Klimavenlig journalistik får ikke folk til at flyve mindre, siger rejseannoncører

Fra Bravo Tours, TUI og Travelmarket er meldingen klar: Det kan godt være, at Politiken vil skrive mere om nære destinationer og mindre om lange flyveture. Men forbrugerne vil ikke ændre adfærd. ”Folk rejser mere end nogensinde, fordi flypriserne er historisk lave,” lyder det
  • Foto: Judith Betak/Ritzau Scanpix
    Danskerne rejser mere og mere. Det kan journalistikken ikke ændre på, lyder det fra TUI, Bravo Tours og Travelmarket.
09.01.2019 · 11:24

Politiken præsenterede søndag en række tiltag, der skal gøre avisen til Danmarks førende klimaavis. 

For eksempel skriver chefredaktør Christian Jensen:

”Vi tror på, at vi kan ændre vaner, hvis vi giver lystfuld inspiration og konkret oplysning om konsekvenserne af de valg, vi træffer – hver især og som samfund.”

Og:

”Det giver vi jer læsere endnu bedre mulighed for, når vi fra i dag vil udstyre alle rejsereportager med faktabokse, der viser klimaaftrykket for en lignende rejse med enten fly, bil, bus eller tog.”

Samtidig vil Christian Jensen dog ikke røre ved rejseannoncerne. For de er nødvendige for Politikens økonomiske grundlag, skriver han.

Men er det attraktivt for rejseannoncørerne at købe plads i en avis, hvor den redaktionelle linje lægger op til færre flyrejser, og læserne mødes med faktabokse, der beskriver klimaftrykket for den rejse, de drømmer sig væk på?

Det handler om platform og læsere

Gitte Søndergaard er kommerciel direktør hos Bravo Tours, og for hende har Politikens klimavenlige journalistik ingen konsekvenser for, om hun indrykker annoncer eller ej.

”Jeg køber annoncer i Politiken, hvis jeg synes, de har en attraktiv platform og attraktive læsere,” siger hun.

Hun fortæller, at hun som annoncør selvfølgelig holder øje med, om det journalistiske indhold står i for skarp kontrast til indholdet i annoncerne.

”Men som udgangspunkt er det Politikens profil at stå last og brast om miljøet, og det har jeg respekt for. De skal bare passe på ikke at kamme over og blive skolelærere med løftede pegefingre,” siger hun.

Hvad skal der til, for at du synes, de kammer over?

”Det er svært at svare på. Som udgangspunkt kan jeg godt lide, at de tør have nogle holdninger og tage nogle standpunkter. De skal derfor gå langt, før jeg tror, det ville blive et problem,” siger hun.

Gitte Søndergaard tror ikke, at Politikens øgede fokus på at droppe flyveturen kan skade Bravo Tours’ forretning.

”Lige nu er der meget fokus på, at man skal spare lidt på sin rejseaktivitet. Om et halvt år kan det være noget andet. Danskerne flyver mere og mere, så jeg er ikke nervøs,” siger hun.

Forbrugerne bliver ved med at rejse

Hos prissammenligningssiden Travelmarket er administrerende direktør Ole Stouby heller ikke bange for, at forbrugerne pludselig vil droppe flyveturene.

”Jeg tror ikke, at Politikens tiltag forandrer noget ved forbrugernes adfærd. De vil rejse det, som de plejer, uanset hvordan det redaktionelt bliver fremstillet hos Politiken eller andre medier,” siger han.

Er det ligefrem naivt af Politiken at tro, at man kan ændre forbrugerens adfærd ud fra det, man skriver?

”Det er i hvert fald at overvurdere sin påvirkning af læserne lidt, tror jeg. Det er klart, at der er nogen, der vil tænke over de her ting. Men det ville de gøre, uanset om Politiken kommer med de her tiltag, hvor de for eksempel neddrosler på de oversøiske rejser og fokuserer mere på de nære rejseoplevelser,” siger Ole Stouby.

"Folk rejser mere end nogensinde, både fordi flypriserne er historisk lave, og fordi folk har tid og råd til at opleve mere," siger han.

Frelste rejseselskaber

Christian Jensen skriver også i artiklen, at Politiken oplever, at rejseannoncørerne er på vej i en mere klimabevidst retning.

Det bekræfter Mikkel Hansen, pressechef hos TUI:

”Jeg kan kun støtte op om, at Politiken begynder at kommunikere mere om bæredygtighedsdebatten i forbindelse med rejser, fordi vi selv forsøger at gøre det samme. Vi har blandt andet et stort fokus på at effektivisere vores flyselskaber, så de forurener så lidt som muligt," siger han.

Er det lige så attraktivt at annoncere i et medie, hvor ens annoncer kan havne i en redaktionel kontekst, der argumenterer for at flyve mindre osv.?

”Det er svært at sige. Men jeg tror, at en læser, der går ind i et rejseunivers på Politiken, også er åben for forskellige typer af rejser. Og derfor tænker, at vores annoncer er interessante, selv om artiklen handler om en anden slags rejse.”

Hos Bravo Tours lyder det fra Gitte Søndergaard, at de selvfølgelig gør, hvad de kan, for at påvirke flyselskaberne til at finde på nye løsninger, der kan være med til at mindske CO2-udslippet. Men:

”Vores kerneprodukt er at flyve folk på ferie, og så er der jo grænser for, hvor langt vi kan gå. Det bliver en smule frelst, når rejsebranchen vil gøre sig hellig på det her punkt,” siger hun.

Kommentar

12/01/2019 - 16:05

Jytte Kjærgaard

Politiken burde i det mindste lave en disclaimer og oplyse, hvad de ca. tjener på annoncer for oversøiske rejser årligt.
Annoncerne er vigtige for avisen, oplyser chefredaktøren. Ja, det samme kan siges om købe-sex annoncerne i Ekstra Bladet. Jeg har personligt ikke noget imod det, men hvis ikke dobbeltmoralen skal blive for skinger, burde aviserne bare oplyse det.

Seneste jobopslag

To journalister til Lollandredaktionen

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 10.04

Organisationsudviklingschef

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 10.04

Studentermedhjælper til medlemsrådgivning

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 05.04

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 07.04

Projektleder til Politiken Live

Politiken Live
Ansøgningsfrist: 07.04

Ingeniøren søger dagsordensættende journalist

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 02.04

Sjælden journalist-stilling er ledig

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 26.03

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Brandredaktør P1 og DR2

DR
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationsmedarbejdere

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03