Et skriftligt svar. Det var, hvad journalisterne på B.T. fik fra deres egen chef, Michael Dyrby, da de spurgte ham til MeToo på TV 2, hvor Dyrby i en lang årrække var nyhedsdirektør.

Det samme fik journalisterne på Jyllands-Posten fra deres egen chefredaktør, Jacob Nybroe, om hans tid som redaktionschef på samme tv-station.

Og TV 2’s direktør, Anne Stig Engdal, har bortset fra et interview til TV 2 og DR henvist medier til en pressemeddelelse og ellers ikke stillet op. Hun burde om nogen have haft tid til at sørge for, at kalenderen var ryddet til at svare på spørgsmål, den dag dokumentaren om MeToo på TV 2 udkom.

Journalister har de seneste år med rette kritiseret, at langt flere kilder – især toppolitikere – spiser dem af med skriftlige svar på kritiske spørgsmål.

Et speciale viste i 2020, at skriftlige svar bliver anvendt i 27,8 pct. af alle interaktioner, som regeringens ministre havde med de tre undersøgte aviser. En klart stigende tendens, og specialet førte til berettiget kritik fra både mediechefer og journalister.

Problemet med de skriftlige svar er, at de ofte slet ikke svarer på det, der bliver spurgt til, og de gør det umuligt at stille opfølgende spørgsmål.

”Kontrollen med magten bliver forringet,” sagde blandt andre en politisk redaktør til Journalisten som reaktion på opgørelsen.

Så vi har et problem, og medierne skal blive ved med at råbe op om, at politikerne bør stille op, når der er sager på deres område, der har offentlighedens interesse.

Men medierne burde også gå foran og vise det gode eksempel. Og her halter det gevaldigt.

I de senere uger har der som nævnt været adskillige eksempler på mediechefer, der udtaler sig skriftligt til både egne og andre medier om f.eks. MeToo-sager.

På Journalisten har vi af naturlige grunde en erfaring med mediechefer som kilder. Og lad det være sagt med det samme. Mange af dem stiller beredvilligt op og giver interview – også når det er kritiske historier.

Men der findes også absurde eksempler, hvor man skulle tro, at det var en helt grøn udvalgsformand i en kommune, der har sit første møde med den kritiske presse. Som f.eks. to forskellige chefredaktører, der bare inden for de seneste måneder har forlangt hele historien til gennemsyn, hvis de skulle udtale sig. Og den ene af dem stod fast på det, så det interview blev aldrig lavet.

En tilgang, som de fleste journalister ville afvise pure, hvis de blev mødt med det krav af kilder uden for branchen bortset fra i enkelte helt særlige tilfælde.

Så en opfordring til cheferne i mediebranchen: Bliv ved med at skyde på og kritisere magthaverne, når de ikke vil stille op til interview.

Men husk, at I selv er magthavere og om nogen bør gå foran og være det gode eksempel og ikke i fuld offentlighed vise andre, hvordan man kan afmontere kritiske spørgsmål.

Hvis I bliver ved med at være tavse, skyder I ikke på magthaverne, men jer selv i foden.