"Journalistikken mangler i sit væsen en fundamental glæde og optimisme, som er vigtig for mig," skrev Nikolaj Thomassen i seneste nummer af Journalisten som en af forklaringerne på, at han havde skiftet fag og nu laver sportsudstyr.

Han har uomtvisteligt ret. Journalistik er konfliktorienteret og har fokus på ting, der ikke fungerer. Måske er det i virkeligheden et af de største gab, der er mellem journalister og vores modtagere. Brugerne efterlyser flere gode nyheder og færre panderynker. Virkeligheden er ikke så sort, som vi præsenterer den.

Men det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at det er på den måde, og det er heller ikke noget, vi skal ændre på. Vores kritiske tilgang til verden omkring os er i høj grad med til at sikre eksistensberettigelsen af vores arbejde, fordi vi er med til at fejlfinde og dermed tage vores opgave i demokratiet alvorligt. Sagt lidt højtravende skal vi have kritiske øjne på samfundet og være med til at sikre, at det fungerer bedst muligt for borgerne. Det gør vi bedst, når vi sætter fokus på de ting, der ikke fungerer.

Men derfor kan man jo godt have lyst til en pause fra alle bekymringerne. Sætte fokus på det positive og opdage, at der faktisk sker masser af gode ting, som man ikke bemærker i hverdagen.

Sådan har det været under produktionen af denne udgave af Journalisten. Normalt tilhører vi selv hylekoret af klagesangere, der bekymrer os over me-diernes udvikling. Fyringer, forfladigelse af journalistikken, spin-æra og meget andet. Denne gang har vi bare valgt at fortælle om noget andet.

De sidste 10 år er der sket masser af ting, der har været med til at gøre det bedre at være både journalist, fotograf, layouter og illustrator. På samme måde er der sket mange ting, der har gjort det bedre at være modtager af vores produkter. Midt i vores fokus på alle problemerne glemmer vi ofte at sætte pris på det gode.

Derfor besluttede vi her på bladet at give læserne, og os selv, en pause fra bekymringerne. Vi brager derfor positivitet og glade budskaber ud over 12 sider. Vi gør os ingen illusioner om, at vi har fortalt alle de gode historier. Vi er også godt klar over, at der er masser af bekymrende men'er. Men selv om det var svært at vende tankesættet og udelade de mørke sider af fortællingerne, har det gjort os i bemærkelsesværdigt godt humør undervejs, og vi har endda sporet samme tendens hos kilderne.

Men bare rolig. Efter de 12 siders positive historier rammer virkeligheden os igen, og vi fortæller om terrortruslen mod Jyllands-Posten, juridiske problemer for illustratorer og hvorfor bolig-hajerne nu har fået nemmere spil. Så er alt ved det gamle igen.