20 danske journalister er parat til krig. Den i Irak, som mange spår er på vej. På Flyvestation Skalstrup har de trænet og lært at imødegå farerne fra kemiske, biologiske og atomare stoffer.

 

"Gas, gas, gas."

Tidligere instruktør i det briti-ske Royal Air Force, Ian Day, spytter ordene ud i den ædende kulde.

"One, two, three. Don't panic. Don't panic now."

Ian Day tæller ned. Ni sekunder. Så lang tid har de tyve journalister til at få gasmasken på. Samme tid som trænede NATO-soldater har. Med lukkede øjne og uden at trække vejret, skal de hive masken frem fra rygsækken og få gummistropperne spændt rigtigt om baghovedet.

"…Eigth, nine. Thats fine. Now, close your eyes, hold your breath and change your filtrator. Hurry. Hurry. Hurry."

De fleste skifter gasmaskens filtrator, der filtrerer luften for gasser og støv, uden problemer. De puster kraftigt ud for at tømme masken for eventuel gas. Udåndingen trænger gennem filtratorens aktive kul og opløses foran maskens tryne i en dampsky. Nogle få har endnu ikke fanget gevindet i masken. Det kræver øvelse.

Det er bare en øvelse. På Flyvestation Skalstrup syd for Roskilde. Nitten mandlige reportere og DRs Mette Fugl træner til krigen i Irak. I sneen på det militære område bliver der grinet og joket denne dag. Men til foråret, hvor mange spår, at krigen begynder i Irak, skal de være klar til at møde nukleare, biologiske og kemiske stoffer og gasser. Det, som på dansk bliver forkortet til ABC-stoffer.

Risikoen er nok lille.

Men den er der, og derfor skal journalister tage alle forholdsregler, mener TV2-journalisten Niels Brinch, som har taget initiativet til kurset.

"Sådan et kursus burde være obligatorisk for alle reportere i krigszoner. Påbudt af arbejdsgiveren. Lige så selvfølgeligt som at køre med sikkerhedssele," siger Niels Brinch.

Ian Day, der har undervist journalister fra blandt andet CNN, BBC, Fox, Sky og flere store aviser, er selvsagt også stærk fortaler for, at medierne er fornuftigt klædt på til krig.

"Risikoen for journalister er steget, fordi terrorister og visse stater bruger de her våben i stadig større omfang. Journalisterne opholder sig i de samme områder som soldaterne, derfor skal de vide, hvordan de beskytter sig selv."
I dag er Ian Day ansat i den danske virksomhed Bruhn-Newtech som især laver computerprogrammer, som flere landes militær bruger til at simulere ABC-krig eller ulykker med farlige stoffer. Men firmaet underviser også – blandt andet journalister.

De danske journalister på Flyvestation Skalstrup skal over to dage lære at beskytte sig mod ABC-stoffer. De bliver for eksempel udsat for gas i en øvelsestank og lærer at forberede sig på mødet med de forskellige krigsgasser.

Sprøjte mod nervegas
En blank papegøjetang spænder om en stor bolt på spidsen af en ueksploderet granat. Med den ene fod plantet på bomben får en iransk soldat drejet bolten af. Ud flyder en gullig væske. Flydende sennepsgas. Dampene fra gassen giver blærer og dybe sår på huden og ødelægger lungerne. I værste fald er gassen dødbringende. Det lugter af en blanding af fisk, hvidløg og sennep.

Få meter fra den iranske soldat står et tv-hold fra BBC og optager det hele. En god historie, som dokumenterer, at der blev brugt sennepsgas under Irak-Iran-krigen i firserne. Efterfølgende fik både lyd- og kameramand røde opsvulmede sår og blev indlagt på hospitalet. Begge overlevede mødet med sennepsgassen.

Tv-indslaget bliver vist på kurset for de danske journalister, som undervejs kommer med forargede udbrud.

"Dette er eksemplet på alt det, man ikke skal gøre," siger Ian Day.

"Tv-holdet var uden beskyttelse og stod i vindretningen, så de fik gassen lige imod sig. Jeg ville under ingen omstændigheder være tættere end et par hundrede meter på sådan en bombe," understreger Ian Day.
På kurset får de otte journali-ster fra DR, otte fra TV2 og fire fra Jyllands-Posten alle udleveret en rygsæk med overlevelsesudstyr. Den indeholder en beskyttelsesdragt, handsker og sko i gummi og en gasmaske med ekstra filtrator. Rygsækken er også udstyret med en slags jord, der kan opsuge farlige gasser og væsker og en atropinsprøjte, som modvirker nervegas. Flere andre danske medier var også interesseret i kurset i Skalstrup, men nåede ikke at melde sig til indenfor den korte frist, fortæller Niels Brinch, som har stået for kontakten til medievirksomhederne.

Uvidenhed er farlig
I første omgang var journalist Thomas Ubbesen fra Radioavisens udlandsredaktion skeptisk over for kurset.

"Først havde jeg det sådan: Så farligt er det vel heller ikke. Men jeg må sige, at kurset har pirret min frygt," siger han.

"Jeg har fået øjnene op for farer ved en moderne krig, som jeg ikke kendte til. Men det er godt at vide, hvad man kan blive udsat for, så man kan tage sine forholdsregler," siger Thomas Ubbesen, som regner med at blive sendt til Kuwait, hvis krigen bryder ud.

Kameramand Simon Berg fra TV2 har også fået udbytte af kurset.

"Det giver en tryghed, som jeg ikke havde før. Nu vil jeg ikke være bange for at tage nogen steder hen. Jeg ved, hvordan jeg skal reagere på de her ting," siger han.

Simon Berg forklarer, at han sagtens kan føre kamera med beskyttelsesudstyret på.

Gasmasken er lavet til, at soldater kan kigge gennem et kikkertsigte, så han kan også optage. Handskerne er besværlige, når kameraet skal betjenes, men når først det kører, så kører det, fortæller Simon Berg.
Efter gasmaske-øvelsen formaner TV2s Niels Brinch JOURNALISTENs udsendte.

"Nu må du ikke overdramatisere det her. Krig er ikke farlig for os, hvis vi passer på os selv. Den største fjende er uvidenhed, og det er jo derfor, vi er på det her kursus."

Thomas Ubbesen er heller ikke særskilt bange for ABC-krig.

"Det, jeg frygter allermest, er kaos og anarki. At alle er bevæbnede og ligeglade med andres liv."

FARLIGE STOFFER SOM JOURNALISTER RISIKERER AT MØDE I IRAK

Atomare stoffer
USA vil måske bruge projektiler forarmet med uran til at gennembryde eksempelvis tanks. Uran-ammunitionen er mistænkt for at have forårsaget kræft hos soldater og civile i forbindelse med Golfkrigen og krigene i det tidligere Jugoslavien.

Biologiske stoffer
Levende organismer, der forårsager sygdomme og død. Miltbrand og pest er eksempler på biologiske stoffer, som bliver brugt i forbindelse med krig.

Kemiske stoffer
Blistergas, for eksempel sennepsgas, giver røde øjne, vabler på huden og beskadiger lungerne. Ricin er en anden kemisk gift, som er farlig ved injektion og indånding. Giften blev fundet for nylig i London, hos seks formodede terrorister. Journalister kan også møde farlige kemiske stoffer efter bombeangreb mod for eksempel kemiske fabrikker.