I mange år var interessen for klimajournalistik minimal. Men ved folketingsvalget var klima et af de vigtigste temaer Sif Meincke
Informations miljø- og klimajournalist Jørgen Steen Nielsen er en glad mand i disse dage. Ved onsdagens folketingsvalg kunne han konstatere, at den klimadagsorden, han som en af de første gjorde til nyhedsstof i danske medier, endte med at blive det måske vigtigste valgtema overhovedet.
Det var der ellers ikke meget, der tydede på for bare fem år siden.
I 2014 forklarede han i et interview til Journalisten, at det stod skidt til med klimadækningen i medierne. Antallet af klimajournalister og omfanget af klimaartikler var faldet drastisk efter klimatopmødet i København i 2009.
”Det får mig til at erkende, at det er en stor opgave at ændre verdens gang så lidt, som vi nu hver især kan bidrage med. Tålmodighed er vigtigt, også i vores branche,” sagde han i 2014.
Året før sagde Jørgen E. Olesen, professor i klimaforandringer ved Aarhus Universitet, at det største problem med klimaområdet var den manglende mediedækning.
”Dækningen er vigtig, for klima- og bæredygtighedsspørgsmål er den væsentligste udfordring, vi står over for overhovedet,” sagde Jørgen E. Olesen i 2013.
I dag er situationen en helt anden. Klima er kommet på alles læber.
Forklaringen er sidste års varme sommer, rapporterne fra FN’s klimapanel og svenske Greta Thunberg.
Klima og røde roser
Undervejs i valgkampen blev Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, af en ung vælger for eksempel spurgt, hvor meget partiets røde roser belaster klimaet.
Og til en debat på TV 2 mente alle partilederne bortset fra Pernille Vermund og Kristian Thulesen Dahl, at netop deres parti var det mest ambitiøse på klimaområdet.
Klimaspørgsmålets nye popularitet glæder Jørgen Steen Nielsen.
”Det er fantastisk. For få år siden var klimajournalistik et reservat, som en nørd som mig nærmest havde for mig selv. I dag må jeg konkurrere med de unge kolleger her på avisen for at få lov til at skrive om det. Alle er optaget af klimaet. Og det er ikke bare på min avis – det er på mange medier,” siger han.
Et års udvikling
Han siger, at der bare det seneste år er ”vendt op og ned på alting”.
Først var der sommeren 2018 med det usædvanligt varme vejr i Europa og USA. Dernæst kom en FN-rapport, der forklarede baggrunden for de ekstreme vejrfænomener.
”I rapporten blev der talt med store bogstaver om de radikale omstillinger, vi skal skynde os at lave,” forklarer Jørgen Steen Nielsen.
Historisk ungdomsoprør
Men størst betydning for at sætte klimaet på dagsordenen har nok den svenske pige Greta Thunberg. Hun har ifølge Jørgen Steen Nielsen iværksat et ungdomsoprør af historiske dimensioner.
”Det er meget bredere end ungdomsoprøret i 1968, fordi det har et mere eksistentielt sigte end 68-oprøret,” siger han.
Greta Thunbergs budskab er slået igennem på alle niveauer.
”Også i medierne, som har forstået vigtigheden og har oprustet dækningen,” siger han.
Bred politisk opbakning
Det seneste eksempel på den grønne dagsordens fremmarch er folketingsvalget, hvor partierne stod i kø for at give deres bud på en grøn omstilling.
Jørgen Steen Nielsen siger, at nogle af Folketingets partier længe har haft klimaforandringer på dagsordenen.
”Andre har taget det til sig under valgkampen for at undgå at falde igennem.”
Dansk Folkeparti flirtede med at indtage det ledige klimaskeptiske standpunkt. Men gav op.
”Det sidste døgn prøvede de at tage sig så grønne ud som muligt,” siger Jørgen Steen Nielsen og henviser til DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der i valgkampens slutfase meldte ud, at han ville klimakompensere for sine flyrejser under valgkampen.
Klimavagthunden
Nu lover de fleste af Folketingets partier, at de vil arbejde for et bedre klima. Det betyder nye opgaver til journalisterne.
”Vores opgave er at sammenholde klimaløfterne med regeringens faktiske handlinger. Vi skal holde øje med, hvad der kommer til at stå i regeringsgrundlaget på klimaområdet, og hvilken politik der vil blive ført. Lever man for eksempel op til løfterne fra valgkampen om at lave en klimalov med faste delmål?”
Er du bange for, at klima er et modelune, der forsvinder fra den politiske dagsorden igen?
”Nej, det er jeg ikke. Forskellen på klima og andre politiske emner er, at klima ikke er konjunkturbestemt. Med økonomien går det op og ned. Det her går kun én vej, indtil vi måtte have fundet en løsning på problemet. Jeg kan ikke forestille mig, at det bliver umoderne, for problemet vil blive stadig tydeligere.”
4