større enheder vil ændre mediernes prioritering af kommunestoffet. Særligt de regionale og landsdækkende medier vil skubbe rådhusene fremad i aviserne og sendefladen, mener Ulrik Kjær.

I DR forudser nyhedsdirektøren, Lisbeth Knudsen, at dækningen vil nærme sig den landspolitiske i både omfang og indhold:

»De større enheder vil betyde, at en mere kritisk og personfikseret dækning vil slå igennem,« siger hun.

Kommunalforsker Ulrik Kjær har allerede set tendensen, idet kommunalvalget i november og den generelle dækning af reformen har overgået hans vildeste fantasi. Han var ved at falde ned af stolen, da Dagens Danmark på DR1 op til valget lancerede en kommunequiz.

»Jeg troede simpelthen, det var løgn. Hvis nogen havde foreslået en kommunequiz for 10 år siden, var de blevet skreget ud af lokalet,« mener Ulrik Kjær, der var Radioavisens ekspert på valgdagen.

Socialdemokraterne blev valgets sejrherre, idet godt tre millioner danskere til næste år vil bo under en socialdemokratisk borgmester. Partisekretær Jens Christiansen siger, at liste As kandidater og politikere aldrig før har oplevet en kommunal valgkamp med så stort et mediepres.

»Og jeg tror, at den udvikling vil fortsætte. Dækningen vil blive tungere,« siger Jens Christiansen.

Partiet oplevede også, at medierne i stor stil fokuserede på persondramaerne i særligt de
store kommuner. Og med flere storkommuner vil også den udvikling fortsætte, mener Jens Christiansen.

Store bliver stærke – små bliver mast

Kommunalreformen giver de større medier mulighed for at forbedre dækningen af kommunerne. I flere mediehuse er man allerede i gang, mens små, lokale medier frygter at blive klemt.

VOKSEVÆRK. Ni mandlige medarbejdere er samlet til redaktionsmøde i hjertet af Fyens Stifts-tidendes nyindviede mediehus. I et akvarium-lignende lokale med udsigt til åbne kontorlandskaber forsøger nyhedsredaktør Peter Rasmussen at samle trådene til morgendagens avis. De andres blikke er rettet mod en storskærm, der fortæller, hvilke historier de forskellige redaktioner har budt ind med.

Miljøet er futuristisk, men kommunekortet er stadig gammelt. Fyens Stiftstidende forsøger at dække alle 32 fynske kommuner, men ud over Odense bliver der på mødet kun præsenteret nyheder fra ni. Fyn-redaktør Palle Søby fortæller, at et vidne i Assens er blevet truet af tre unge mænd.

»Kan vi ikke lave noget generelt på den vidnesag? Det er jo en skidt tendens,« siger nyheds-
redaktør Peter Rasmussen og tænker forsidepotentiale. Isoleret set er historien for lille til side 1, så den skal bredes ud, mener han.

I fremtiden bliver det enklere at lave tendenshistorier. Det fortæller redaktionschef Jan Kristensen fra sit hjørnekontor et langt blik væk fra mødeakvariet. At lave en rundringning til de kommende ti kommuner er jo hurtigere end til de nuværende 32. Desuden vil de større enheder betyde, at et større antal læsere vil interessere sig for hver enkelt kommunehistorie.

»I dag består fundamentet til vores forside af erhvervs-, samfunds- og Odense-redaktionen. Man kan godt forestille sig, at lokalredaktionerne bliver et stærkere fjerde ben fremover,« siger Jan Kristensen.

Fyens Stiftstidende har ikke haft behov for at omstille sig væsentligt i forhold til de nye kommunegrænser. I forvejen dækkede lokalredaktionerne to-tre kommuner, der nu bliver slået sammen. Alligevel forventer redaktionschefen, at kommune-sammenlægningerne vil reformere journalistikken.

»I dag har vi en tommelfingerregel om, at der er én journalist til hver kommune. Men fremover vil der være en journalist til hvert af de brede stofområder i kommunen. Den større specialisering tror jeg da vil opkvalificere journalistikken,« siger Jan Kristensen.

Som lokaljournalist får man fremover til opgave at dække eksempelvis skole og kultur, hvor man tidligere skulle forsøge at dække alle forvaltninger i en kommune. På den måde forsøger avisen at opnå de samme driftsfordele som de nye kommuner.

Men på Fyens Stiftstidende vil antallet af lokaljournalister være det samme i fremtiden. Besparelser har slet ikke været til diskussion, fastslår redaktionschefen.

»Man skal bruge det her til at skabe mere kvalitet og bredde i journalistikken. Hvis man begynder at spare redaktioner væk og derved kommer længere væk fra læserne, så ligner det et lille selvmordsforsøg. Lokal og regionaljournalistik er jo vores eksis-tensberettigelse.«

Samme budskab lyder fra JydskeVestkysten. Her iværksatte chefredaktør og administrerende direktør Mette Bock en satsning allerede inden kommunalvalget. Tidligere dækkede regionalavisen 43 kommuner i syv forskellige papirudgaver. Nu dækker Vestkysten de ni storkommuner i ni forskellige udgaver. Første sektion er fælles, mens anden sektion byder på separat stof fra hver enkelt kommune.

»Hidtil har vi skullet løbe ekstra stærkt for at holde trit med informationerne. Med flere journalister til at dække de enkelte kommuner forventer vi at udvikle journalistikken fra refererende til mere perspektiverende. Vi vil et spadestik dybere,« siger Mette Bock.

At reformen frigiver ressourcer for medierne, er der ingen tvivl om, siger Roger Buch, kommunalforsker på Journalisthøjskolen.

»Men om det resulterer i mere analytisk og kritisk journalistik eller besparelser – det skal blive spændende at se,« siger Roger Buch.

Han mener, at også de landsdækkende medier kan drage fordel af reformen. Før var det umuligt at lave historier fra alle danskernes kommuner, men det kan lade sig gøre i fremtiden.

DR er ikke sen til at gribe chancen for at komme tættere på danskerne. Man har planer om at udvide antallet af regionale kontorer fra de nuværende ni til 13 – startende med Esbjerg og Nordvestsjælland. Undervejs er også en webside, hvor brugerne kan få de seneste nyheder fra hver enkelt af de 98 kommuner. Nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen siger:

»Jeg tror stadigvæk, at de lokale medier vil have opgaver at tage sig af. Men reformen er for os en journalistisk mulighed for bedre at overvåge, hvad der sker i kommunerne. Den mulighed vil vi udnytte. Også derfor arbejder vi på at ændre vore regioner og styrke samarbejdet mellem distrikterne og den centrale nyhedsformidling«.

Men hva' nu, lille du? Tilbage står de lokale medier, hvoraf mange har været tæt knyttet til de gamle kommuner. Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark (SLRTV) føler sig i forvejen i en økonomisk spændetrøje. Der er ikke lagt op til støtte i det nye medieforlig, og formanden for de 98 ikke-kommercielle stationer, Erik Bård Hornekjær, efterlyser opbakning fra kommunerne.

»Man snakker meget om et underskud af borgerinddragelse i forbindelse med reformen. Men der er ingen, der klarer denne borgerinddragelse bedre end de lokale medier. Det er vigtigt for demokratiet, at den lille mand kan råbe op nedefra,« siger formanden for SLRTV.

Erik Bård Hornekjær gætter på, at nogle lokale medier vil kunne fortsætte borgerinddragelsen i den nye struktur. Men han frygter, at der vil være færre lokale medier allerede om et år. I SLRTV oplever han, at særligt de lokale tv-stationer for tiden føler kniven for struben. /

Kommuner skruer op for kommunikation

KL forbereder sig på en øget medie-bevågenhed ved at gøre kommunikationen mere professionel. Men reformen må ikke føre til lukkethed, advarer mediefolk.

OPGRADERING. »Lige et øjeblik, så stiller jeg dig igennem til borgmesteren.«

I landets mindre kommuner er det i dag småt med mediestrategi og kommunikationsmedarbejdere. Men om et år vil virkeligheden formentlig se anderledes ud.

En undersøgelse foretaget for Nyhedsmagasinet Danske Kommuner viste i november 2004, at 63 procent af kommunerne ikke havde en egentlig kommunikationsmedarbejder ansat. Det tal vil ændre sig drastisk, mener kommunikationschefen i Kommunernes Landsforening (KL).

»Jeg tror ikke, at der om et år vil være én kommune uden en kommunikationsmedarbejder ansat. Og mange kommuner vil have deciderede kommunikationsafdelinger,« siger KLs kommunikationschef, Steen Dahl Pedersen.

Han baserer sin forudsigelse på et rundspørge, KL sendte rundt til kommunaldirektører i efteråret. Tilbagemeldingerne tegnede et tydeligt billede af, at kommunikationen vil blive opprioriteret i forhold til i dag.

I KL løber man derfor stærkt i kulissen for at iklæde de 98 nye kommuner en mere professionel kommunikation. Kurser og seminarer er afholdt for de kommunalt ansatte, men også private konsulentvirksomheder har deltaget for at blive bedre rustet til de nye udfordringer. Det er således Steen Dahl Pedersens forventning, at eksterne konsulenter vil bidrage til det højnede kommunikationsniveau i fremtiden.

Opgraderingen vil forhindre de skandaler, der ofte har raset i små kommuner, håber kommunikationschefen. For KL har kommunikation hele tiden været et af de fem-seks vigtigste temaer i reformen.

»Sager er blevet til mediestorme, der kunne have været undgået, hvis kommunikationen havde været mere professionelt håndteret. Også derfor er det en god idé at opruste kommunikationsarbejdet,« siger Steen Dahl Pedersen, der ikke ønsker at udstille en enkelt kommune ved at give et konkret eksempel.

JydskeVestkysten var med til at dække den nylige pædofili-skandale i Tønder, og socialminister Eva Kjer Hansen kritiserede i december kommunens håndtering. I fremtiden bliver Tønder Kommune slået sammen med fem andre til storkommunen Ny Tønder.

Chefredaktøren på JydskeVestkysten, Mette Bock, mener, at professionaliseringen af kommunikationen vil stille større krav til den enkelte journalist. Men i samme åndedrag understreger hun, at det nye kommunikationsapparat ikke får lov til at spærre journalisternes vej til rådhuskontorerne:

»Kommunerne er velkomne til at professionalisere sig. Men for os ændrer det ikke den direkte adgang til politikerne. Vi vil protestere med arme og ben, hvis der opstår et filter mellem journalisterne og magthaverne,« siger chefredaktør og administrerende direktør, Mette Bock. /

Kommunal kommunikation

Langt størsteparten af de 98 sammenlagte kommuner vil have kommunikationsmedarbejdere. Det viser en rundspørge fra Kommunernes Landsforening.

* 14 procent af kommunerne havde en kommunikationsafdeling med flere ansatte.
* 23 procent havde en enkelt kommunikationsmedarbejder ansat.
* 63 procent ikke havde en egentlig kommunikationsmedarbejder ansat.
* 97 procent af kommunaldirektørerne forventede en stigende kommunikationsindsats i de kommende år.
(Kilde: Operate A/S)

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen