KL's kommunikationschef efterlyser mere kritisk modspil fra lokalpressen. "Vi mangler medier, der undersøger hvad politikernes beslutninger betyder«. Men bladet Kommunen oplever, at kommuner siger abonnementet op, hvis journalistikken går for tæt på.
Hvordan i alverden kan det være, at kommunerne i dag kan have 25.000 færre ansatte og gennemføre store nedskæringer og skolelukninger, uden at det udløser massive protester over nedskæringer landet over?
Det spørgsmål stillede Line Aarsland, kommunikationschef i Kommunernes Landsforening, på Folkemødet på Bornholm fredag eftermiddag.

Og hun svarede selv meget klart på spørgsmålet: »Det skyldes kommunikation,« sagde hun og forklarede, at kommunens egen version meget ofte ender med også at være den, der står i avisen næste dag:
»Mange artikler er pressemeddelelser i form af kommunalt servicestof, der bringes ukritisk. Kun 8 procent er kritiske historie,« sagde hun med henvisning til en undersøgelse gennemført i samarbejde mellem KL og Anker Brink Lund.

KL: Gå bag om beslutningerne

Og det kunne ligne en ønskesituation for en kommunikationschef, at journalister i en nedskæringsramt presse labber kommunens vinkler i sig som katten labber fløde. Men Line Aarsland ser den medløbende presse som et stort demokratisk problem:
»Vi mangler mere kritisk journalistik om kommunerne, om økonomien. Vi mangler medier, der undersøger hvad politikernes beslutninger betyder.«

Kommunen siger kritisk medie op

Claus G. Theilgaard, redaktør på bladet Kommunen og dk.nyt, fremhævede, at kommunerne har skruet markant op for kommunikationen de seneste år.
»I dag får vi meget professionelle pressemeddelelser, der følges op med forespørgsler om hvorfor vi ikke har bragt den. Det er en markant ændring.«

Claus G. Theilgaard forklarede, at hans redaktion forsøger at levere god og gedigen kritisk journalistik. Men at er stærkt problematisk, fordi han samtidig er afhængig af, at kommunerne abonnerer på udgivelserne.
»Der er eksempler på, at det har kostet os abonnementer i kommunerne at levere kritisk journalistik,« sagde han og understregede, at det rent forretningsmæssigt kan være en dårlig ide at gå hårdt til kommunerne.

»Vi er meget opmærksomme på at vi hviler på et økonomisk skrøbeligt fundament. Men avisen Kommunen og Dk.nyt har en rablende sindssyg redaktør, der hellere vil gå ned med flaget end rette sig ind efter nogen, der forsøger at styre os økonomisk. «

Små aviser er pressede

Claus G. Theilgaard understregede, at ikke alle medier kunne tillade sig den holdning.
»Jeg er bekymret for det lokale demokrati fordi de lokale aviser er meget pressede. Og så får en lokal spindoktor stor indflydelse, og det er et problem.«

Line Aaarsland advarede kommunerne mod at straffe de kritiske medier.
»Det dummeste man som kommune kan gøre er at opsige abonnementet, hvis et medie er kritisk. Man skal ikke blive pigefornærmet. Tværtimod skal man ringe til mediet og forklare, hvorfor kommunen gør som den gør.«

Hun understregede, at de fleste journalister er modtagelige for fakta.
»Det afgørende er at den kritiske journalistik er fair. Hvis journalistikken ikke er fair, mister den troværdighed.«