search

Københavns Kommune får whistleblower-ordning

Borgerrepræsentationen i København har oprettet en ordning, der skal beskytte whistleblowers i byens forvaltning.

Borgerrepræsentationen i København har oprettet en ordning, der skal beskytte whistleblowers i byens forvaltning.

Københavns Borgerrepræsentation har netop lagt sidste hånd på budgettet for 2012. Og her er øremærket én million kroner til at oprette en ny whistleblower-ordning. Forslaget er vedtaget med bred politisk støtte.

Det skriver Berlingske i dag.

Whistleblower-ordningen går kort fortalt ud på, at medarbejderne kan anmelde ulovligheder eller uetisk praksis på arbejdspladsen til københavnernes uafhængige ombudsmand, Borgerrådgiveren. 

»Ordningen skal dels sikre ordentlige arbejdsvilkår for medarbejderne, og er dels et signal om, at vi i København er klar til at gå foran i forhold til åbenhed og gennemsigtighed,« siger næstformand i Borgerrådgiverudvalget Neil Stenbæk Bloem (SF).

Journalist og medstifter af www.whistleblowers.dk, Tue Knudsen, ser umiddelbart positivt på ordningen. Men han advarer om, at den kan virke mod hensigten, hvis ikke den følges op med konsekvente og præcise regler for, hvordan henvendelserne skal behandles.

»Hvis vi skal tage de skeptiske briller på, så er det jo en effektiv måde at forhindre sager i at komme frem i offentligheden og holde dem internt,« siger Tue Knudsen til Berlingske. 

 

Kommentarer
1
Jens E.
23.09.11 12:40
Re: Københavns Kommune får whistleblower-ordning

Kbh kommune åbner for anmeldelse af ulovligheder og uetisk praksis, og det er rigtig godt.

Men vi kan som journalister ikke forvente at potentielle whistleblowers tør blive whistleblowers, når vi skal være vidne til at journalister løber myndigheders ærinde og medvirker til at jagte dem efterfølgende.

Det så vi da en kilde lækkede personfortrolig information om Helle Thorning, der viste, at Thorning ikke havde betalt den skat, som hun burde.

Selvom sagen var forældet og derfor ikke ulovlig, så opfyldte den den anden del af Københavns Kommunes ønske, nemlig at anmelde uetisk praksis. Hun havde ikke selv med samme iver som hun kræver af andre medvirket til fællesskabet med det, hun skyldte. Og de penge hun ikke betalte, de mangler i kassen. Hun havde uretmæssigt scoret en uberettiget udbetaling, men vil ikke levere pengene tilbage.

Vi har som fag i Helle Thornings skattesag gjort det svært for potentielle whistleblowers at gennemskue, om de uden risiko kan anmelde ulovligheder og uetisk adfærd, eller om de risikerer selv at blive genstand for journalisters jagt.

For os som journalister er der kun én rigtig vej at gå: aldrig at medvirke i myndighedernes jagt på whistleblowers, uanset om man er enig eller uenig i whistleblowernes vurdering af det, vedkommende har lækket. Vi graver vores egen grav, når vi løber myndighedernes ærinde. 

Men desværre har de seneste par år jo også vist at kildebeskyttelsen ikke har samme betydning som tidligere, hvor en kilde helt trygt kunne være sikker på ikke at blive afsløret. 

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen