search

Klima har erobret dagsordenen – Jørgen har været med hele vejen

For få år siden havde Informations Jørgen Steen Nielsen nærmest klimastoffet for sig selv. Nu må han konkurrere med de unge kolleger for at få lov til at skrive om det. Det, synes han, er fantastisk: ”Alle er optaget af klimaet,” siger han

Informations miljø- og klimajournalist Jørgen Steen Nielsen er en glad mand i disse dage. Ved onsdagens folketingsvalg kunne han konstatere, at den klimadagsorden, han som en af de første gjorde til nyhedsstof i danske medier, endte med at blive det måske vigtigste valgtema overhovedet.

Det var der ellers ikke meget, der tydede på for bare fem år siden.

I 2014 forklarede han i et interview til Journalisten, at det stod skidt til med klimadækningen i medierne. Antallet af klimajournalister og omfanget af klimaartikler var faldet drastisk efter klimatopmødet i København i 2009.

”Det får mig til at erkende, at det er en stor opgave at ændre verdens gang så lidt, som vi nu hver især kan bidrage med. Tålmodighed er vigtigt, også i vores branche,” sagde han i 2014.

Året før sagde Jørgen E. Olesen, professor i klimaforandringer ved Aarhus Universitet, at det største problem med klimaområdet var den manglende mediedækning.

”Dækningen er vigtig, for klima- og bæredygtighedsspørgsmål er den væsentligste udfordring, vi står over for overhovedet,” sagde Jørgen E. Olesen i 2013.

I dag er situationen en helt anden. Klima er kommet på alles læber.

Forklaringen er sidste års varme sommer, rapporterne fra FN’s klimapanel og svenske Greta Thunberg.

Klima og røde roser

Undervejs i valgkampen blev Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, af en ung vælger for eksempel spurgt, hvor meget partiets røde roser belaster klimaet.

Og til en debat på TV 2 mente alle partilederne bortset fra Pernille Vermund og Kristian Thulesen Dahl, at netop deres parti var det mest ambitiøse på klimaområdet.

Klimaspørgsmålets nye popularitet glæder Jørgen Steen Nielsen.

”Det er fantastisk. For få år siden var klimajournalistik et reservat, som en nørd som mig nærmest havde for mig selv. I dag må jeg konkurrere med de unge kolleger her på avisen for at få lov til at skrive om det. Alle er optaget af klimaet. Og det er ikke bare på min avis – det er på mange medier,” siger han.

Et års udvikling

Han siger, at der bare det seneste år er ”vendt op og ned på alting”.

Først var der sommeren 2018 med det usædvanligt varme vejr i Europa og USA. Dernæst kom en FN-rapport, der forklarede baggrunden for de ekstreme vejrfænomener.

”I rapporten blev der talt med store bogstaver om de radikale omstillinger, vi skal skynde os at lave,” forklarer Jørgen Steen Nielsen.

Historisk ungdomsoprør

Men størst betydning for at sætte klimaet på dagsordenen har nok den svenske pige Greta Thunberg. Hun har ifølge Jørgen Steen Nielsen iværksat et ungdomsoprør af historiske dimensioner.

”Det er meget bredere end ungdomsoprøret i 1968, fordi det har et mere eksistentielt sigte end 68-oprøret,” siger han.

Greta Thunbergs budskab er slået igennem på alle niveauer.

”Også i medierne, som har forstået vigtigheden og har oprustet dækningen,” siger han.

Bred politisk opbakning

Det seneste eksempel på den grønne dagsordens fremmarch er folketingsvalget, hvor partierne stod i kø for at give deres bud på en grøn omstilling.

Jørgen Steen Nielsen siger, at nogle af Folketingets partier længe har haft klimaforandringer på dagsordenen.

”Andre har taget det til sig under valgkampen for at undgå at falde igennem.”

Dansk Folkeparti flirtede med at indtage det ledige klimaskeptiske standpunkt. Men gav op.

”Det sidste døgn prøvede de at tage sig så grønne ud som muligt,” siger Jørgen Steen Nielsen og henviser til DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der i valgkampens slutfase meldte ud, at han ville klimakompensere for sine flyrejser under valgkampen.

Klimavagthunden

Nu lover de fleste af Folketingets partier, at de vil arbejde for et bedre klima. Det betyder nye opgaver til journalisterne.

”Vores opgave er at sammenholde klimaløfterne med regeringens faktiske handlinger. Vi skal holde øje med, hvad der kommer til at stå i regeringsgrundlaget på klimaområdet, og hvilken politik der vil blive ført. Lever man for eksempel op til løfterne fra valgkampen om at lave en klimalov med faste delmål?”

Er du bange for, at klima er et modelune, der forsvinder fra den politiske dagsorden igen?

”Nej, det er jeg ikke. Forskellen på klima og andre politiske emner er, at klima ikke er konjunkturbestemt. Med økonomien går det op og ned. Det her går kun én vej, indtil vi måtte have fundet en løsning på problemet. Jeg kan ikke forestille mig, at det bliver umoderne, for problemet vil blive stadig tydeligere.”

Kommentarer
4
Steen Ole Rasmussen
07.06.19 10:28
Klimaet er, som andre af de problemer, der følger som utilsigtede virkninger af vor arts og livsstils succes, ikke af samme karakter, som de spørgsmål, medier og politikere foretrækker at score popularitet og udbredelse på.

Klimaet handler om vor art og livsstils konflikt med egne forudsætninger.

De succeskriterier, som forfølges i økonomisk og politisk, bygger ikke nødvendigvis op om nogen højere form for rationalitet. Det er problemet, for det gælder generelt for alle former for sociale succeskriterier.

Den vesterlandske filosofi, selve det moderne projekt, oplysningsprojektet, er anfægtet i sin grundvold af den række af problemer, der handler om konflikten mellem en sejrende livsform og dens forudsætninger.

Donald Trump slår sig op ved simpelt hen at benægte fakta, menneskeskabt global opvarmning.

Andre hævder, at de har forstået problemet.

Men de, som hævder, at de har forstået problemet og at de er parat til at handle på det, er ikke parat til at forklare det, som konsekvens af den form for succes, som man til stadighed hævder er et gyldigt mål for udvikling.

Den økonomiske vækst beskrives derfor, som om den er en forudsætning for at løse problemet, som i høj grad er konsekvens af økonomisk vækst.

Den teknologiske udvikling beskrives som forudsætning for at løse problemet, som i høj grad er konsekvens af den teknologiske udvikling.

Jørgen Steen Nielsen tror selv på en slags New green deal, dvs. en slags udvikling som både befordrer økonomisk vækst og en udvikling mod bæredygtighed i forhold til problemet, global opvarmning.

Han er relativt beskeden, dvs. hvad hans egen livsførelse angår, så bestræber han sig på at minimere sit forbrug. Men det er først og fremmest et "positivt" billede, som han tegner, om en udvikling, hvor alle vinder.

Udviklingen tegner alt for dyster, og de inertier, som JSN bygger op om, er om muligt med til at forværre situationen, idet der lægges op til muligheden for bekvemt at indskrive sig selv som del af det positive, hvor det faktuelt går mod det værre.

Problemet menneskeskabt global opvarmning er et blandt en række, som anfægter selve det moderne projekt. Udvikling, vækst, rationalitet og formålsmæssighed er ikke, hvad det har været.

Forsøgene på at indskrive løsningerne i et orienteringsmønster, som er roden til problemet, vidner om, at disse forsøg udfolder sig som problemet forlængelse.

https://duckduckgo.com/?q=realitet+konflikt+rationalitet&atb=v162-1&ia=web
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
07.06.19 10:34
Klimaet er, som andre af de problemer, der følger som utilsigtede virkninger af vor arts og livsstils succes, ikke af samme karakter, som de spørgsmål, medier og politikere foretrækker at score popularitet og udbredelse på.

Klimaet handler om vor art og livsstils konflikt med egne forudsætninger.

De succeskriterier, som forfølges økonomisk og politisk, bygger ikke nødvendigvis op om nogen højere form for rationalitet. Det er problemet, og det gælder generelt for alle former for sociale succeskriterier.

Den vesterlandske filosofi, selve det moderne projekt, oplysningsprojektet, er anfægtet i sin grundvold af den række af problemer, der handler om konflikten mellem en sejrende livsform og dens forudsætninger.

Donald Trump slår sig op ved simpelthen at benægte fakta, menneskeskabt global opvarmning.

Andre hævder, at de har forstået problemet.

Men de, som hævder, at de har forstået problemet og at de er parat til at handle på det, er ikke parat til at forklare det, som konsekvens af den form for succes, som man til stadighed hævder er et gyldigt mål for udvikling.

Den økonomiske vækst beskrives derfor, som om den er en forudsætning for at løse problemet, som i høj grad er konsekvens af økonomisk vækst.

Den teknologiske udvikling beskrives som forudsætning for at løse problemet, som i høj grad er konsekvens af den teknologiske udvikling.

Jørgen Steen Nielsen tror selv på en slags New green deal, dvs. en slags udvikling som både befordrer økonomisk vækst og en udvikling mod bæredygtighed i forhold til problemet, global opvarmning.

Han er relativt beskeden, dvs. hvad hans egen livsførelse angår, så bestræber han sig på at minimere sit forbrug. Men det er først og fremmest et "positivt" billede, som han tegner, om en udvikling, hvor alle vinder.

Udviklingen tegner alt for dyster, og de inertier, som JSN bygger op om, er om muligt med til at forværre situationen, idet der lægges op til muligheden for bekvemt at indskrive sig selv som del af det positive, hvor det faktuelt går mod det værre.

Problemet menneskeskabt global opvarmning er et blandt en række, som anfægter selve det moderne projekt. Udvikling, vækst, rationalitet og formålsmæssighed er ikke, hvad det har været.

Forsøgene på at indskrive løsningerne i et orienteringsmønster, som er roden til problemet, vidner om, at disse forsøg udfolder sig som problemets forlængelse.

https://duckduckgo.com/?q=realitet+konflikt+rationalitet&atb=v162-1&ia=web
Fremhævet af Journalisten
Jørgen Møller
09.06.19 10:54
Selv med et grønt/rødt flertal efter valget er det fortsat svært, ja, nærmest umuligt at se en løsning på klimaspørgsmålet.
Endnu har vi ikke hørt de såkaldte grønne, politiske partier - måske med en lille undtagelse af Alternativet - for alvor tage livtag med hovedårsagen til klimakrisen: Den økonomiske vækst, der som sin forudsætning har forbrugersamfundet med dets køb-og-smid-væk-politik. Den nuværende regering har for ikke så lang tid siden fremsat nødvendighedens budskab: klaget over det faldende forbrug.
Fremhævet af Journalisten
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
11.06.19 11:38
"Det her går kun én vej, indtil vi måtte have fundet en løsning på problemet. Jeg kan ikke forestille mig, at det bliver umoderne, for problemet vil blive stadig tydeligere.”"

Der er kun én løsning for et land som Danmark og det hedder kernekraft!
- Enhver som seriøst mener vi skal reducere vores co2 udledning markant, kan ikke ignorere denne løsning, da det er den eneste løsning som totalt kan udfase de forsilt drevne kraftværker.

Vi skal fordoble den "co2 neutrale" energiproduktion, blot for at dække det forbrug de planlagte datacentre vil få. Samtidig skal der stå forsilt drevne kraftværker på standby, til når det ikke blæser nok og solen ikke skinner.
Prøv at lave nogle artikler om hvad det teknisk kræver af tiltag og prisen for disse. Ing.dk har en del artikler om emnet, og især deres debatspor skulle nok kunne give inspiration til en del artikler i et dagblad. Hvis man ønsker andet end en følelsesbaseret dækning.

Den foreslåede udskiftning af hele bilparken til elbiler, over de næste 10 år, vil i øvrigt også kræve en opgradering af elnettet i boligkvarterene. Jeg har dog ikke set nogen politikere som vil afsætte penge til dette, så det kommer nok til at ske via elregningen, hvorved elbiler bliver dyrere at køre i.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen