search

Klovn – the movie

På mandag kender vi formentlig TV 2 Radios skæbne. Den er blevet kaldt både fiaskostationen og kendiskrukkernes tumleplads. Men den offentlige menings dom over TV 2 Radio placerer ikke alene ansvaret på de forkerte skuldre – den overser også det, som var godt.

På mandag kender vi formentlig TV 2 Radios skæbne. Den er blevet kaldt både fiaskostationen og kendiskrukkernes tumleplads. Men den offentlige menings dom over TV 2 Radio placerer ikke alene ansvaret på de forkerte skuldre – den overser også det, som var godt.

Tag for eksempel nyhedsdækningen, der i kvalitet klart distancerer alt, hvad der hidtil har ramt FM-båndet fra de kommercielle radiostationer. Ikke mindst flagskibet "Nyhedsministeriet" – "Orienterings" aktuelle og funky lillebror – et program, som selvfølgelig vandt prisen for bedste aktualitets- og nyhedsmagasin, da den blev uddelt på Radio Days sidste år.

Det er svært at lade være med at tænke på komedieserien "Klovn", når man læser hele historien om TV 2 Radio fra vugge til … i dette nummer af Journalisten. Ikke blot på grund af persongalleriet fra Casper Christensen over Lars Hjortshøj til Palle Strøm og Martin Brygmann. Men også på grund af plottet, som må kunne danne grundlag for "Klovn – The Movie". Allerede før lanceringen fejrer de fedeste af de fede københavnerkendisser sig selv i et orgie af champagne og kindkys, mens direktør Rohde rabler løs om, at netop disse fantastiske mennesker er 'udvalgte' til en 'historisk' begivenhed. Som i "Klovn" følger nemesis altid hybris, og da lyttertallene først er feset ind, er det selvfølgelig langtfra alle, der viser sig fra deres bedste side.

Det gælder eksempelvis ledelsen i moderselskabet TV 2. De taler pludselig ikke længere om TV 2 Radio som et ønskebarn, de selv har undfanget, men som om der var tale om en for længst forstødt grandfætter, der har lusket sig med til familiefesten.

Problemet med kendisserne var ikke, at de var kendte. For de fleste var faktisk kendte for solide radiosucceser. Problemet var, at de blev udsat for ledelse med bongopatter – for nu at bruge et af Jens Rohdes egne udtryk. Direktøren satte sig på gulvet i skrædderstilling og fortalte de udvalgte, at de skulle lave de fede programmer og spille den fede musik. Væk var alle former for formalistisk professionalisme. Hvorfor skrive noget så kedeligt som koncepter med besværlige ord som målgruppe, vision, idegrundlag og værdier? Hvorfor lave en lang stribe dummy-produktioner, når man bare kan øve sig et par gange? Hvorfor teste på fokusgrupper, når man har travlt, og Casper Christensen gerne vil lave såkaldt impro-radio fra sin egen dagligstue? I kølvandet på lytterfiaskoen vendte ledelsen på en tallerken og ville nu lave stryge-med-hårene serviceradio målrettet 'Gitte fra Kolding'. Derfor var det sådan set et udtryk for integritet, når Casper Christensen indså, at TV 2 Radio ikke længere var skåret for ham. "Gitte kan jo ikke lide mig", som han udtrykte det.

Programdirektøren for det hele, Palle Strøm, lod det ske. Men her stopper moderstationens ledelsessvigt ikke. For tidligere direktør Per Mikael Jensen og Jens Rohde havde i forvejen pustet de oprindelige budgetter så meget op, at radioen reelt var dødsmærket på forhånd.

TV 2s entre på markedet ville vupti udvide det kommercielle radiomarked fra 100 til 300 millioner kroner. At dette vanvid ikke blev bremset af ledelsen i TV 2s salgs- og marketingsafdeling, er svært at forstå, medmindre man tager højde for Per Mikael Jensens hang til at skyde folk med modargumenter.

Operation Modslaw hed den gruppe, der skulle forberede DR på den nye stærke konkurrents komme. I gruppen var man helt sikre på, at TV 2 ville kaste hele sit brand ind bag radioen. At den ville blive markedsført massivt på eksempelvis TV 2s populære morgenflade. Og at stærke nyhedsstemmer som Jes Dorph-Petersen skulle læse nyheder op i radioen for at skabe umiddelbar genkendelighed. Men nej, radioen måtte ikke låne nyhedsstemmerne, fordi man i forvejen havde travlt med at få TV 2 News på benene. Det viste sig nu helt konkret, at Per Mikael Jensen havde sendt flere skibe i søen, end organisationen kunne sejle i havn.

At alle andre udveje end en lukning af TV 2 Radio i skrivende stund forekommer usandsynlige, er også Christiansborgs ansvar. For politikerne ville både hive penge hjem i statskassen ved en auktion og stille krav om dyrt public service-indhold. Det hænger desværre ikke sammen økonomisk.

Næste gang må Folketinget forære den ledige kanal væk ved en skønhedskonkurrence, hvor det er indholdet, der tæller.

Man kan så håbe, at vinderen leverer noget, der blot minder om "Nyhedsministeriet". /

Klovn – the movie

På mandag kender vi formentlig TV 2 Radios skæbne. Den er blevet kaldt både fiaskostationen og kendiskrukkernes tumleplads. Men den offentlige menings dom over TV 2 Radio placerer ikke alene ansvaret på de forkerte skuldre – den overser også det, som var godt.

Fiaskostationen og kendiskrukkernes tumleplads. Den offentlige menings dom over TV 2 Radio placerer ikke alene ansvaret på de forkerte skuldre – den overser også det, som var godt.

Tag for eksempel nyhedsdækningen, der i kvalitet klart distancerer alt, hvad der hidtil har ramt FM-båndet fra de kommercielle radiostationer. Ikke mindst flagskibet "Nyhedsministeriet" – "Orienterings" aktuelle og funky lillebror – et program, som selvfølgelig vandt prisen for bedste aktualitets- og nyhedsmagasin, da den blev uddelt på Radio Days sidste år.

Det er svært at lade være med at tænke på komedieserien "Klovn", når man læser hele historien om TV 2 Radio fra vugge til … i dette nummer af Journalisten. Ikke blot på grund af persongalleriet fra Casper Christensen over Lars Hjortshøj til Palle Strøm og Martin Brygmann. Men også på grund af plottet, som må kunne danne grundlag for "Klovn – The Movie". Allerede før lanceringen fejrer de fedeste af de fede københavnerkendisser sig selv i et orgie af champagne og kindkys, mens direktør Rohde rabler løs om, at netop disse fantastiske mennesker er 'udvalgte' til en 'historisk' begivenhed. Som i "Klovn" følger nemesis altid hybris, og da lyttertallene først er feset ind, er det selvfølgelig langtfra alle, der viser sig fra deres bedste side.

Det gælder eksempelvis ledelsen i moderselskabet TV 2. De taler pludselig ikke længere om TV 2 Radio som et ønskebarn, de selv har undfanget, men som om der var tale om en for længst forstødt grandfætter, der har lusket sig med til familiefesten.

Problemet med kendisserne var ikke, at de var kendte. For de fleste var faktisk kendte for solide radiosucceser. Problemet var, at de blev udsat for ledelse med bongopatter – for nu at bruge et af Jens Rohdes egne udtryk. Direktøren satte sig på gulvet i skrædderstilling og fortalte de udvalgte, at de skulle lave de fede programmer og spille den fede musik. Væk var alle former for formalistisk professionalisme. Hvorfor skrive noget så kedeligt som koncepter med besværlige ord som målgruppe, vision, idegrundlag og værdier? Hvorfor lave en lang stribe dummy-produktioner, når man bare kan øve sig et par gange? Hvorfor teste på fokusgrupper, når man har travlt, og Casper Christensen gerne vil lave såkaldt impro-radio fra sin egen dagligstue? I kølvandet på lytterfiaskoen vendte ledelsen på en tallerken og ville nu lave stryge-med-hårene serviceradio målrettet 'Gitte fra Kolding'. Derfor var det sådan set et udtryk for integritet, når Casper Christensen indså, at TV 2 Radio ikke længere var skåret for ham. "Gitte kan jo ikke lide mig", som han udtrykte det.

Programdirektøren for det hele, Palle Strøm, lod det ske. Men her stopper moderstationens ledelsessvigt ikke. For tidligere direktør Per Mikael Jensen og Jens Rohde havde i forvejen pustet de oprindelige budgetter så meget op, at radioen reelt var dødsmærket på forhånd.

TV 2s entre på markedet ville vupti udvide det kommercielle radiomarked fra 100 til 300 millioner kroner. At dette vanvid ikke blev bremset af ledelsen i TV 2s salgs- og marketingsafdeling, er svært at forstå, medmindre man tager højde for Per Mikael Jensens hang til at skyde folk med modargumenter.

Operation Modslaw hed den gruppe, der skulle forberede DR på den nye stærke konkurrents komme. I gruppen var man helt sikre på, at TV 2 ville kaste hele sit brand ind bag radioen. At den ville blive markedsført massivt på eksempelvis TV 2s populære morgenflade. Og at stærke nyhedsstemmer som Jes Dorph-Petersen skulle læse nyheder op i radioen for at skabe umiddelbar genkendelighed. Men nej, radioen måtte ikke låne nyhedsstemmerne, fordi man i forvejen havde travlt med at få TV 2 News på benene. Det viste sig nu helt konkret, at Per Mikael Jensen havde sendt flere skibe i søen, end organisationen kunne sejle i havn.

At alle andre udveje end en lukning af TV 2 Radio i skrivende stund forekommer usandsynlige, er også Christiansborgs ansvar. For politikerne ville både hive penge hjem i statskassen ved en auktion og stille krav om dyrt public service-indhold. Det hænger desværre ikke sammen økonomisk.

Næste gang må Folketinget forære den ledige kanal væk ved en skønhedskonkurrence, hvor det er indholdet, der tæller.

Man kan så håbe, at vinderen leverer noget, der blot minder om "Nyhedsministeriet". /

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen