search

Klare meldinger og rene linjer

  Den nye undersøgelse tegner et billede af et forbund med tilfredse medlemmer. Mest kritik lyder der af Journalistforbundets mangel på politisk profil i den offentlige debat. ANALYSE. Dansk Journalistforbund (DJ) skal tone rent flag og blive mere synlig i den offentlige debat - så man er sikker på, hvad DJ egentlig mener, hvad enten det handler om medie- eller arbejdsmarkedspolitik.

Den nye undersøgelse tegner et billede af et forbund med tilfredse medlemmer. Mest kritik lyder der af Journalistforbundets mangel på politisk profil i den offentlige debat.

ANALYSE. Dansk Journalistforbund (DJ) skal tone rent flag og blive mere synlig i den offentlige debat – så man er sikker på, hvad DJ egentlig mener, hvad enten det handler om medie- eller arbejdsmarkedspolitik.

Forbundet skal samtidig glemme alt om at gøre fagbladet Journalisten til et mere rent medlemsblad – tværtimod skal bladet i fremtiden have større selvstændighed i forhold til forbundets politiske ledelse.

Det er et par af de klare holdninger, der kan læses ud af den medlems-undersøgelse, som Dicar og Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE) netop har gennemført for DJ.

Undersøgelsen blev i starten af marts udsendt til 1.200 tilfældigt udvalgte medlemmer. Det svarer til cirka ti procent af medlemsskaren. Godt halvdelen svarede på spørgsmålene om graden af tilfredshed med DJs kommunikation og servicetilbud samt om fagbladet Journalisten.

Helt overordnet tegner svarene et billede af en ret tilfreds medlemsskare. Derfor behøver DJs ledelse ikke her og nu overveje de store ændringer i den fremtidige kurs, hvis det står til medlemmerne. De synes nemlig i det store og hele, at forbundet klarer opgaverne godt. Medlemmerne er tilfredse med forbundets servicetilbud, som de finder meget relevante og gennemgående af god kvalitet.

Det altafgørende spørgsmål i sidste års TænkeTanks-rapport var: Kan det betale sig af være medlem af DJ? Synes de godt 12.000 medlemmer, at kontingentet er pengene værd?

Ud fra undersøgelsen er svaret klart positivt. Halvdelen af medlemmerne synes uden forbehold, at de får noget for pengene. Kun to ud af ti siger direkte det modsatte. Syv ud af ti har end ikke overvejet at melde sig ud af DJ, og otte ud af ti forventer at blive ved med at være medlemmer, så længe de er i faget.

Når holdningen til fagbladet Journalisten generelt er en kende mere kritisk end til forbundet generelt, hænger det nok sammen med, at fagbladet for mange er det eneste synlige resultat af deres kontingent:

»Det er det dyreste bladabonnement, jeg nogensinde har betalt. Har aldrig brugt DJ – ej heller A-kassen, som dog er en fornuftig forsikring,« som én skriver i sit svar.

Denne holdning er ganske typisk. Påfaldende få medlemmer benytter sig nemlig af forbundets tilbud som blandt andet retshjælp og individuel rådgivning.

Men hvorfor er man så medlem? Jo, man er først og fremmest medlem for at opleve trygheden ved at have forbundet i ryggen, hvis det nu skulle gå galt. Dertil kommer, at mange også kan lide at føle sig som del af et fagligt fællesskab. Supermarkedsaspekterne – for eksempel tilbud om forsikringer eller udlejning af feriehuse – bliver hverken brugt ret meget eller vurderet til at være særligt relevante.

Om det bliver ved at være sådan, eller om der er nye generationer på vej med andre ønsker, er et godt spørgsmål. Ved at sammenligne svar fra yngre og ældre medlemmer ses det dog helt tydeligt, at tryghed er det centrale uanset aldersgruppe, mens for eksempel fagligt fællesskab betyder markant mindre for de yngre aldersgrupper.

Selv om de færreste medlemmer bruger forbundets tilbud i noget særligt omfang, kommer der trods alt mange henvendelser til forbundet fra medlemmerne. Ifølge svarene har over 70 procent af medlemmerne enten henvendt sig personligt, telefonisk eller skriftligt til DJ i løbet af det seneste år. Og vurderingen er positiv. Når man som medlem henvender sig, får man en god og hurtig behandling, og medlemmerne er helt generelt tilfredse med den rådgivning, de får.

Halvdelen af DJs medlemmer kommer aldrig på forbundets hjemmeside, og fire ud af ti kommer der højst en eller to gange om måneden. Men på forbundets hjemmeside kan man blandt andet læse, hvad DJ selv opfatter som de centrale opgaver.

Spørger man medlemmerne, hvordan de synes, DJ løser de centrale opgaver, falder de bedste karakterer, når det gælder om at sikre medlemmerne ophavsretlig beskyttelse og om at værne om ytringsfriheden og pressens frie adgang til at samle informationer.

Indsatsen for at nedbringe arbejdsløsheden og fremme beskæftigelsen er medlemmerne til gengæld ikke imponeret af. Det samme gælder indsatsen for et sundt arbejdsmiljø. Specielt er de kvindelige medlemmer kritiske.

Det er muligt, at medlemmerne heller ikke tror, at et forbund kan påvirke disse ting, men DJ må overveje, om der er tilstrækkelig sammenhæng mellem udtrykte ambitioner, medlemmernes forventninger og de opnåede resultater.

Medlemmerne er overordnet set tilfredse med fagbladet Journalisten, som er hovedkilde til information om forbundet og dets aktiviteter. Journalisten er meget læst, og læserne mener, at bladet beskæftiger sig med relevante emner og gør det på en generelt saglig og troværdig måde. Ganske interessant – ikke mindst når man tænker på målgruppen for undersøgelsen – kan færre end hver femte komme på et fagblad, de finder bedre end Journalisten.

Medie-etik, mediekritik og medieforskning er tre områder, som medlemmerne finder særdeles relevante at læse om. »Fagligt talt« af DJs formand eller næstformand finder et mindretal af læserne det relevant at bringe i bladet.

Når medlemmerne skal vurdere kvaliteten af redaktionens anstrengelser, er der dog hverken overvældende positive eller negative bedømmelser. De fleste ligger solidt i midterfeltet. Bedst karakter er der til bagside-kommentaren – en side, som redigeres, men ikke skrives af bladets redaktion. Derimod er læserne ikke meget for, når Journalistens redaktion spidser den satiriske pen – hver fjerde giver karakteren »særdeles dårligt« til Journalistens satire.

At Journalisten forsyner medlemmerne med hovedparten af deres viden om DJ, medfører ingen ønsker om udvidet dækning af forbundets virke. Kun få efterlyser mere DJ-stof i bladet. Flertallet mener, at Journalistens to udgivelsesplatforme holder dem godt orienteret om DJ.

At Journalisten tjener som den overvejende informationskanal i så høj grad, som tilfældet er, betyder heller ikke, at medlemmerne ønsker en anderledes formidling af stof. Bladet er ikke for kritisk over for DJ. Holdningen er snarere, at Journalisten er for pæn i sin behandling af forbundets politiske ledelse.

At fagbladet skulle være for kritisk over for forbundsansatte, politisk valgte og øvrige medlemmer, er ikke en holdning, der dukker op, heller ikke selv om man udelukkende nærlæser svarene fra de personer, der sidder i kreds- eller specialgruppebestyrelser eller er tillids- eller sikkerhedsrepræsentanter.

Her og nu opfatter medlemmerne i ret høj grad Journalisten som en del af DJ, og det er statistisk sikkert, at flertallet foretrækker forholdet mellem blad og forbund løsnet. Beder man medlemmerne om at placere bladet på en skala, hvor yderpunkterne er henholdsvis et talerør for DJ eller et helt selvstændigt blad, placerer medlemmerne bladet tæt på midten – med tendens til at se bladet som DJs talerør. Men spørger man medlemmerne om, hvordan forholdet ideelt skal være – på samme skala – rykker bladet mærkbart ud mod den »selvstændige« pol.

Personerne, der har deltaget i undersøgelsen, er blevet stillet over for flere mulige udviklingsmuligheder for forholdet mellem blad og forbund. Og her er der heller ingen tvivl om, at Journalistens nuværende uafhængighed bør bevares. Klart mest negative er medlemmerne over for scenariet 'Journalisten gøres til et mere rendyrket DJ-medlemsblad'.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen