Hvis man spørger klimaredaktør på Fyens Stiftstidende Jon Bøge Gehlert, har sommerens dramatiske vejr forandret klimadækningen i Danmark.

Der er kommet tydeligere billeder på forandringerne i klimaet: Ekstrem tørke med afbrændingsforbud til følge, ørkenlignende tilstande på Rhodos og oversvømmelser i Norge.

”Jeg synes efterhånden ikke, jeg kan åbne en avis eller en nyhedsudsendelse, uden at der ret hurtigt kommer noget om klimaet. Vi skal ikke længere end et halvt år tilbage, før det var fundamentalt anderledes,” siger Jon Bøge Gehlert.

”Det kan godt være, at fladen ikke er blevet ryddet for klimaet, men klimadækningen fylder langt mere nu, end den gjorde bare for kort tid siden,” mener han.

Selv har han også haft hænderne fulde med at dække klimaet de seneste måneder. I juni oprettede Fyens Stiftstidende nemlig en klimaredaktion med finansiering udefra.

Ud over redaktør Jon Bøge Gehlert består redaktionen af to faste journalister og en praktikant. Sammen har de over de seneste måneder skrevet over 60 lokalhistorier om klimaet, og ifølge Jon Bøge Gehlert har sommerens konkrete hændelser gjort det nemmere.

”De tydelige billeder, og at forskere har slået fast, at tørken og den ekstreme nedbør rent faktisk skyldes menneskeskabte klimaforandringer, har gjort det nemmere at skrive om.”

Klimaet klikker dårligt

Men på trods af at klimaforandringerne fylder mere i danskernes bevidsthed, er det stadig svært at få klimastoffet til at klikke.

”Vi har ikke kunnet få læserne til at købe ind på klimajournalistikken. Det har bare ikke været muligt. Derfor måtte vi gå på jagt efter en anden måde at sikre, at vi kunne mande op på det her område,” siger chefredaktør på Fyens Stiftstidende Poul Kjærgaard.

Klimaredaktionen er ikke finansieret med Fyens Stiftstidendes egne driftsmidler. Journalistikken er derimod med avisens egne ord ”købt fri” af Odense Klimapartnerskab, som består af Odense Kommune, Syddansk Universitet og en række fynske virksomheder.

Det betyder, at artiklerne ikke ligger bag en betalingsmur og derfor kan nå længere ud. Og Fyens Stiftstidende er ikke alene om at vælge den model, også Børsens klimatillæg, Børsen Bæredygtig, er delvist finansieret af Danske Bank og konsulenthuset PwC.

”Der er noget paradoksalt i, at der efterhånden er en almen opfattelse af, at klimadagsordenen og den grønne omstilling er en af de vigtigste dagsordener at få løftet, men det er stadig ikke nødvendigvis den, som får flest af vores læsere til at løse abonnement på Fyens.dk,” siger Poul Kjærgaard og tilføjer:

”Hvis man én til én skulle gå efter, at den her journalistik skulle sælge sig selv, ville det være svært at finansiere en hel klimaredaktion.”

Ikke noget hokuspokus

Erfaringen fra klimaredaktionen i Odense er indtil videre, at de historier, som er nære og konkrete for læserne, klarer sig bedst.

For eksempel da redaktionen skrev om, at Odenses mål om at være klimaneutral i 2030 betyder, at man vil sænke hastighedsbegrænsningen i byen.

”Og her er det nærliggende at tænke, at det bare er en klassisk trafikhistorie. Ligesom når der er kø på Storebælt, så er det også noget, folk gerne vil læse om. Men vi gør virkelig noget ud af at sætte historien ind i en klimakontekst,” siger Jon Bøge Gehlert.

Læserne vil gerne høre om det, der har betydning for dem og deres hverdag. Der skal et ansigt på, og hvis det også sker her og nu, så er det endnu bedre. Men klimahistorierne lever ikke altid op til nogen af delene. Derfor arbejder redaktionen aktivt med at gøre klimahistorierne nærværende.

”Det sværeste er nok at tage de store, ekstremt vigtige politiske dagsordener, der kører både nationalt og globalt, og trække dem ned i en fynsk eller odenseansk kontekst og gøre det nært for folk. Det bruger vi meget krudt på at tale om,” siger han og tilføjer:

”Men der er sådan set ikke noget hokuspokus i det. Vi vender de store, landsdækkende dagsordener på redaktionen, og så taler vi om, hvilken betydning det har her i Odense og på Fyn.”

En fordel for lokaljournalistikken

Ifølge Jon Bøge Gehlert bliver mange af de store landsdækkende klimahistorier, hvor vigtige de end er, for distancerede for folk. Men netop her har lokaljournalistikken måske en fordel.

”Vi er tæt på begivenhederne herude. Det er en kæmpe fordel for lokaljournalistikken i forhold til at dække klimaet. Vi har virkelig en forpligtelse til at fortælle de nære klimahistorier og ikke kun de overordnede,” siger Jon Bøge Gehlert.

Han forklarer, at redaktionen blandt andet måler artiklerne på, om de er handlingsanvisende og inspirerende. Samtidig prøver man at undgå en overvægt af dommedagsvinkler for ikke at skræmme læserne væk.

”Konsekvenserne af klimaforandringerne begynder også at vise sig lokalt, for eksempel når vandstanden stiger ved kysterne. Det er rent faktisk noget, der sker her, og ikke kun noget, der foregår langt væk fra os selv,” siger Jon Bøge Gehlert.

Chefredaktør Poul Kjærgaard mener, at det er vigtigt at lave historierne, også selv om det ikke er dem, der trækker flest læsere:

”På Fyens Stiftstidende vil vi ikke nøjes med at beskrive verden. Vi vil også lave journalistik, der er med til at rykke ved verden,” siger han.