Skal klimajournalistikken være aktivistisk?

Nej, lyder det klare budskab fra min ph.d.-afhandling, der hviler på fokusgrupper med danske klimaforskere, klimajournalister og borgere.

I den akademiske litteratur er der ellers blevet spekuleret i, at klimajournalistikken i stigende grad vil bevæge sig ind i den politiske sfære. Det potentielle skifte væk fra objektivitet skulle ifølge denne teori være en konsekvens af den akuthed og politisering, der kendetegner klimaspørgsmålet.

Min forskning viser dog, at der blandt alle tre typer af deltagere var stor enighed om, at journalister skal afholde sig fra at advokere. Opbakningen til den traditionelle forståelse af journalistrollen var særlig stærk blandt klimajournalisterne, der kom fra et bredt udsnit af det danske medielandskab. En af de deltagende journalister sagde ordret, at god klimajournalistik efterlever de krav, man vil lægge ned over ethvert andet emne.

Mine fokusgrupper tyder derfor ikke på, at dansk klimajournalistik er præget af en undtagelsestilstand. Dette fund stemmer godt overens med, hvad forskere i andre lande er kommet frem til.

Den amerikanske medieforsker Theodore Glasser er en af de mest markante modstandere af objektivitetsnormen, og det er oplagt at spejle mine resultater i hans uvilje mod den journalistiske kerneværdi. Han argumenterer nemlig for, at den tilstræbte objektivitet er med til at fastholde status quo og fører til en passivitet, der ikke er klædelig for professionen.

Ifølge Glasser slører objektiviteten det moralske aspekt ved at være journalist. Han mener, at den hindrer udøvere af faget i at løfte deres borgerpligt ved at tage ansvar for konsekvenserne af journalistikken.

Glassers kritik af objektiv journalistik er gammel og ikke rettet særligt mod klimajournalistik. Den virker dog meget aktuel i en sammenhæng, hvor klimavidenskaben entydigt peger på, at omfattende samfundsændringer er nødvendige. Her kan man spørge, om medierne tager nok ansvar for situationen ved fortsat at dække klimaet ud fra det gængse journalistiske kodeks.

Et andet tema i fokusgrupperne var kvalitetssikringen af den offentlige samtale om klimaet. Hvem skal sørge for, at debatten ikke bliver præget af misinformation og uvederhæftig videnskab?

Sociale medier og blogs har i den grad åbnet op for, at forskere og borgere kan kommunikere uden om de traditionelle medier, og der har derfor været rejst tvivl om journalistikkens fortsatte relevans. Blandt deltagerne i mit studie var der dog konsensus om, at journalister er de foretrukne vogtere af klimadebatten. Flere borgere gav udtryk for, at de ofte blev mere forvirrede end oplyste af at deltage i diskussioner på sociale medier som følge af den ufiltrerede informationsstrøm. De professionelle standarder i etablerede mediers klimadækning blev i alle tre lejre anset som hovedårsagen til journalisters vedblivende eksistensberettigelse.

Klimajournalisters efterlevelse af objektivitetsnormen synes derfor at være både begrænsende og muliggørende. Den afholder dem på den ene side fra at træde ind i en ny rolle som aktivister og dermed i Glassers øjne tage et passende ansvar for samfundsudviklingen. På den anden side er den med til at sikre de gamle mediers relevans i en tid, hvor der findes et væld af alternative kanaler.

–

Peter Busch Nicolaisen er ph.d., Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet / Foto: Ingrid Marie Fossum