search

KOLLEGER I KOLD KRIG

Vend aldrig ryggen til din printer. Nævn ikke gode ideer højt. Tjek altid kopimaskinen en ekstra gang. Scor kollegernes oplæg. Pas på, praktikanten ikke taler over sig. De fagre nye tider er kommet til Danmarks Radio, hvor DR-redaktioner, der før kunne inspirere hinanden, nu slås om de samme radioprogrammer.
Vend aldrig ryggen til din printer. Nævn ikke gode ideer højt. Tjek altid kopimaskinen en ekstra gang. Scor kollegernes oplæg. Pas på, praktikanten ikke taler over sig. De fagre nye tider er kommet til Danmarks Radio, hvor DR-redaktioner, der før kunne inspirere hinanden, nu slås om de samme radioprogrammer.

Det er en forårsdag i april. Solen skinner, men i dag er det for koldt at sidde ude. Ved et bord i kantinen i Radiohuset på Rosenørns Allé er P3-medarbejdere ved at udvikle et programforslag. Et par kolleger fra P1 sætter kursen mod P3-folkenes bord. P1-kollegerne er mulige konkurrenter. Det program, P3-medarbejderne summer over, skal sendes på P1.
P3-folkene skifter hurtigt tema, drikker kaffe og snakker om løst og fast. Først da P1-kollegerne 20 minutter senere går igen, fortsætter fagsnakken.
Sådan er de nye tider på radioen i DR, hvor 71 af DRs cirka 700 radioprogrammer i foråret 2000 blev sendt i udbud. Hovedparten alene i intern DR-konkurrence, mens 25 også har været i konkurrence med eksterne producenter.
Udlicitering er DR-chefredaktionens bud på fornyelse og foryngelse af radioen. Modellen har i mange år været brugt af blandt andet BBC og tjener det formål at ruske op i en gammel statsinstitution, hvor folk kan risikere at ruste fast i sikre fastansættelser. Samtidig ønsker Chefredaktionen at styrke miljøet for privat radioproduktion og trække produktioner væk fra København ud til det øvrige land.
“Vi tager ikke skade af at prøve vores kvaliteter af i konkurrence med andre,” siger radiodirektør Leif Lønsmann, der er hovedmanden bag forsøget på at kopiere udliciteringsmodellen fra tv – hvor DR allerede nu har lagt over 35 millioner kroner ud i byen til næste års programmer.
Liv og død
Selve fornyelsestankerne høster anerkendelse blandt DR-folk. “Vi skal op af stolene!” og “Det var fantastisk at skulle udvikle nye ideer!”, lyder meldingerne over for JOURNALISTEN.
“Hvis ikke P1 kommer ud af hullerne, så bliver P1 udraderet. Der skal tempo og rytme i programmerne. Der sidder journalistisk tunge folk, der kan bruges bedre andre steder,” siger journalist på P1, Erik Valeur.
Men det vækker harme, at vinderne kun er sikret programmet ét år frem i tiden. Dermed ryger langtidsplanlægningen. Og det kritiseres, at DR-redaktioner skal bruge kræfter på at konkurrere med hinanden. Og flere peger på, at der er tale om en skjult udlugning i medarbejderstaben.
“Det er langt ude, at ideudvikling og forslag skal få økonomiske konsekvenser. Taberne ved jo godt, at de risikerer at blive sparet væk. Alle holder kortene tæt til kroppen,” siger Helle Schøler Kjær, redaktionssekretær på P1.
“Det interessante er, at ledelsen kobler den nødvendige fornyelse sammen med ønsket om udskillelsen af medarbejdere. Samtidig med at du skal være kreativ, kæmper du også for dit eget arbejdsliv,” siger Erik Valeur.
“Det er en meget sørgelig udvikling, at vi ikke længere kan tale sammen. Så har DR ikke opnået noget, så har DR mistet noget. Arbejdsmiljøet amputeres,” siger Bille Sterll, journalist på P3. Hun har oplevet at sidde i radioens lokaler på H.C. Ørsteds Vej i København for at printe et programforslag ud. Pludselig opdagede hun, at printeren stod i Radiohuset på Rosenørns Allé.
“Jeg styrtede derover – men der var heldigvis ingen, der havde set vores forslag,” siger Bille Sterll.
En bidsk nervøsitet
Den 16. juni mellem klokken 12 til 14 er meget afgørende for DR-redaktionerne. Her afslører Chefredaktionen per e-mail hvem, der har vundet slaget.
Det er en meget spændende dag for ikke mindst Samfundsredaktionen på P1. Den har budt ind på programmer for godt fem millioner kroner – dermed er godt en femtedel af redaktionens samlede budget i spil.
Et af de mest attraktive programmer, Samfundsredaktionen har budt på, er P1’s nye ‘Morgenmagasin’. Det har kollegerne fra Kulturredaktionen på P1 også budt på. Normalt arbejder de to redaktioner tæt sammen. Nu slås de.
“Du er ekstra opmærksom på ikke at lade noget ligge i kopimaskinen,” lyder det. Og når journalister fra de to redaktioner mødes på gangen, kan et uskyldigt: “Hvordan går det” – udløse et defensivt modsvar: “Hvad mener du med det?!?”.
Man slås også med DR-Nyheders store apparat om ‘Morgenmagasinet’, og med P3. Mindst 20 journalister i DR har lagt hovederne i blød på grund af en halv times daglig morgenradio. Også private firmaer har budt ind på ‘Morgenmagasinet’.
“Det var virkelig en kamp. Et hårdt ræs,” siger Erik Valeur, der var med på Samfundsredaktionens forslag. “Der herskede en bidsk nervøsitet.”
I den benhårde kamp om ‘Morgenmagasinet’ lykkes det Samfundsredaktionen at få fat i DR-Nyheders forslag. Det bruger de til at toptrimme deres eget forslag og tale kritisk over for Chefredaktionen om konkurrentens – alligevel taber Samfundsredaktionen til netop DR-Nyheder. Der er ingen sure miner i Samfundsredaktionen over nederlaget, men derimod over den måde, Chefredaktionen har afviklet konkurrencen på.
Ledelse uden ansvar
“Det er jo tåbeligt, at vi ikke kan samarbejde med alle i DR, som vi har lyst til, om en given opgave,” siger redaktionssekretær Helle Schøler Kjær, der var medforfatter på Samfundsredaktionens forslag.
“Normalt ville de forskellige afdelinger jo bruge hinanden for at få de bedste forslag frem, nu bekriger vi i stedet hinanden.”
Helle Schøler Kjær tog kontakt til journalister i andre DR-afdelinger om Samfundsredaktionens forslag.
“Men hvem, det er, er tophemmeligt, da kollegerne ellers ville risikere at blive betragtet som illoyale af deres chef,” siger hun.
Helle Schøler Kjær mener, at ledelsen behændigt har organiseret sig ud af personaleansvaret og kalder – som andre DR-folk – modellen for “ansvarsforflygtigelse”.
“De laver en konkurrence, hvor taberne risikerer at blive overflødige, uden at nogen har taget stilling til deres kvalifikationer eller har givet en ordentlig forklaring på, hvorfor det gik, som det gik. Og det er jo ikke chefredaktionen – der har udarbejdet rammerne for programmerne – der skal stå for fyringerne. Det skal lederne af de enkelte redaktioner. Det er ledelse uden ansvar.”
Erik Valeur:
“Det er set helt ovenfra et yderst mærkværdigt show. På hvor mange arbejdspladser i Danmark skal medarbejderne byde ind på deres egne job, samtidig med at de skal passe dem? Hvis den slags er foregået i erhvervslivet, er det da mindst 10 år siden.”
Trist status
Da de afgørende e-mails fra Chefredaktionen er læst, kan det store regnestykke gøres op.
Kollegerne på de ni regionale DR-stationer har vundet for godt 6 millioner kroner i år 2001. Og seks eksterne producenter har vundet programmer for knap 5 millioner kroner for år 2001. Det er mere end en femdobling af de eksterne producenters andel i år, hvor de producerer for 863.000 kroner.
Radio-slagsmålet er ikke mindst gået ud over Samfundsredaktion på P1, der taber seks ud af de syv programmer, den byder på. Redaktionen har kun vundet en halv sejr: 20 af de 40 features, der var i udbud. Dermed kan redaktionen vinke farvel til fem millioner kroner i 2001-budgettet.
P1-journalist Mette Starch bød ind på sit eget mediekritiske program – men tabte til det private firma Jensen & Kompagni, der for en lille million kroner kunne tilbyde tidligere TV-A-chef Lasse Jensen som vært for en times radio ugentlig.
“Straks begynder man at tænke på, om lønnen så også ryger. Da jeg kom op i kantinen, var der én der sagde: “Jeg hører, du skal fyres …”. Det er altså ikke sjovt,” siger Mette Starch – og fastslår: “Ingen har noget imod nye programmer og nye folk. Men det her er ikke en udviklingsmodel, det er en afviklingsmodel.”
P1-journalist Lisbeth Jessen bød for Samfundsredaktionen ind på ‘Danmarksbilleder’ – men tabte til DR i Næstved:
“I gamle dage havde man en ledelse, der bestemte. Nu har vi en mystisk mellemmodel. Det er sådan lidt demokratisk, og så alligevel ikke. Ingen siger, hvem der skal lave hvad, man skal bare byde ind. Det er da diffust, og der sker noget hæsligt med samarbejdet. Klimaet bliver rigtigt dårligt.”
P1-journalist Egon Clausen bød ind på Eksistens – men tabte til DR i Vejle og Radio Ung.
“Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Hverken Bakken eller Tivoli kan hamle op med det. Når man udliciterer i erhvervslivet, er der visse regler. Det her er det rene anarki. Samfundsredaktionen skal spare fem millioner på to måneder. Der er folk, der har haft mavepine i hele juli måned. Det er et hjemmelavet matadorspil”.
Selv blandt vinderne er der skepsis over licitationsmodellen. Journalist Bjørg Tulinius fra DR i Vejle vandt det 50 minutter lange ugentlige program på P1 med titlen Eksistens, som hun skal lave sammen med to kolleger.
“Jeg glæder mig vildt meget til at lave programmet, og til at fordybe mig i spørgsmål om etik og moral,” siger Bjørg Tulinius.
“Men det kedelige er, at vi kommer i en intern konkurrencesituation. Jeg er da også i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige måde.”
Leif Lønsmann understreger, at der samlet ikke bliver færre kroner til radioproduktion i DR, alligevel erkender han samtidig, at fyringer kan blive nødvendige. Og kritikken havde han ventet.
“Allerede for halvandet år siden, da jeg præsenterede tankerne første gang, lød det fra journalistside, at der var tale om ‘organiseret ansvarsforflygtigelse’ fra ledelsens side,” siger Leif Løns-mann.
Er praktikanten spion?
Selv om mediebølgerne er gået højest omkring P1, er det P3, der kommer til at opleve de fleste og største forandringer på programsiden.
“Stort set hele P3 skal renoveres. P3 har været ude i endog meget hård konkurrence,” siger Leif Lønsmann.
Programmet ‘Lørdagsshow’ forhandles der fortsat om – erfarer JOURNALISTEN – og P3’s eftermiddagsflade mellem klokken 16-18 er i en helt ny udbudsrunde med fire forskellige parter: P3-folkene bag det nuværende ‘Hovedkvarteret’; den tværmediale DR-redaktion U-land; DR i Århus og Metronome.
Også på P3 skræmmer de nye tider.
Midt under udarbejdelsen af programforslag, skulle redaktionen bag ‘Go’ morgen-P3’ have en praktikant, udlånt fra U-land-redaktionen, en af de mulige konkurrenter. Den trafik skabte usikkerhed, fortæller P3-vært og praktikantvejleder Jesper Dein.
“Det kunne jo betyde, at praktikanten fik viden om vores bidrag til en licitation, hvilket ville stille os ringere. Sådan lød nervøsiteten,” fortæller Jesper Dein, der ikke selv delte skepsissen. Tvært-imod argumenterede han for, at intern konkurrence ikke skulle forringe praktikopholdet – og praktikanten får da også sit ophold hos ‘Go’ Morgen-P3’.
“Alligevel synes jeg, det er en enorm sørgelig diskussion. Vi er i krig med vores egne og vil ikke have fjendens spioner ind i lejren. Man frygter industrispionage, der er nærmest en slags østblokmur i folks hoveder,” siger han. “Her hersker en stemning af ængstelighed.”
Selv om vinderne nu er udpeget, betyder det ikke, at de kan læne sig tilbage.
“Man skal huske, at vi ikke har lagt os endeligt fast på, hvordan programmerne skal se ud. Vi har valgt vores samarbejdspartnere og forhandler fortsat med dem,” siger Leif Lønsmann.
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen