”Det er en klokkeklar fejl.”

Det siger Marie Rask Glerup, journalistisk chef på B.T., efter B.T. har viderebragt en video med en gruppe separatiser i Papua i Indonesien, der viser et gidsel frem.

Gidslet er den new zealandske pilot Philip Mark Mehrtens, der i sidste uge blev taget til fange af oprørere i separatist-gruppen West Papua Liberation Army, som havde stormet hans fly.

Det er oprørsgruppen selv, der har udsendt videoen med gidslet. Rundt om ham står 10-15 bevæbnede medlemmer af gruppen.

”Jeg tog ham som gidsel for Papuas uafhængighed, ikke for mad eller drikkevarer,” siger oprørslederen Egianus Kogoya i en af videoerne, mens den newzealandske pilot står ved hans side:

”Han vil være i sikkerhed hos mig, så længe Indonesien ikke bruger sine våben, hverken fra luften eller på jorden,” tilføjer han.

Videoen er sendt ud via bureauet Reuters og ligger også i en usløret version hos Ritzau Scanpix.

”Det skulle aldrig være udkommet hos os, uden at det var blevet sløret. Vi tog det ned og har sløret det, så snart vi blev opmærksomme på det,” siger Marie Rask Glerup.

Må ikke bringes

Det kan også helt formelt være ulovligt at bringe videoen, vurderer Sten Schaumburg-Müller, professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet.

Han kalder det en ”264d-situation” med henvisning til straffelovens paragraf 264d.

Den siger, at det kan straffes med bøde eller fængsel uberettiget at videregive ”meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed”.

”Jeg vil mene, at det er ulovligt og strafbart, men det kræver, at en forurettet rejser en sag,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Når det handler om krigsfanger, gør Genevekonventionen det klart, at de ikke må udstilles ved, at medier bringer billeder af dem, idet konventionen lyder, de skal beskyttes mod fornærmelser og offentlighedens nysgerrighed. Ligeså tydelig er konventionen ikke i forhold til gidsler.

Københavns Byret slog dog i forbindelse med sagen om Søren og Eddy, der i mere end to år var taget som gidsler i Somalia, fast, at gidsler skal beskyttes på samme måde som krigsfanger.

Dokumentation for situationen

I tidligere gidselsager er medier blevet kritiseret for at viderebringe materiale fra grupper, der holder gidsler. Blandt andet fordi gidseltagere kan bruge medierne til at presse prisen for en frigivelse af gidslet op.

På B.T. har man dog i sinde at blive ved med at følge sagen om den tilfangetagne pilot. Men Marie Rask Glerup erkender, at man skal være varsom med at viderebringe den slags billeder, og at oprørsgruppen har en interesse i at få bredt materialet ud.

”Det er klart, at man skal være varsom med sådan noget, for det er forbrydere, og gidslet på billederne er på ingen måde herre over, hvordan det bliver brugt. Vi er også nødt til at vise virkeligheden og følge op på en sag, vi har dækket” siger Marie Rask Glerup.

Hvad er det interessante i, at der nu er billeder tilgængeligt?

”Det interessante er, at det er dokumentation for den situation, vi har beskrevet.”

Men kan man ikke fint beskrive den situation uden at bruge de billeder?

”Jeg synes faktisk, at billedmaterialet er med til at gøre det mere virkeligt,” siger Marie Rask Glerup.