Kommercielle radiostationer vinder terræn

Antallet af radiolyttere er stort set uændret de seneste år. Ligeledes lyttetiden. Til gengæld er der enkelte radiostationer, som har bemærkelsesværdig fremgang i lytterandelen, viser tal fra første halvår af 2011 fra DR Medieforskning.

Antallet af radiolyttere er stort set uændret de seneste år. Ligeledes lyttetiden. Til gengæld er der enkelte radiostationer, som har bemærkelsesværdig fremgang i lytterandelen, viser tal fra første halvår af 2011 fra DR Medieforskning.

Ser vi helt overordnet på antallet af danskere over 12 år, der hører radio hver uge, så er det uhyre stabilt. I første halvår af 2010 var det 4.458.000. I år er det 4.479.000. Altså blot 6.000 færre lyttere.

"Man kan i høj grad tale om, at det danske radiomarked er stabilt, og sådan har det snart vært igennem en del år," forklarer Dennis Christensen, der er medieforsker i DR Medieforskning.

En tydelig tendens gennem de senere år har dog været, at danskernes lyttetid generelt falder. Hvor danskerne for år tilbage hørte 2,5-3 timer om dagen, er gennemsnittet nu godt et par timer om dagen. I mellemtiden er måden at måle lyttertal dog også ændret, så man kan ikke sammenligne tallene fuldstændigt, oplyser DR Medieforskning.

"I første halvår af 2010 lyttede en gennemsnitsdansker til radio i to timer og fire minutter om dagen, men nu er tallet to timer og to minutter. Trenden med dalende lyttetid fortsætter altså, men ikke på den måde, at danskerne dropper radioen helt som medie. Slet ikke," siger Dennis Christensen.

Ser man på styrkeforholdet mellem DR og de kommercielle radioer, så er der dog sket en ændring her fra første halvdel af 2011 til samme periode af 2011. De kommercielles lytterandel er således steget en smule – fra 19,9 til 20,3 procent.

Og særligt for følgende radiostationer er der fremgang.

Pop FM er gået fra en lytterandel på 0,0 pct. til 1,9 pct.
The Voice er rykket fra 1,9 pct. til 2,3 pct.

Til gengæld har eneklte kommercielle stationer også tabt terræn:

Radio 100's lytterandel er gået fra 3,6 pct. til 2,3 pct.
NOVA FM er gået fra 5,0 pct. til 4,5 pct. 

0 Kommentarer