TEST. Danmarks Journalisthøjskole indførte i efteråret en komma- og sprogtest. Testen skal sikre at de studerende kan sætte kommaer og stave på et niveau der er acceptabelt. Men kun 59 af 144 klarede skærene i marts og ved reeksamen i maj var der hele 35 der dumpede. Af dem var der fem elever der kiksede for fjerde gang.

Normalt ville det betyde at de studerende måtte forlade studiet men det gælder ikke med sprog- og kommatesten. Solveig Schmidt der er studieleder på DJH fortæller at DJH bevidst har undladt at lægge testen under eksamensbekendtgørelsen. Derfor har de studerende hele otte forsøg til at klare testen. Grunden er at de studerende skal bestå sprog- og kommatesten før de går til 1. årsprøven. Den skal senest bestås efter to år og med to forsøg per semester bliver der hele otte chancer. Så de dumpede elever har mindst fire forsøg før de behøver at kunne tegne Nikolaj. Det er især kommaerne der driller. Formand for Kredsen af Journaliststuderende på DJH Peter Hammer mener at DJH sender et underligt signal ved at have et niveau for at komme ind på skolen men et andet når de studerende begynder på uddannelsen. Han mener at DJH burde tage ansvaret for at de studerende kan nå det niveau. Derfor foreslår han at der indføres kommaundervisning. Det argument gør dog ikke større indtryk på Solveig Schmidt der er studieleder på DJH.

»Der er nogle ting man må forvente at folk kan når de læser på en videregående uddannelse. Det gælder også at sætte kommaer« siger Solveig Schmidt. Det synes dog ikke at være tilfældet på DJH.

Her er den sprog- og kommatest de studerende Danmarks Journalisthøjskole skal bestå på 1. semester. Det er tilladt at have fejl i 25 % af spørgsmålene. Det vil sige maksimum 11 fejl i sprogtesten og otte fejl i kommatesten.

Sprog- og kommatest

Opgave A: Sproglig korrekthed

1. Understreg den rigtige form af biordet:

Han kan (sandsynligvis / sandsynligvist) ikke komme. Vil du godt gøre det lidt mere (omhyggelig / omhyggeligt) næste gang? Han opfører sig (umoralsk / umoralskt). Hun har (lovlig / lovligt) mange forsømmelser. De dovne klarer (antageligt / antagelig) ikke prøven. Man forstår (knap / knapt), hvad han siger. Filmen har et (temmelig / temmeligt) forudsigeligt plot. Lige nu er der (relativt / relativ) få solskinstimer.

2. Understreg den rigtige form af ordet:

I den (forløbne / forløbende) periode har vi holdt fire møder. Jeg har (gentagende / gentagne) gange bedt ham rydde op efter sig. Medlemmerne har været (tilbageholdende / tilbageholdne) med oplysninger. Jeg kan kun (bekræftige / bekræfte), hvad du netop har sagt. Han blev (afskedet / afskediget) fra den ene dag til den anden. De (forkommende / forkomne) svømmere blev samlet op af færgen.

3. Understreg den rigtige form af ordet:

( I / jer), der har bestilt billet, kan springe køen over. Det er en stor glæde for far og (mig / jeg) at være med i dag. Vi trækker lod blandt (de / dem), der har indsendt kuponen. Kurt og (mig / jeg) skal giftes til sommer. For (vi / os) andre er det svært at forstå. (De / dem), der vil med, rækker hånden i vejret.

4. Ad eller af – understreg det rigtige forholdsord:

Han spadserede (ad / af) Sortestien hjem. Bogen kostede det hvide ud (ad / af) øjnene. Røgen væltede ud (ad / af) huset. Vi løser problemerne et (ad/ af) gangen. Han for ud (ad / af) døren. Hun snerrer (ad / af) alt og alle. De stod tæt op (ad / af) hinanden.

5. Et eller to ord – understreg den rigtige form af ordet:

Kagen skal være blød (indeni / inden i). Vi ventede (udenfor / uden for) koncertsalen. Min bror har lige købt en (arkitekttegnet / arkitekt tegnet) sofa. I lejligheden (nedenunder / neden under) min bor min faster. Nøglerne lå (ovenpå / oven på) brændeovnen. Jeg har ledt efter dig (over alt / overalt) på skolen. Det er vist samme procedure (i dag / idag).

6. Understreg det rigtige ord:

Han kan ligeså godt (ligge / lægge) kortene på bordet med det samme. Hvad (ligger / lægger) du til grund for sagen? Bomben (sprang / sprængte) midt under festen. Børn er (nogen / nogle) gange svære at have med at gøre. Jeg har ikke (nogen / nogle) penge lige nu. Jeg (vurdere / vurderer) bedst selv, hvor slemt det er. De priser kan vi ikke (konkurrere / konkurrerer) med. Hun har altid (skulle / skullet) føre sig frem i selskabslivet. Blanketten bedes (tilbagesendes / tilbagesendt) snarest. Det er et (privilegie / privilegium) at kunne kombinere interesse og arbejde.

Opgave B: Kommatest – sæt de manglende kommaer i nedenstående tekst.

Du skal anvende traditionelt komma og sætte startkomma foran ledsætninger.

Bluff. Livslang læring er kun et buzzword

Øget konkurrence fra fattigere lande støder flere og flere ufaglærte ud afarbejdsmarkedet. Alligevel falder bevillingerne til efteruddannelse.

Globalisering forandrer først og fremmest vilkårene for de allerdårligst uddannede og forstærker dermed behovet for efteruddannelse. Denne erkendelse finder man efterhånden i alle EU-lande hvor borgerne er begyndt at afkræve politikerne svar på hvilke tiltag der kan og bør tages for at undgå at de ufaglærte taber i den globale konkurrence med social marginalisering til følge.

Med sin karakteristiske verbumløse retorik giver den britiske premierminister Tony Blair et klart svar: »Uddannelse uddannelse uddannelse«. Herhjemme pointerer statsminister Anders Fogh Rasmussen også gang på gang at »danskerne må være parate til at uddanne sig gennem hele livet«.

Fra at være et begreb der kun cirkulerede i snævre pædagogiske kredse er ideen om livslang læring poppet op som et løsen som toppolitikere rækker ud efter når globaliseringspresset bliver for stort.

Realiteten er også at arbejdsgiverne på et stadig mere konkurrencebetonet verdensmarked efterspørger relativt mere uddannet arbejdskraft og tilsvarende mindre lavt uddannet arbejdskraft.

Efterspørgslen skifter dels fordi virksomhederne flytter de mindre kompetencekrævende men ofte meget løntunge arbejdsopgaver til lavtlønslande og dels fordi ny teknologi stiller stadig flere krav til medarbejderes kompetenceniveau.

Udviklingen fra 1980 til 2003 illustrerer udfordringen. Samspillet mellem outsourcing og ny teknologi betød at der i perioden blev nedlagt omkring 250.000 arbejdspladser hvert år. Men det betød også at der årligt blev skabt omkring 260.000 nye arbejdspladser i Danmark.

Samtidig steg andelen af beskæftigede med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse fra 48 til 64 procent af de beskæftigede mens de ufaglærtes andel af beskæftigelsen faldt fra 45 til 25 procent.

Tendensen er entydig: Det kræver stadig flere og mere specialiserede kompetencer at bestride et arbejde i Danmark. Den gode nyhed er dog at vi samlet set skaber flere arbejdspladser end vi mister. Den dårlige nyhed er ikke desto mindre at der stadig findes omkring 520.000 ufaglærte i den danske arbejdsstyrke hvoraf en stor del er i farezonen for at blive arbejdsløse ganske enkelt fordi de nye arbejdspladser der skabes kræver flere kompetencer.

På sigt er manglende kompetencer derfor en større udfordring end manglende arbejdspladser. En del af problemet kan mindskes ved at sørge for at en stadig større andel af de kommende ungdomsårgange gennemfører en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. I de næste mange år vil der dog samtidig være en meget stor gruppe af ufaglærte med et umiddelbart behov for nye kompetencer som kan overføres og anvendes på de arbejdspladser der løbende skabes.

Øget efteruddannelse er således nødvendig hvis vi skal undgå den opdeling af arbejdsmarkedet i et A- og et B-hold som globaliseringen ellers potentielt bærer på. Desværre synes uddannelsessystemet endnu ikke at være gearet til at håndtere den globale udfordring.

FACITLISTE

Opgave A: Sproglig korrekthed

1. Understreg den rigtige form af biordet:

Han kan sandsynligvis ikke komme.

Vil du godt gøre det lidt mere omhyggeligt næste gang?

Han opfører sig umoralsk.

Hun har lovlig mange forsømmelser.

De dovne klarer antagelig ikke prøven.

Man forstår knap, hvad han siger.

Filmen har et temmelig forudsigeligt plot.

Lige nu er der relativt få solskinstimer.

2. Understreg den rigtige form af ordet:

I den forløbne periode har vi holdt fire møder.

Jeg har gentagne gange bedt ham rydde op efter sig.

Medlemmerne har været tilbageholdende med oplysninger.

Jeg kan kun bekræfte, hvad du netop har sagt.

Han blev afskediget fra den ene dag til den anden.

De forkomne svømmere blev samlet op af færgen.

3. Understreg den rigtige form af ordet:

I, der har bestilt billet, kan springe køen over.

Det er en stor glæde for far og mig at være med i dag.

Vi trækker lod blandt dem, der har indsendt kuponen.

Kurt og jeg skal giftes til sommer.

For os andre er det svært at forstå.

De, der vil med, rækker hånden i vejret.

4. Ad eller af – understreg det rigtige forholdsord:

Han spadserede ad Sortestien hjem.

Bogen kostede det hvide ud af øjnene.

Røgen væltede ud af huset.

Vi løser problemerne et ad gangen.

Han for ud ad døren.

Hun snerrer ad alt og alle.

De stod tæt op ad hinanden.

5. Et eller to ord – understreg den rigtige form af ordet:

Kagen skal være blød indeni.

Vi ventede uden for koncertsalen.

Min bror har lige købt en arkitekttegnet sofa.

I lejligheden neden under min bor min faster.

Nøglerne lå oven på brændeovnen.

Jeg har ledt efter dig overalt på skolen.

Det er vist samme procedure i dag.

6. Understreg det rigtige ord:

Han kan ligeså godt lægge kortene på bordet med det samme.

Hvad lægger du til grund for sagen?

Bomben sprang midt under festen.

Børn er nogle gange svære at have med at gøre.

Jeg har ikke nogen penge lige nu.

Jeg vurderer bedst selv, hvor slemt det er.

De priser kan vi ikke konkurrere med.

Hun har altid skullet føre sig frem i selskabslivet.

Blanketten bedes tilbagesendt snarest.

Det er et privilegium at kunne kombinere interesse og arbejde.

Opgave B: Kommatest – sæt de manglende kommaer i denne tekst:

Du skal anvende traditionelt komma og sætte startkomma foran ledsætninger.

Ingen hjælpemidler. (kommaerne i parentes er valgfri)

Bluff. Livslang læring er kun et buzzword

Øget konkurrence fra fattigere lande støder flere og flere ufaglærte ud af arbejdsmarkedet. Alligevel falder bevillingerne til efteruddannelse.

Globalisering forandrer først og fremmest vilkårene for de allerdårligst uddannede og forstærker dermed behovet for efteruddannelse. Denne erkendelse finder man efterhånden i alle EU-lande, hvor borgerne er begyndt at afkræve politikerne svar på, hvilke tiltag der kan og bør tages for at undgå, at de ufaglærte taber i den globale konkurrence(,) med social marginalisering til følge.

Med sin karakteristiske verbumløse retorik giver den britiske premierminister, Tony Blair, et klart svar: »Uddannelse, uddannelse, uddannelse«. Herhjemme pointerer statsminister Anders Fogh Rasmussen også gang på gang, at »danskerne må være parate til at uddanne sig gennem hele livet«.

Fra at være et begreb, der kun cirkulerede i snævre pædagogiske kredse, er ideen om livslang læring poppet op som et løsen, som toppolitikere rækker ud efter, når globaliseringspresset bliver for stort.

Realiteten er også, at arbejdsgiverne på et stadig mere konkurrencebetonet verdensmarked efterspørger relativt mere uddannet arbejdskraft og tilsvarende mindre lavt uddannet arbejdskraft.

Efterspørgslen skifter, dels fordi virksomhederne flytter de mindre kompetencekrævende(,) men ofte meget løntunge arbejdsopgaver til lavtlønslande, og dels fordi ny teknologi stiller stadig flere krav til medarbejderes kompetenceniveau.

Udviklingen fra 1980 til 2003 illustrerer udfordringen. Samspillet mellem outsourcing og ny teknologi betød, at der i perioden blev nedlagt omkring 250.000 arbejdspladser hvert år. Men det betød også, at der årligt blev skabt omkring 260.000 nye arbejdspladser i Danmark.

Samtidig steg andelen af beskæftigede med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse fra 48 til 64 procent af de beskæftigede, mens de ufaglærtes andel af beskæftigelsen faldt fra 45 til 25 procent.

Tendensen er entydig: Det kræver stadig flere og mere specialiserede kompetencer at bestride et arbejde i Danmark. Den gode nyhed er dog, at vi samlet set skaber flere arbejdspladser, end vi mister. Den dårlige nyhed er ikke desto mindre, at der stadig findes omkring 520.000 ufaglærte i den danske arbejdsstyrke, hvoraf en stor del er i farezonen for at blive arbejdsløse, ganske enkelt fordi de nye arbejdspladser, der skabes, kræver flere kompetencer.

På sigt er manglende kompetencer derfor en større udfordring end manglende arbejdspladser. En del af problemet kan mindskes ved at sørge for, at en stadig større andel af de kommende ungdomsårgange gennemfører en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. I de næste mange år vil der dog samtidig være en meget stor gruppe af ufaglærte med et umiddelbart behov for nye kompetencer, som kan overføres og anvendes på de arbejdspladser, der løbende skabes.

Øget efteruddannelse er således nødvendig, hvis vi skal undgå den opdeling af arbejdsmarkedet i et A- og et B-hold, som globaliseringen ellers potentielt bærer på. Desværre synes uddannelsessystemet endnu ikke at være gearet til at håndtere den globale udfordring.