Fejlmeddelelse

Filen kunne ikke oprettes.

KOM-pris gik til tv-journalistik

TV-journalisten Abdel Aziz Mahmoud hædres for sin kommunikationsindsats for oplysning om homoseksuelle muslimer. ”Årets modtager sætter sig selv, sit liv, sit valg og sin familie i spil for at fortælle de usynliges usynlige historie,” sagde jury-medlem Timme Bisgaard Munk ved KOM18
  • Foto: Jeanne Kornum
    Abdel Aziz Mahmoud under KOM18.
03.05.2018 · 17:52

”De usynlige og underkendtes eneste synlige ambassadør.”

Med disse ord blev modtageren af året KOM-pris – Abdel Aziz Mahmoud – introduceret af Timme Bisgaard Munk, chefredaktør for Kforum og medlem af prisjuryen, i dag, torsdag, til kommunikationskonferencen KOM18.

Abdel Aziz Mahmoud er journalist og forfatter. Men i offentligheden er han først og fremmest kendt som ’helvedes homo’, hvilket også er titlen på den dokumentar-serie, hvor han offentligt diskuterer sin egen homoseksualitet med personer fra det muslimske samfund, han udspringer fra.

Og det er netop indsatsen for at skabe synlighed omkring homoseksualitet blandt muslimer, som gør, at han får prisen.

”At være socialt usynlig er en voldsom krænkelse for ethvert menneske. Det gælder om at kæmpe for at få folk til at se. Årets modtager af KOM-prisen har valgt netop denne kamp. Ikke som selvhævdelse eller i vrede, men i en konstruktiv dialog med det moderne Danmark. Årets modtager sætter sig selv, sit liv, sit valg og sin familie i spil for at fortælle de usynliges usynlige historie. Ærligt og målrettet gribes ud af og om rollen som dobbelt eksileret etnisk minoritet og homoseksuel. Ikke som offer, men som agent for anerkendelse,” sagde Timme Bisgaard Munk ved prisoverrækkelsen.

Journalistik som kommunikation

Selv om KOM-prisen blev givet til en journalist, er det ikke en journalist-pris. Den gives til ”en ildsjæl, der med faglig styrke er gået nye veje for at kvalificere resultater og metoder i kommunikationsbranchen”. 

Og juryen ser Abdel Aziz Mahmouds serie som en kommunikativ indsats for oplysning om homoseksuelle muslimer.

”Vi skal hylde én, der med strategisk snilde og satsning har brugt sig selv og sine kommunikative kompetencer til at få sat fokus på nogle voldsomme tabuiserede dagsordener,” sagde Bisgaard Munk.

Over for Journalisten forklarede han efterfølgende, at man i forhold til sidste års KOM-pris – der gik til retorik-professor Karsten Koch – i år havde valgt at afprøve bredden af kommunikationsfeltet.

Juryen, der nominerede og valgte vinderen, bestod af Timme Bisgaard Munk – chefredaktør for Kforum, Anna Rørbæk – kommunikationschef i Børnefonden, Anders Monrad Rendtorff – partner i RelationsPeople, Sine Nørholm Just – professor på RUC, samt Patrick Mark Reimers – kommunikationskonsulent i DJ.

Specialepris gik til big data-analyse

På KOM18 uddeltes også den såkaldte specialepris, som gik til Mads Kistrup Jørgensen for specialet ’Customer Engagement on Social media’, hvor han på baggrund af big data havde analyseret 44 globale brands.

”Det fantastiske er, når man får fornyet sit felt. Big data – dét er noget, mange snakker om, men ikke så mange gør. Du er med til at bevæge faget. Det er en fornem egenskab, og det er en fortjent førsteplads,” sagde Jesper Højbjerg Christensen, bestyrelsesformand for bureauet Advice, der overrakte prisen.

Mads Kistrup Jørgensen fik overrakt en overdimensioneret check på 10.000 kroner, som han kvitterede for:

”Fedt med sådan et papkort – det er lidt som i 'Lykkehjulet'. det har jeg altid gerne villet prøve.”

KOM18 blev arrangeret af Dansk Journalistforbund og Kforum. Læs mere her.

Rettelse (4.05 kl. 8.55): I artiklen stod tidligere, at Abdel Aziz Mahmoud er udviklingsredaktør i Nordisk Film. Det er imidlertid to år siden, han stoppede i den stilling.

Kommentar

07/05/2018 - 13:22

Andreas Ricardo

Det er alt andet lige en blåstempling af, at en journalist bør/kan bruge sig selv som case, i stedet for at bruge tid og kræfter på at finde en 'rigtig' case. Personligt forstår jeg ikke, hvorfor det er så tiltalende for folk i branchen og for seerne.

I forhold til Abdels historie om seksualitet og muslimer, ved jeg, at der er masser mennesker derude med samme problemstilling som ham, og som gerne vil stå frem med det.

At bruge sig selv, er alt andet lige den letteste og mest tilfredsstillende løsning for den excentriske - henad narcissistiske - journalist.

Seneste nyheder

18.05.2018 · 14:07

Når Twitter-kommunikation fejler

Søren Frandsen
18.05.2018 · 13:13

Det kan journalister lære af 18. maj

Søren Frandsen

Seneste jobopslag

Kommunikationskonsulent til udvikling og implementering

Region Nordjylland
Ansøgningsfrist: 10.06

Skatteministeriet søger intranetredaktør

Skatteministeriet
Ansøgningsfrist: 10.06

Content Manager til Gyldendal Forlag

GYLDENDAL
Ansøgningsfrist: 07.06

Enhedslistens folketingsgruppe søger presserådgiver

Enhedslisten
Ansøgningsfrist: 01.06

Pressemedarbejder til Det Tekniske Fakultet

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 30.05

Journalist med videoerfaring

Bolius Boligejernes Videncenter A/S
Ansøgningsfrist: 03.06

Pressemedarbejder til Borgmesterkontoret i Odense Kommune

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 10.06

Kommunikationsmedarbejder til Blå Kors Danmark (barselsvikariat)

Blå Kors Danmark
Ansøgningsfrist: 01.06

Herning Folkeblad søger magasin- og ugeavisjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 25.05

Sportsjournalist til Skive Folkeblad

Skive Folkeblad
Ansøgningsfrist: 28.05

Pressechef til Københavns Rådhus (barselsvikariat)

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 07.06

Erfaren presserådgiver søges til Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.06

Kommunikationskonsulent til MKB-Kommunikation, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune
Ansøgningsfrist: 30.05

SKARP POLITISK REPORTER TIL TV 2

TV 2
Ansøgningsfrist: 23.05

Dygtig presse- og kommunikationsmedarbejder søges til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 03.06

Kommunikationsmedarbejder

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 22.05

Ambitiøs samfundsskribent med lyst til fordybelse

Zetland
Ansøgningsfrist: 28.05

Samvirke søger Danmarks bedste madskribent

COOP
Ansøgningsfrist: 11.06