»Det er en misforståelse, hvis folk tror, jeg går og venter på et fast job.«

Regner Hansen, 51 år, skiftede 1/2 fra Ritzaus udlandsredaktion til freelance i eget bureau, Globuzz.

Du har været på Ritzau i over 20 år. Hvorfor skal du være freelancer?
Jeg har prøvet det tidligere for 10 år tilbage, hvor jeg boede halvandet år i USA. Det var utroligt inspirerende og kreativt, og der er kort vej fra tanke til handling. Jeg kan forfølge min nysgerrighed, hvis der er noget, jeg undrer mig over.

Kunne du ikke det på Ritzau?
Jo, men det er på en anden måde, fordi det meste skal gå hurtigt. I takt med at korte nyheder til nettet har fået en større betydning, er det sværere at få tilfredsstillet den undren.

Hvilke historier vil du så gerne lave, som du ikke har kunnet før?
Det er i høj grad de fortællende historier. Det kunne jeg også godt på Ritzau, men der blev færre af dem. Jeg havde størst mulighed for at lave dem, når jeg var på udlandsophold eller rejser, men dem blev der også færre af.

Udlandsstof er ikke det mest populære. Kan det ikke blive et problem for dig?
Jeg har gjort det klart for mig selv, at jeg ikke i særligt stort omfang kommer til at lave klassisk udenlandsstof, som man kender fra nyhedsmedierne. Det vil blive udlandsstof i en bredere forstand, som globaliserings- og tendenshistorier. Der mener jeg, jeg har noget at tilbyde.

Hvordan er det at skulle sige farvel til det klassiske udlandsstof efter så lang tid?
Jeg kommer stadig til at holde lidt fast i det, men det handler om at se på alternativet. Dybest set ville jeg gerne være blevet på Ritzau, hvis jeg kunne have fortsat med klassisk udlandsstof, men det blev prioriteret ned. Nyhedsdagsordnen skifter også i takt med, at der kommer mere fokus på web-historier.
De har en tendens til at skulle være let fordøjelige, og det slår igennem på udlandsstoffet.
Vi skulle eksempelvis hellere lave endnu en let Berlusconi-historie i stedet for at fortælle, at Serbien er kommet tættere på EU-medlemskab, selv om det er mere væsentligt. Det Serbien, som Europa var i krig med for cirka 10 år siden.

Du er 51 år og nærmer dig den alder, hvor det bliver sværere at få en fastansættelse. Hvilke tanker har du gjort dig om din fremtid?
Det er en misforståelse, hvis folk tror, jeg går og venter på et fast job. I virkeligheden synes jeg, det er lidt omvendt. Jeg kiggede på Ritzau og tænkte: Er det en 15-årsplan at blive? Det ville det være tryghedsmæssigt, men ikke helt fagligt. Samtidig er der kommet færre mennesker, højere tempo og flere morgen- og aftenvagter på Ritzau, så der var også et fysisk arbejdsmiljø at tænke på. Så jeg synes, det her var en mere holdbar plan end at blive.

Det er et hårdt marked for freelancere lige nu. Er du nervøs for, at det ikke kommer til at gå så godt?
Jeg ser det ikke som et spring ud i afgrunden, jeg ser det bare som et andet job. Og det er jo et grundvilkår, at den økonomiske tryghed ikke er der. Jeg har da heller ingen forventninger om at tjene det samme nu, som jeg gjorde som fastansat. I hvert fald ikke det første halve eller hele år.

Håber du, det er sidste gang, du skifter job?
Det har jeg ikke tænkt så meget på. Hvis jeg skal skifte job, så skal det være til noget mere attraktivt, og jeg har da sagt til Ritzau, at hvis de åbner en stilling som korrespondent i USA, så må de gerne tænke på mig. •

CV: Afgang fra DJH i 1983. Udlandsreporter på Ritzau siden 1986, afbrudt af længere udlandsophold som freelancer og korrespondent.