I 2009 forstod læserne for alvor, at CO2-kvoter og global opvarmning er vigtigt stof. Men det vil kræve omhu og solid faglig ballast at undgå, at befolkningen får klimakvalme, siger to klimajournalister.

I 2009 blev den globale opvarmning nævnt i 4.620 artikler i danske aviser og fagblade. Til sammenligning var tallet 2.681 året før. Udtrykket "CO2-kvoter" fandt i det forgangne år vej til 2.970 artikler mod 1.809 i løbet af det foregående år.

Disse to Infomedia-søgninger giver en klar indikation af en af de mest åbenlyse udviklingstendenser i dansk journalistik i 2009: Klimajournalistikken fik mere plads og fokus end nogensinde, og adskillige medier opgraderede mandskabet på området op til COP15-topmødet i december.

Ikke blot var der tale om det hidtil største klimamøde i FN-regi – det foregik også i Danmark, og således var der flere oplagte grunde til, at de danske medier skruede op for klimajournalistikken. Nu da COP15-topmødet er ovre, og de umiddelbare efterdønninger så småt har lagt sig, vil dækningen af emnet ikke have samme omfang, forudser to danske klimajournalister. Men stofområdet er kommet for at blive og vil også være i fokus i 2010, mener de begge.

»Efter i halvandet år at have sat alle sejl til har vi nu trukket vejret lidt. Men når vi har haft lidt stilstand og taget stilling til, præcis hvordan vi vil dække emnet i år, skal klimadækningen nok leve videre i 2010, blandt andet fordi emnet fylder enormt meget i international politik,« siger Lars Henrik Aagaard, der er klimamedarbejder og videnskabsjournalist hos Berlingske Tidende.

Hos dagbladet Information varsler klimajournalist Jørgen Steen Nielsen også, at hans stofområde bliver vigtigt i det år, vi netop er trådt ind i.
»Vi skruer lidt ned i forhold til tiden omkring topmødet, men det er der intet overraskende i. Det, der er vigtigt, er, at dækningen ikke forsvinder. Vi holder fast i emnet, fordi det har stor betydning – også for dansk økonomi og politik,« siger han til Journalisten.dk.

Mens klimaet altså fortsat vil ligge højt på dagsordenen, forudser Jørgen Steen Nielsen, at måden at dække det på vil ændre sig.
»Efter topmødet kommer journalistikken til at handle mere om hjemmebanen: Hvad sker der på Christiansborg, og hvad gør kommunerne på det her område? Bortset fra at vi helt sikkert vil opgradere vores dækning af det politiske i forbindelse med de to konferencer i Bonn og Mexico, vil der nok ske en ændring i retning af det mere konkrete og forbrugerorienterede: Hvad kan vi gøre lokalt for at løse problemerne?«

Flere gange i løbet af 2009 kunne danske medier rapportere om, at dele af befolkningen var begyndt at få nok af de mange historier om smeltende indlandsis, livstruende havstigninger og prognoser for temperaturniveauet 30-40 år ude i fremtiden. Efter at klimadækningen for alvor toppede under COP15, tror Lars Henrik Aagaard, at der er behov for at bruge k-ordet med omtanke.
»Lige nu er der en mæthed, hvor vi skal passe på, hvor meget vi trykker på klimastoffet. Men i løbet af nogle uger eller måneder er interessen nok tilbage. Folk er måske ved at være lidt trætte af klima-ordet, så det kan være, vi kalder dele af vores stof noget andet og for eksempel fokuserer på, at det handler om energipolitik. Men læserne ved, at det er vigtigt, og at det angår os alle,« siger Aagaard til Journalisten.dk.

Ifølge Jørgen Steen Nielsen er det i den forbindelse i høj grad op til journalisterne at undgå at trætte læserne.
»Det er vigtigt, at vi er solidt funderede og undgår at skøjte fra den ene yderlighed til den anden. Jeg mener, at befolkningens træthedsreaktioner skyldes, at mange journalister er for usikre på, hvor substansen er. Den ene dag får folk at vide, at det er meget alvorligt, og at de er nødt til at gøre noget – og den næste dag fortæller medierne så, at det hele er solens skyld. Når budskaberne svinger så meget, står folk af.«