DJ-medlemmer på DR Syd nedlægger arbejdet

De journalistiske medarbejdere på DR Syd har nedlagt arbejdet i sympati med de mange kolleger, som er blevet fyret i DR i dag. ”Det er hverken vendt med vores fagforbund eller DR’s ledelse. Det er ren sympati,” siger medarbejder. Læs medarbejdernes udtalelse her (Opdateret kl. 14.31)
  • Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
10.10.2018 · 11:31

Kollegerne på DR Syd har netop nedlagt arbejdet. Det fremgår af en udtalelse, som er sendt til Journalisten.

I udtalelsen skriver medarbejderne, at alle medlemmer af Dansk Journalistforbund på DR Syd har nedlagt arbejdet i sympati med de mange kolleger rundt omkring i landet, som er blevet varslet fyret i DR's store fyringsrunde. Op mod 400 stillinger skal nedlægges i hele DR.

”Vi har valgt at nedlægge arbejdet, fordi vi gerne vil vise vores sympati med de mange, mange kolleger, der er blevet fyret,” uddyber medarbejder på DR Syd Per Smith Vinther over for Journalisten.

Han fortæller, at medarbejderne på DR Syd anerkender, at DR's ledelse har været på en svær og bunden opgave, og at fagforeningen har gjort sit for at minimere antallet af fyringer.

”Så det er hverken vendt med vores fagforbund eller DR’s ledelse. Det er ren sympati,” siger han.

DR Syd er ikke selv hårdt ramt

Her til morgen skulle alle DR-medarbejdere sidde klar ved telefonen. Her har mange af dem fået et opkald fra chefen, som varslede dem fyret og indkaldte dem til samtaler.

Som Journalisten kunne fortælle tidligere i dag, var disse opkald overstået klokken 9.25.

Lokalt hos DR Syd er konsekvenserne af sparerunden begrænsede, fortæller Per Smith Vinther. 

”Der laves en nedskæring af vores eftermiddagsradio, så vi går fra to til én vært. I den forbindelse er der en freelancer, som ikke har fået forlænget sin kontrakt. Vi er helt klar over, at vi slet ikke dem, der er hårdest ramt. Men vi kender jo en masse rundt omkring i DR. Så det berører os sgu da,” siger han. 

Men kan du forstå, hvis det for udenforstående kan virke lidt besynderligt, at det så lige er jer, der har valgt at nedlægge arbejdet?

”Ja, det kan jeg sådan set godt. Men hvis man sætter sig i newsroom i DR Byen, vil man nok også se, at nogen er ramt af en form for granatchok, fordi de skal se kollega efter kollega gå til sindetsamtaler. Det skal vi ikke, og derfor har vi nok mere overskud til at træffe sådan en beslutning lige nu,” siger han.

Arbejdet genoptages torsdag 

Kollegerne i DR Syd oplyser i deres udtalelse, at de har nedlagt arbejdet resten af dagen. De forventer at genoptage arbejdet i morgen torsdag klokken 9.

Hvad skal der ske med jeres radio, tv og net resten af dagen?

”Det ved jeg ikke. Det er et spørgsmål, ledelsen må tage sig af,” siger Per Smith Vinther.

Kirsten Elley, der er redaktionschef på DR Syd, bekræfter over for Journalisten, at medarbejderne har nedlagt arbejdet, men henviser til DR's presseafdeling for kommentarer. Journalisten forsøger at få en kommentar fra DR's ledelse.

Ledelsen: Arbejdsnedlæggelser er ikke svaret

I et skriftlige svar til Journalisten bekræfter HR-chef i DR, Nanna Abildstrøm, at medarbejderne i tre af DR’s distrikter er gået hjem. 

Om arbejdsnedlæggelserne skriver HR-chefen:

"Vi forstår godt, at det er en vanskelig dag i dag for alle i DR, men det er nedlæggelse af arbejdet er ikke svaret på. Vi har derfor opfordret medarbejderne til at genoptage arbejdet hurtigst muligt." 

 

Du kan læse hele udtalelsen fra DR Syds cirka 30 DJ-medlemmer herunder:

Udtalelse fra DJ-medlemmerne på DR Syd

Medlemmerne af Dansk Journalistforbund på DR Syd har i dag med stor bedrøvelse modtaget nyhederne om kolleger rundt omkring i DR, der i dag har fået at vide, at de ikke længere skal arbejde i DR.

Vi anerkender det arbejde, der er gjort fra fagforeningernes side på at minimere antallet af fyringer. Og vi anerkender også, at DR's ledelse har været sat på en bunden, men uendeligt svær opgave med at afskedige dygtige medarbejdere.

Morgenen igennem har vi hver især fået meldinger om vellidte og dygtige kolleger i DR, som nu ikke længere skal være vores kolleger.

Med de beskeder in mente har vi valgt at sige, at det ikke vil være muligt at producere god radio, net og tv til syd- og sønderjyderne. Vi har derfor i sympati valgt at gå hjem og mødes igen torsdag d. 11.10.18 klokken 9.


Opdateret kl. 12.02: Interview med medarbejder Per Smith Vinther og bekræfelse fra redaktionschef på DR Syd Kirsten Elley er tilføjet.
Rettet klokken 12.18: Det fremgik, at Per Smith Vinther er tillidsmand. Det er han ikke, det er bare ham, der har sendt udtalelsen på vegne af medarbejderne på DR Syd.

Opdateret kl. 14.31: Udtalelse fra DR's HR-chef er tilføjet

 

Kommentar

10/10/2018 - 12:04

Preben Sørensen

Kære journalist-kollegaer på DR SYD,
Godt gået, men desværre for sent. Det er en politisk beslutning af værste art.
Vi må nu værne om- og kæmpe for det resterende DR både centralt og regionalt.
Venlig hilsen
Preben Sørensen, Sønderborg
Medlem af DR SYD Dialogforum som repræsentant for ARF-Multimedier

10/10/2018 - 13:34

Kay Rasmussen

Jeg håber sandelig, at de konfliktende bliver trukket en dagløn og får advarsler. Hvad ligner det at stoppe arbejdet i sympati med afskedigede kollegaer.

10/10/2018 - 13:42

Anders Larsen

Kay Rasmussen, det hedder solidaritet.

Slå det op.

10/10/2018 - 14:58

Torben Pedersen

...for skatteborgernes penge

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til spritny enhed

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Studentermedarbejder til digital markedsføring

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 09.12

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Kommunikationskonsulent

Aalborg Kommune
Ansøgningsfrist: 09.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

I FORM søger journalist fuld af ideer

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 09.12

Web-ansvarlig

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 09.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Er du vores nye kommunikationskonsulent?

Landsforeningen af Menighedsråd
Ansøgningsfrist: 10.12