Der er i alt mindst 632 kommunalt ansatte, der arbejder med formidling i kommunerne. Det viser en opgørelse lavet af NB-Kommune baseret på aktindsigter i landets kommuner.

De 632 medarbejdere dokumenterer, at der er sket en kraftig oprustning i antallet af kommunikatører i kommunerne. Går man tilbage til 2004, viste en undersøgelse gennemført af Danske Kommuner, at tre ud af fire af de dengang 271 kommuner slet ikke havde kommunikationsmedarbejdere.

Nu har stort set alle kommuner kommunikationsfolk, og i toppen ligger Aalborg Kommune med 76 kommunikationsansatte, mens Københavns Kommune har 72, og Aarhus er nummer tre med 53 medarbejdere.

Også set i forhold til antallet af indbyggere er der flest kommunikationsfolk i Aalborg.

Målt på tværs af alle kommuner er der i gennemsnit 6,7 kommunikationsmedarbejdere i hver kommune, skriver NB-Kommune.

Færrest kommunikationsfok er der i Læsø, Kerteminde og Langeland Kommune. Her er der ifølge NB-Kommunes aktindsigt nemlig nul kommunikationsfolk.

Der er et misforhold

I 2013 arbejdede 200 medlemmer af Dansk Journalistforbund med presse- eller kommunikation i kommunerne. Det tal var i efteråret 2021 steget til 350 DJ-medlemmer i kommuner og regioner.

Med aktindsigten fra NB-Kommunerne bliver der sat tal på, hvor mange der i alt arbejder med kommunal kommunikation – fordi tallene både omfatter medarbejdere, som er medlemmer og ikke er medlemmer af DJ.

I mange af de større kommuner er der i dag faktisk flere kommunikationsfolk ansat, end der er journalister på mange af lokalmedierne, bemærker Kasper Sand Kjær, der er medie- og kulturordfører for regeringspartiet Socialdemokratiet.

”Der er et misforhold, når kommunens kommunikationsmedarbejdere overhaler den lokale journaliststand, som skal undersøge de beslutninger, der bliver truffet. Det anerkender jeg da som et potentielt problem,” siger Kasper Sand Kjær til NB-Kommune.

Han undrer sig over, at mange kommuner har fundet penge til at opjustere kommunikationen gennem en årrække, hvor velfærden og kommunernes økonomi har været så presset af nedskæringer.

Lokalpressen skal styrkes

Alligevel mener Kasper Sand Kjær ikke, at regeringen bør gribe ind og diktere, hvordan kommunerne kommunikerer deres budskaber. Man bør i stedet fokusere på at forbedre lokalpressens vilkår, siger han.

”Det er fuldstændigt afgørende, at vi får styrket den lokale og regionale journalistik. Så lokale nyhedsmedier har musklerne til at være medier for den lokale demokratiske samtale – og herunder selvfølgelig gå de lokale magthavere efter i sømmene. Men jo også at være dem, der skaber en samtale om det liv, der leves i hele Danmark,” siger Kasper Sand Kjær.

Han fortæller, at de lokale og de regionale medier vil rangere højt på Socialdemokratiets ønskeliste, når det nye medieforlig skal forhandles på plads – formodentlig i begyndelsen af 2022.

Opgørelsen fra NB-Kommune er baseret på aktindsigter og tæller kun ansatte, der bruger mindst 50 procent af deres arbejdstid på presse- og/eller kommunikationsarbejde. Grafikere og it-ansvarlige er ikke medregnet. Oversigten tæller både interne og eksterne presse- og kommunikationsfolk i alle kommunernes underafdelinger.

Se hele oversigten med alle kommuner hos NB-Kommune