»Hvis vi ønsker et mangfoldigt mediebillede i Danmark, skal der flere ressourcer til. Ellers taber publicismen.«

 I skrivende stund forhandles der på Christiansborg om den mediepolitik, der skal gælde for de elektroniske medier de næste fire år, og glemt er tankerne om at gennemføre en samlet politik for hele det mediepolitiske landskab.

Tilsyneladende er den helt store chance for at komme op i helikopteren og se ud over hele medielandskabet, både de elektroniske medier som DR og TV 2, de digitale medier og printmedierne, forpasset. Lige nu kunne politikerne på Christiansborg have givet hele dette medielandskab en saltvandsindsprøjtning, men har formentlig ikke turdet, fordi det ikke kan lade sig gøre blot med en omfordeling af de nuværende ressourcer. Det kræver supplerende midler.

To års arbejde med en analyse af pengestrømmene i de danske medier efterfulgt af en række scenarier for det fremtidige mediebillede kunne lægges til grund, men bliver det ikke.
I stedet sendes der måske et kommandoraid af sted mod DR i forsøget på at forandre mediebilledet. Det vil i værste fald blive endnu et blodbad i DR, endda på et tidspunkt, hvor medarbejderne er ved at få genskabt et bedre klima efter de skandaløse overskridelser af budgettet på Ørestads-byggeriet. Og så på et tidspunkt, hvor DRs budgetter omsider er kommet i balance.

Kulturministerens tanke om en ny radiostation med power, og gerne med et par kanaler, er i sig selv spændende for radiojournalistikken. Men det hele bliver tabt på gulvet, hvis det skal ske på bekostning af DR. I grunden sjovt nok, at da DR i sin tid fik rettighederne til at drive P2, fulgte der ingen penge med, men når DR skal aflevere en kanal, skal der samtidig afleveres en pose penge. Det hænger heller ikke sammen.

Visionerne om en ny radiostation kunne være indgået i et samlet medieforlig, hvor den var tænkt sammen med både dagbladene, specialmedierne og de digitale medier, og så ville visionerne også skulle sammentænkes med både de nuværende og mulige nye ressourcer til mediestøtte.

Tænk hvis politikerne havde haft mod til at tage hul på den momsmilliard, licensbetalerne lægger i statskassen sammen med medielicensen eller havde haft mod til at kræve, at de store internationale spillere på nettet skulle bidrage til indholdsfesten, ligesom det er helt oplagt, at telekommunikationsselskaberne, der lever af at distribuere indhold, også bør bidrage.

Med få ekstra midler set i forhold til de 5,5 milliarder kroner, der inklusive licensen anvendes til publicisme, kunne vi se både en ny radiostation, en udvikling af de digitale medier og en oprustning af såvel dagbladsmarkedet som specialmedierne blive til virkelighed, uden at hele gevinsten skulle spises op af uholdbare forringelser af DR og en "værftspakke" til udenlandsk ejede produktionsselskaber, der fremover skal levere stof til DR for licenspenge.

I den forbindelse må vi også minde politikerne om, at fire milliarder kroner til DR og TV 2-regionerne faktisk er et lavere beløb end de cirka 5,5 milliarder kroner, som seerne betaler for at få adgang til de kommercielle tv-stationer via abonnement med mere. Alligevel skal licensmidlerne bidrage til en public service-pulje, som helt kunne have været finansieret af de kommercielle stationer som en betingelse for at være på markedet.

Om lidt kommer turen så måske til dagbladene, hvor momsen og distributionsstøtten kan komme i spil, skønt dagbladene om nogen kæmper mod giganter på internettet og med en udvikling, der kommer til at ændre dagbladenes udgivelsesform.

Fuldstændig overset er specialmedierne, som allerede for seks år siden betalte en meget høj pris i form af fjernelse af portostøtten til en værdi af 150 millioner kroner. Dengang var der ikke noget i vejen for at ændre på den samlede mediestøtte.

Hvis vi ønsker et mangfoldigt mediebillede i Danmark bestående af danske medier, der helt grundlæggende leverer publicistisk indhold uden hensyn til kommercielle interesser, og hvis vi ønsker en redaktionel frihed til gavn for demokratiet og for befolkningens levende engagement i demokratiets udvikling, så skal der flere ressourcer til. Ellers taber publicismen.