search

Kommentar: Gift med partiet

Hvis Lisbeth Knudsen viderefører den redaktionelle linje, som hun har været bannerfører for på Aktuelt, så er der al mulig grund til at være dybt bekymret, skriver David Trads i sin kommentar.

Hvis Lisbeth Knudsen viderefører den redaktionelle linje, som hun har været bannerfører for på Aktuelt, så er der al mulig grund til at være dybt bekymret, skriver David Trads i sin kommentar.

Når ledere i verdens halv-demokratier udpeger deres nærmeste – familie eller venner – til topjob i landets medier, så bryder et forarget kor af vesterlændinge straks ud i sang.
Omkvædet er altid det samme: Politikerne skal holde deres klamme hænder fra pressen, fordi ethvert tilløb til indblanding i den redaktionelle proces er en livsfarlig glidebane.
Det skrev vi udenlandske korrespondenter i Moskva eksempelvis igen og igen op til det russiske præsidentvalg for et par år siden. Dengang blandede præsident Jeltsins stab sig så meget i mediernes arbejde, at det tangerede totalitarisme.
Den slags bryder vi os naturligvis ikke om i det pæne Vesten. Såvel redaktører som journalister slår omgående hårdt ned på sådan noget – i hvert fald hvis det foregår i udlandet. Herhjemme går det bedst med at tage afstand fra politisk indblanding, hvis lejligheden er festlig. Ellers kniber det nemlig med at holde tungen lige i munden.
Det viser det netop overståede folketingsvalg, og den efterfølgende udnævnelse af Aktuelts chefredaktør, Lisbeth Knudsen, til nyhedsdirektør i DR. Uden at køre sammenligningen til Rusland og præsident Jeltsins nepotisme for langt ud, så er der dog bekymrende paralleller til danske forhold.
For selvfølgelig spillede det en hovedrolle ved udnævnelsen af Lisbeth Knudsen, at hun er erklæret socialdemokrat. På partibladet har hun – foruden det konsekvente fald i oplag – med den seneste relancering af avisen genskabt den propaganda-holdning i spalterne, som dog var delvist forsvundet.
Hvis Lisbeth Knudsen viderefører den redaktionelle linje, som hun har været bannerfører for på Aktuelt, så er der al mulig grund til at være dybt bekymret. Partiavisen – og aldrig havde det været tydeligere, at det var lige præcist, hvad den var – agiterede under valgkampen i den grad for Socialdemokratiet i spalterne, at det var pinagtigt. Avisens Christiansborg-dækning er i reglen af høj klasse, men i valgkampen måtte nogen – og gad vide, om det ikke var chefredaktøren selv? – have slået fast med syvtommersøm, at alt, hvad Nyrup gør, er rigtigt. Uden undtagelse!
Den kurs, som Lisbeth Knudsen anlagde i den valgkamp, var så milevidt fra tilstræbt objektiv journalistik, som man kan komme.
Nu skal hun så være nyhedsdirektør for landets største redaktion i Danmarks Radio. Det er den samme logik, som betød, at en anden erklæret partisoldat, Jørgen Flindt Pedersen, for nogle år siden blev TV 2-direktør: En klokkeklar bladfiasko i partiets tjene-ste efterfølges af en opmuntring i form af et topjob på en af de medievirksomheder, der stadig er en vis politisk kontrol over.
Jeg aner ikke, hvem der ellers søgte nyhedsdirektør-jobbet og kan heller ikke vide, om Lisbeth Knudsen ender med at blive en fortrinlig leder af det nyhedshus, som DR nu skal bygge. Men jeg har god grund til at være dybt bekymret over udsigterne.
Den politisering af det redaktionelle stof, der så ubestrideligt skæmmede Aktuelt i valgkampen, men også fandtes på andre redaktioner, kan man frygte, at Lisbeth Knudsen får held til at fortsætte i DR. Her giver det sig selv, at det i givet fald vil foregå mere elegant end den betonagtige metode på Aktuelt, men risikoen for at få en vogter af the establishments interesser er klar.
Risikoen ved politisk infiltration – bevidst eller ubevidst – er at tilføje demokratiet skade. Opgaven for enhver journalist må være at holde så meget øje med samfundet, at man ikke på redaktionerne overraskes over, at lønmodtagerne stemmer nej til mæglingsskitsen; at Dansk Folkeparti pludselig eksploderer i meningsmålingerne; at der igen er risiko for et nyt nej ved en folkeafstemning om EU. At skrive om de ting, der optager sindene – i stedet for at fravælge dem, der ikke passer os.
Hvis vi bliver for meget gift med dem, der bestemmer i samfundet, så glemmer vi vores vigtigste opgave – at holde magthaverne i kraven.
Min bekymring er, at netop Lisbeth Knudsen hænger for godt sammen med det parti, der i disse år er regeringsbærende.

David Trads er journalist på Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen