På få år er udgifterne til spindoktorer og pr-medarbejdere steget voldsomt i Københavns Kommune. Kommunen har langt flere pressefolk end koncerner som Carlsberg eller Mærsk.
Helt generelt er udgifterne til aflønning af pr- og kommunikationsmedarbejdere steget i Danmarks største kommune.
I nogle forvaltninger er der endda sket en fordobling af udgifterne over de seneste år.
Tallene kommer fra en opgørelse, som kommunen selv har lavet. Det skriver Politiken.dk.
Opgørelsen skelner mellem de enkelte forvaltninger, og den absolutte topscorer i udgifter til pr-folk er Teknik- og Miljøforvaltningen. De bruger årligt 12 millioner kroner på lønningerne.
»Nu er det gået helt agurk. Det er en helt vild stigning,« siger Finn Rudaizky, der sidder i Borgerrepræsentationen for Dansk Folkeparti.
Københavns Kommune har i forvejen rekord i pr-ansatte, og Politiken skriver, at kommunen har langt flere informationsmedarbejdere end koncerner som Carlsberg eller Mærsk.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Selvfølgelig er det legalt at være PR-medarbejder i Københavns Kommune. Det er bare ikke det, der er pointen i artiklen !
Kære Journalisten - det er faktisk et både agtværdigt og legalt job at være kommunikationsmedarbejder - selv i Københavns Kommune, Til jeres orientering er der faktisk en del medlemmer af Dansk Journalistforbund, der ernærer sig som pr- og kommunikationsmedarbejdere.
venlig hilsen
Per Roholt